“Det var ikke min drøm at møde en gift mand, men det gjorde jeg, og derfra gik det meget hurtigt”

Andrea Elisabeth Rudolph tror ikke på tilfældigheder. Det er alt andet end tilfældigt, hvilke ecocert- og svanemærkede ingredienser der bliver hældt på de Rudolph Care-flasker, der står snorlige som små lavendelfarvede soldater på hylderne på firmaets kontor på Frederiksberg.

Skønhedsprodukterne, der bl.a. indeholder økologisk olie fra hovedingrediensen açai, et bær fyldt med vitaminer, mineraler og essentielle fedtsyrer, og hvor også oliven-, jojoba-, kokos- og mandelolie er på ingredienslisten. Senest, dette forår, er to shampooer og en balsam, der har været to år under udvikling, kommet til. Det er heller ikke tilfældigt, at der ligger to gedeoste, en roquefort og en gruyère, på et fad på træbordet. Andrea har researchet sig frem til, at jeg elsker franske oste, hvordan mit CV ser ud, og hun har fået tilsendt mine spørgsmål på forhånd.

LÆS OGSÅ: Caroline de Maigret: "Jeg er allergisk over for rutiner"

- Ikke fordi jeg har øvet mine svar, men fordi det altid er sjovt at se, hvor umage folk gør sig, siger hun.

På gulvet ligger Charlie, en Cavalier King Charles, krøllet sammen i sin hundekurv.

- Den er egentlig lidt grim, hvisker hun.

- Men da vi skulle have hund, ville vi gøre det rigtigt og vælge en, der passede til vores behov. Den skulle være lydig, børnevenlig og ikke fælde for meget.

På et tæppe ved siden af ligger Andreas søn Alfred, som hun fik i september, under en multipangfarvet uro, som en minimalist ville vrænge ad:

- Den får heller ikke lov til at komme med hjem.

Jeg bliver lidt lettet, da jeg ser, at den lille rundkindede fyr har en sort strømpe på den ene fod og en grå på den anden. Og her slutter find fem fejl-legen, og her begynder en kærlighedshistorie. For heller ikke kærligheden er tilfældig i Andreas liv, den var uundgåelig. Andrea mødte sin spritnye ægtemand, den tidligere professionelle håndboldspiller og nu tv-kommentator Claus Møller Jakobsen, i sommeren 2012, og hendes liv forandrede sig med ét. Det er ikke en hemmelighed. Med hashtagget #intetiverdenersomfør inviterer Andrea indenfor til at opleve deres kærlighed på nært hold på sin Instagram-profil @andrearudolph.

- Jeg blev simpelthen så fascineret af ham, lige da jeg så ham. Og da vi talte sammen, kunne jeg se, at han åbnede sig og gav mig lov til at se helt ind bagved. Dér forelskede vi os, siger Andrea.

Claus var gift, da Andrea mødte ham. Han blev skilt med det samme.

- Claus er et ordentligt menneske, som, trods den dårlige timing, ikke ville trække det ud. For vores møde var dårlig timing, virkelig dårlig timing. Men man kan ikke selv bestemme, om man bliver forelsket, og vores kærlighed var ikke til at komme uden om. Det var ikke min drøm at møde en gift mand, men jeg mødte en gift mand, og derfra gik det meget hurtigt, siger Andrea.

Ordene bliver valgt med omhu, og speedsnakken har hun sat på pause. Deres kærlighed må ikke ramme familien hårdere, end den allerede har gjort.

- Claus giver mig så meget ro og har en rummelighed, jeg ikke har oplevet hos noget andet menneske. Jeg kan være en stor mundfuld, men det skræmmer ham ikke. Claus har heldigvis store nosser, og selv om mine også er ret store, er hans størst, siger Andrea.

Så typisk kvinder

Da Andrea blev forelsket i Claus, lod hun for første gang i seks år armene falde og lod sig falde ind i ham. Og så blev hun ramt af stress. Fra 2006 til 2012 havde hun haft så travlt, at hun ikke kunne mærke sig selv. Andrea stiftede Rudolph Care i 2006 og brugte de første tre år på at udvikle de første produkter. Når der ikke er noget produkt at sælge, er der ingen indtjening, så efter sin barsel med datteren Isolde var hun tilbage i værtsrollen i Vild med dans fra 2007 til 2009. Samtidig lagde Andrea sag an mod Se og Hør, fordi de i 2006 bragte et foto af hende topløs på en strand. Sagen kom for byretten, landsretten og højesteret, og efter fire års kamp vandt hun den. 14 dage inden Isolde fyldte et år, gik Andrea og Isoldes far fra hinanden. De første fem år flyttede Andrea otte gange med sin datter. Hun søgte efter kærligheden og prøvede den af.

