Derfor drukner vi i slankekure

Og ofte gør det os irriterede eller deciderede rasende. Men hvorfor er vi kvinder så optagede af at tabe os, at overskrifter med hurtige vægttab sælger? Og hvorfor kritiserer vi samtidig, de mange slankekure og undervægtige modeller, som medierne – og særligt dame- og modebladene og deres websites – udsætter os for? Og hvad er løsningen?

I Paris sidder Tine Byrckel, 53 år, og har mange meninger om den sag. Hun er uddannet i filosofi, er psykoanalytiker og kulturskribent på Information. Ud over sine tre voksne sønner, har hun desuden to unge bonusdøtre.

På grænsen af anoreksi

Og så har hun været model.

- Jeg var nok på grænsen af anoreksi dengang, men sagen er, at det ved man ikke, når man er i det. Man kan ikke se sig selv. De anorektiske piger bliver jo ved med at mene, at de er for tykke, siger Tine Byrckel og tilføjer:

- Men modeverdenen giver os kun det, som vi gerne vil have. Ellers kunne de billeder ikke sælge, og ellers ville vi ikke klikke os ind på dem. Så i bladene har vi et billede af, hvad vi ønsker at opnå i form af ungdommelighed og kontrol.

Men hvis modelkvinder og slankekure i virkeligheden er det, vi gerne vil have, hvorfor provokerer det os så på samme tid at se det?

- Dameblade, og medier i det hele taget, beskæftiger sig jo med det, der er salg i, og det er det som er fælles for os alle sammen. Så selvom vi ikke vil indrømme det, optager det især os kvinder, hvordan vores krop er. Når vi er bange for at blive tykke og for at slippe kontrollen, så klikker vi ubevidst ind på artikler med slankekure, selvom vi ikke vil.

Det kvindelige er farligt

Hvorfor optager kroppen os så meget, ifølge dig?

- Jo mere vi kvinder skal klare os på lige fod med mænd, jo mindre kan vi acceptere vores krop. Jeg er jo psykoanalytiker, og i den forståelse er det kvindelige og kvindekroppen noget, som vi alle ubevidst er bange for, fordi vi alle som børn har forsøgt at løsrive os fra vores mor. Samtidig ønsker vi at være sammen med vores mor, men hun begærer en mand. Derfor er det ham, vi også selv ubevidst kommer til at ønske at være. Vi forbinder desuden kvindekroppen med vores egen kødelighed, og den er farlig, for kroppen er svag, og den kan dø, siger Tine Byrckel.

I 1950erne var kropsidealet for kvinder mere fyldigt end i dag, men det beviser kun pointen, mener Tine Byrckel, for det var jo netop en tid, hvor kvinder ikke skulle opfylde de samme funktioner som mændene.

Vi slipper ikke for idealet

Hvordan kommer vi ud over at have et negativt kropsbillede som kvinder?

- Det kommer vi ikke ud over. Vi lever i et samfund og i et politisk system, hvor alt tælles, vejes, måles og rationaliseres. Det smitter af på vores selvopfattelse. Vi har måske ikke fået tænkt igennem, hvad der skete, da vi alle sammen blev mænd. Ikke fordi vi skal rulle fremskridtene for kvinderettighederne tilbage, men i samfundet er der ikke plads til de værdier, som "kvindeligheden" repræsenterer som kærlighed, moderskab og svaghed.

Det er kønskforsker på RUC Karen Sjørup enig med Tine Byrckel i et stykke ad vejen, men også mænd rammes af det benhårde kropsideal, mener hun.

- Det er et ideal for både kvinder og mænd, at vi skal være stramme og veltrænede.

En dobbelthed i os selv

Karen Sjørup kender selv til følelsen af at ligge under for nogle urealistiske idealer.

- Der er en dobbelthed i os selv. Vi synes ikke, at der skal være så meget fokus på slankekure men i højere grad på sundhed. Samtidig er vi underlagt det billede, som medierne formidler af unge slanke kvinder. På det individuelle plan, bliver det drømmen, at man skal være ung og tynd. Jeg føler mig selv underlagt de idealer. Når jeg ser på kjoler på nettet, er de vist på 17-årige piger, så man ikke har en chance for at vide, om man selv kan være i dem.

Har vi de kropsidealer i medierne, som vi fortjener?

- Det er forkert at sige. Vi får de medier, som udgiverne synes, vi skal have, og medierne har et etisk ansvar. Men mange medier er jo styret af mænd, så det giver et mandligt blik på den kvindelige krop. Det ser man også i tv og reklamer, siger Karen Sjørup, som bestemt ikke synes, at det er nemt at svare på, hvordan vi ændrer kvinders negative kropsbillede.

Ikke kun negativt

Men vores jagt på at forbedre vores udseende er ikke kun negativt, minder kønsforskeren om.

- Kvinder gør jo meget ud af krop og udseende, og det skal man jo ikke tage fra os. Det er jo dejligt at have noget smukt at se på. Kvinder har i dag flere penge til sig selv og kan dermed også investere i deres krop og udseende. Det betyder meget, når man er hele livet er på arbejdsmarkedet og mange tilfælde også er på sexmarkedet hele livet på grund af de mange skilsmisser og sidespring. Det vi skal væk fra er jo pornoficeringen af kvinders kroppe og dyrkelsen af den unge og anorektiske krop. Og der kan modeindustrien og de pengestærke kvindelige forbrugere jo gøre meget ved at udbyde og efterspørge tøj, der passer til kvinder over 25, uden at det er koneagtigt og usexet.

Hvad er konklusionen? Ændringen af kropsidealet starter hos os selv - men ikke kun. En del af vores ambivalens over for kroppen stikker muligvis så dybt i vores bevidsthed, at vi ikke kan ændre den. Og hvad gør vi så? En kollektiv dyb indånding og en langsom udånding er måske et sted at starte... Eller hvad mener du?