Hævnporno

Sådan gør du, hvis du bliver udsat for hævnporno

Hævnporno er betegnelsen for en handling, hvor personer hævner sig på deres ekskærester ved at dele private nøgenbilleder af dem på nettet.

(Artiklen er opdateret 17. januar 2018 af Susanne Baden Jensen)

Herhjemme blev vi for alvor bekendt med fænomenet "hævnporno", da den dengang 23-årige Emma Holten i 2014 stod frem og fortalte om, at hun fik henvendelser fra mænd, der havde set nøgenbilleder af hende på såkaldte "revengeporn"-internetsider. De mange daglige mails bestod af lumre kommentarer og afpresning med trusler om at sprede billederne yderligere.

Udover at dele sin historie, tog Emma Holten til genmæle med en serie billeder af sig selv topløs, som hun bragte i samarbejde med webmagasinet Friktion.dk.

- Det føles enormt lettende, at det ikke længere er hemmeligt. Det har været ligesom at være kendt for noget virkeligt nederen, men nu har jeg taget kontrol over det selv, sagde Emma Holten dengang til Eurowoman.

Med billedeserien ønskede hun at tage kontrollen tilbage over sin egen krop. Og ifølge Morten Emmerik Wøldike, som er projektleder i Sex & Samfunds nationale afdeling, er det vigtigt, at unge ved, at de har ret til privatliv.

- Det betyder naturligvis, at andre ikke må lægge billeder af dem ud på nettet uden deres samtykke. Nu kender vi jo ikke omfanget af såkaldt hævnporno, men hvis man oplever at blive udsat for det, er det vigtigt, at man gør det, man føler er rigtigt. Det betyder også, at man har ret til at melde det til politiet, fordi det er ulovligt at offentliggøre seksualiserede billeder af andre på nettet, uden de involveredes samtykke, siger han.

Sådan gør du, hvis du bliver udsat for hævnporno:

Rigspolitiets 4 råd:

1. Henvend dig til politiet

Den krænkede part vil altid kunne henvende sig til politiet, som derefter vil hjælpe vedkommende med at vurdere sagens karakter, og hvilke muligheder politiet har for at kunne hjælpe vedkommende.

2. Kontakt websitet

De fleste sites i dag har en mulighed for at klage over billederne, og de fleste sites respekterer normalt den slags henvendelser og fjerner derefter billederne. Skulle dette ikke virke, kan man overveje at lade sin advokat henvende sig til udbyderen af tjenesten, da det ofte virker mere truende, da advokaten jo er skridtet før en egentlig retshandling og/eller erstatningssag.

3. Anmeld evt. til Datatilsynet

Det er ikke afgørende om et site er dansk eller udenlandsk i forhold til ovennævnte tiltag. Dog vil et dansk site være undergivet Persondataloven, og en krænkelse vil – selvom den ikke er strafbar efter straffeloven – godt kunne være en overtrædelse af persondataloven. Denne type sager kan anmeldes til Datatilsynet, som typisk vil pålægge sitet at fjerne billederne og evt. give sitet en bøde. Hvis sagen ligger inde for politiets område, så kan og vil politiet henvende sig til udbyderen om at få fjernet indholdet. Evt. via vores kontakter hos det nationale politi.

4. Grovheden af billederne spiller en rolle

Hvis sagerne er offentligt påtalte, kan politiet principielt gå ind i sagerne af egen drift. I praksis er det imidlertid ofte vanskeligt at skelne mellem, hvad der er kommercielt "spin" for at tiltrække kunder til et site, og hvad der er reelle uretmæssige eksponeringer. Så i praksis vil politiet typisk først reagere efter forholdet er anmeldt (medmindre der er tale om børn eller tydeligt mindreårige). Grovheden af billederne er med til at afgøre sagens karakter.

Her kan du søge (anonym) rådgivning

Du er ikke alene! Der er flere steder, hvor du kan søge støtte, hjælp og rådgivning.

ER DIT BILLEDE BLEVET DELT?

Hjemmesiden sletdet.dk er en rådgivning, hvor du kan få hjælp til at håndtere det, hvis dine billeder er blevet spredt.

DEM KAN DU RINGE TIL:

Sexlinien hos Sex og Samfund: 70 20 22 66

Red Barnets rådgivning: 29 27 01 01

Børns Vilkårs Børnetelefon: 116 111

Børns Vilkårs ForældreTelefon: 35 55 55 57

Skole og Forældres Forældrerådgivning: 70 25 24 68

DEM KAN DU SKRIVE MED:

Sex og Samfunds rådgivning: Privat Snak 

Cyberhus - online rådgivning 

Cyberhus Netlivsbrevkasse 

Det er strafbart!

(Grafik: Getty Images)

Blufærdighedskrænkelse

232: Det er strafbart at krænke andres blufærdighed, for eksempel ved at dele billeder eller videoer af dem i seksuelle situationer, som man ikke har fået samtykke til at dele. Bliver man dømt, straffes man med bøde eller fængsel i op til fire år. Derudover får man en plet på straffeattesten i minimum to år, hvis man dømmes, ligesom det kommer til at fremgå af børneattesten, hvis den krænkede er under 15 år.

Børneporno

235: Hvis man deler et seksuelt billede eller video af en person under 18 år, kan man dømmes for udbredelse af børneporno – også selv om de involverede har givet samtykke til deling. Man kan straffes med bøde eller fængsel i op til to år eller under særligt skærpende omstændigheder op til seks år, hvis man bliver dømt. Derudover får man en plet på straffeattesten i minimum to år og børneattesten i minimum 10 år, hvis man dømmes.

Krænkelse af privatliv

264d: Hvis man deler billeder eller videoer af privat karakter af personer over 18 år uden de involveredes samtykke, kan man straffes med bøde eller fængsel i op til seks måneder. Derudover får man en plet på straffeattesten i minimum to år, hvis man dømmes.

Kærestepar, hvor begge er over 15 år, må gerne dele seksuelle billeder og videoer med hinanden. Billederne eller videoerne må ikke videresendes til tredjepart og skal slettes, hvis forholdet stopper.

KILDE: Det Kriminalpræventive Råd