Hvorfor elsker vi bryster på smukke kendte – men forarges når de sidder på ammende mødre?

Sara Gjermandsen er videnskabelig assistent på Koordination for Kønsforskning på Københavns Universitet og ekstern lektor i Europæisk Seksualitetshistorie ved Kønsstudier på DIS. Hun siger, det hænger sammen med den måde, vi i århundreder har forholdt os til - i særdeleshed - kvindekroppen. 

- Kvinder og deres kroppe er altid blevet set som mere seksuelle end mænds. I dag er en seksuel krop en ung, slank, glat krop. Den seksualiserede brystvorte på et teenageidol er til for beskueren og lever op til de forventninger, der er til kvinders kroppe. Evigt ung, slank og glat. Ufarlig. Den ammendes brystvorte er ikke til for beskueren, overhovedet. Den er til for barnet og kvinden selv. Det er den farligste kvindekrop, der eksisterer, totalt uden indflydelse fra beskueren, siger Sara Gjermandsen til eurowoman.dk.

LÆS OGSÅ: Jeg er forpustet over alt det, jeg skal nå, inden jeg fylder 30 

De kendtes kamp for bryster

Det er især i denne social media-alder, at problematikken omkring den kvindelige brystvorte er kommet mere i fokus. For få år siden blev Rihannas Instagram-konto blokeret, efter hun postede topløse billeder af sin fotoserie for magasinet Lui, og #freethenipple blev senere et populært hashtag af både kendte såvel som ukendte kvinder i en form for oprør mod censur af den kvindelige brystvorte.

Senest er det den 43-årige skuespillerinde Alyssa Milano, der har været i mediernes søgelys, efter hun lagde billeder op på de sociale medier, hvor hun ammede sin nyfødte datter. Selvom billederne fik mange opløftende ord med på vejen, var der alligevel et væsentligt antal af negative kommentarer, der gjorde, at sagen blev taget op af de amerikanske nyhedsbureauer. For hvor går grænsen egentlig, når det kommer til nøgenhed? 

Alyssa Milano er siden blevet forbillede for diskussionen omkring, hvad der okay at dele på de sociale medier og deltager selv aktivt i debatten.

- Vent! Jeg forstår det ikke!... Ingen disrespekt over for Kim men… Folk er forargede over mine amme-selfies og er okay med hendes (fantastiske) numse-cover?, skriver Alyssa Milano i et tweet og understreger i et opfølgende tweet, at Kim har en ”unbelievable ass”.

Den ammende mor vs. teenage-idolet

I starten af januar 2016 gæstede Alyssa Milano den poplære talkshow-vært Wendy Williams’ eponyme talkshow, hvor emnet igen blev bragt op, og de to kendisser var uenige omkring emnet, hvilket hurtigt fandt vej til internationale underholdningsmedier.  

- Hvorfor er det okay at vise billedet af Miley Cyrus, hvor hun kun har to seler, der dækker hendes brystvorter, men dette er ikke okay, spørger Alyssa Milano i programmet, hvor Wendy Williams deler sin kontroversielle mening omkring, at hun synes, bryster er mere seksuelle, end de er fødekilder til babyer.  

Ifølge Sara Gjermandsen handler det om, at kendte kvinder ofte er repræsentanter for de mest udbredte ideer om, hvad der er attraktivt. Og når Alyssa Milano, som i starten af dette årtusinde var kendt som et sexsymbol og ofte figurerede på lister over verdens mest sexede kvinder, nu bryder de krav, der stilles - så falder dommen.  

- Mange mennesker har det i dag meget ambivalent med kvindekroppen. De har ikke noget imod helt afklædte unge kendisser i medierne og det offentlige rum, men tanken om en behåret armhule, eller en mor, der ammer sit barn i selv samme offentlige rum - det opleves som grænseoverskridende. Hvis deres krop optræder i modstrid med det, der er set som seksuelt, så bliver mange mennesker utrygge og ligefrem vrede, siger Sara Gjermandsen.

LÆS OGSÅ: Om jeg skal ha’ børn? Ja, jeg skal bare lige…

De sociale medier giver talerør

Men hele denne diskussion eksisterer kun, fordi vi lever i en social media-alder, siger Jesper Tække, lektor i medievidenskab ved Aarhus Universitet og social medie forsker, til eurowoman.dk.

- De digitale medier giver os en ny kommunikativ infrastruktur med en helt anden form for gennemskuelighed. Før var der bare massemedier, hvor det var en envejskommunikation, men de sociale medier giver nu et direkte talerør til de minoriteter, der tidligere ikke ville komme til øre. Hvis en person f.eks. ville blive stødt af et unuanceret kropsideal i et magasin, ville denne person måske højest kunne få et læserbrev i Kristeligt Dagblad. Men med de sociale medier kan de nu udtrykke sig direkte og få støtte af andre ligesindede. En lille mindretalsgruppe, som hetzer mod andre, siger Jesper Tække.

Men Jesper Tække påpeger samtidig også, at de sociale medier giver de kendte en mulighed for at præsentere dem selv på en helt ufiltreret måde, der undgår den redaktionelle bearbejdning af de klassiske medier.  Når Alyssa Milano deler ammebilleder, er det altså hendes egen selvvalgte virkelighed, hun deler med sine følgere.

- De kendte er 100% opmærksomme på, hvad de deler på de sociale medier, og hver gang der er en, der kritiserer, har de en hær af 1000, som forsvarer dem. Og i sidste ende er al omtale god omtale, siger Jesper Tække.

Men det gør også, at de kendte konstant skal leve op til denne identitet, som de fremstiller på de sociale medier. Jesper Tække forklarer, at denne social media-identitet skabes og plejes på to måder. 

- Det handler først og fremmest om den måde, man ønsker at fremstå og idoliseres på gennem de sociale medier. Men sideløbende handler det også om, at man konstant skal opretholde denne identitet ved hele tiden at uploade billeder, der kommunikerer kontrol til sine følgere. Man skal opretholde målene. 

Når Alyssa Milano derfor deler ammebilleder, og derved er et forbillede for sine mange følgere, er det vigtigt, at hun opretter holder denne identitet, selvom hun samtidig vil få meget kritik for, at det er ulækkert og upassende. Ligeledes må supermodeller konstant uploade billeder af deres slanke, smukke kroppe for at opretholde denne identitet på de sociale medier. 

LÆS OGSÅ: Derfor får smukke kvinder bedre karakterer

En stor kommunikativ smeltedigel

Jesper Tække siger, at hele denne sag udspringer af, at vi er underlagt den amerikanske kønsmoral, som er mere konservativ end i Europa. 

- I en dansk kontekst kunne man sagtens have sådan et billede i avisen, men det ville aldrig ske i USA, siger Jesper Tække, i reference til det omtalte billede af Alyssa Milano, og fortsætter.

- I Danmark ville vi ikke opfatte et ammebillede som upassende eller ulækkert. Men siden det har udspring fra bibelbæltet i USA, og Facebook og Instagram er amerikanskejede virksomheder, er vi derfor alle underlagt deres normer og regler. Et stort kommunikationsunivers, hvor alt smelter sammen.

Og når det kommer til censuren, er de sociale mediers retningslinjer meget sort/hvide, hvilket i starten af året resulterede i, at et billede af Den Lille Havfrue blev censureret på Facebook, da statuen viste ”for meget bar hud eller seksuelle undertoner”. 

Unuancerede censureringsprocesser

Og det er de strenge og unuancerede retningslinjer, der vurderer, hvorvidt et billede er upassende eller ej. 

- Facebook og Instagram går meget hårdt på med deres regler. Kim Kardashians famøse numsebillede viste ikke numsehullet, og blev derfor ikke filtreret fra i censureringsprocessen. Denne proces er uddelegeret til Indien, hvor der sidder folk og skimter flere billeder igennem i sekundet, og der er derfor ikke plads til at vurdere hvert enkelt billede for sig. Er der synlig brystvorte eller numsehul, bliver dit billede blokeret, siger Jesper Tække. 

Den passende grad af nøgenhed afhænger altså af, hvorvidt du viser for meget af din krop til at kunne snyde dig igennem de strenge retningslinjer opstillet af de sociale medier.

I Alyssa Milanos tilfælde viste billedet heller ikke synlige brystvorter, og blev derfor ikke fanget af de sociale mediers censur. Det blev til gengæld underlagt kritik af en helt anden gruppe. Nemlig en hær af minoriteter, der, takket være de sociale medier, kunne finde ligesindede, som delte samme holdning. 

Sara Gjermandsen mener, at det er den skæve repræsentation af kvindekroppen, der er farlig. 

- Det er er forkvaklet kvindesyn, der ligger til grund for, at folk kan væmmes ved at se et barn få mad. Hvis nøgenheden ikke nødvendigvis indebar objektivisering, eller at alle slags kroppe portrætteredes som potentielt seksuelle, så ville det altså  være en rarere verden at være i!