- Jeg syntes, jeg var en stor falliterklæring, når det kom til kærlighed. Jeg havde ikke råd til at tage på ferie, og markedet var så dårligt for sommerhussalg, at jeg ikke engang kunne sælge mit sommerhus, hvilket jeg er virkelig lykkelig for i dag. Jeg følte, jeg stod et sted, hvor vandet var for dybt, så jeg blev nødt til hele tiden at stå og hoppe for at få luft.

I 2012 kom Rudolph Care langt om længe i plus, og hun mødte Claus.

- Endelig var jeg kommet ind på lavt vand, hvor jeg kunne bunde, og så kom stressen som en tsunami. Jeg græd rigtig meget, og jeg kunne ikke forstå det, for jeg var så forelsket i min kæreste, min datter var glad, jeg havde et godt forhold til hendes far, og butikken kørte. Men hver gang jeg nærmede mig Rudolph Care, fik jeg ondt i maven, og sådan havde jeg aldrig haft det før, siger Andrea.

Andrea anede ikke, at det var stress. Det gjorde Claus. Han havde printet en lang liste ud over symptomer fra nettet, som han på Andreas vegne kunne tjekke af. Han viste listen til Andrea: "It's serious, babe."

- Der var pludselig ro på, og for første gang lænede jeg mig ind i et andet menneske. Jeg blev blød og gav efter, og jeg begyndte at trække vejret, siger Andrea.

Dagen efter skulle Andrea holde bestyrelsesmøde. Hun lagde ud med at fortælle, at hun havde det dårligt.

- Jeg brød fuldstændig sammen. Samtidig var jeg vred på mig selv, for jeg syntes, det var så uprofessionelt og 'så typisk kvinder' at stå og græde.

Andrea blev sendt til stresspsykolog af sin forstående bestyrelse. I 14 dage kom hun ikke på kontoret, og hendes mails blev videresendt til en af hendes ansatte. I mange år havde hun arbejdet aftener og weekender. Nu var det ikke længere nødvendigt, at hun stod til rådighed 24/7.

- Da jeg mødte Claus, fandt jeg ud af, at jeg meget hellere ville kysse på ham, når jeg havde fri, end arbejde endnu mere. Det var heldigvis ikke svært at slippe arbejdet, fordi jeg var så forelsket.

Og når man taler om solen, stikker han hovedet ind ad døren.

- Hej, min elskede, siger Claus og sætter sig på hug for at kysse Andrea, der har taget Alfred op til sig på stolen. Jeg fortæller Claus, at der er blevet sagt mange pæne ord om ham og deres kærlighed. Han fortsætter:

- Der er ikke noget menneske, jeg hellere vil være sammen med resten af livet.

Det er næsten for meget af det gode. Jeg spørger Claus, hvad der er pisseirriterende ved ham.

- Jeg tror, noget af det, Andrea elsker ved mig, også er det, hun synes er irriterende. Jeg er rolig. Nogle gange også for rolig. Er det ikke rigtigt, skat, spørger Claus retorisk.

- Jeg elsker, når du laver lasagne og tuntatar. Claus har ikke lavet så meget mad i sit liv. Jeg prøver at rose ham meget, når han endelig gør det, siger Andrea, der var tæt på at give Claus et madlavningskursus i julegave, men endte med guitartimer.

- Du forstår fuldstændig den mandlige psykologi, skat, siger Claus.

Ingen er overbevist om, at Claus kommer til at lave mere mad derhjemme.

Dine, mine og vores børn

2. januar blev Alfred døbt i Frederiksberg Kirke. Ved samme lejlighed blev Andrea og Claus gift. Det var en overraskelse for størstedelen af de 60 gæster, og nærmest også for Andrea og Claus selv, der først en måned tidligere havde taget beslutning om brylluppet. Claus friede i december 2013, men det rigtige øjeblik for et bryllup havde endnu ikke vist sig. Indtil Alfred skulle have sit navn.

- Jeg havde bare så meget lyst til at blive gift med Claus, så det var underordnet, hvordan brylluppet blev.

De besluttede, at der hverken skulle være brudekjole, ringe eller taler, men 14 dage inden brylluppet tog Andrea alligevel hen til sin gode ven, designeren Jesper Høvring, og fik lavet et sæt med en skjorte, hun kunne amme i, og pencilskirt, "for det kan Claus godt lide."

Og den sidste dag butikkerne havde åbent inden brylluppet, spurtede de 20 minutter i lukketid ned til en smykkebutik på Værnedamsvej og fik et par ringe. Hun viser sin frem. En glimtende alliancering, ikke prangende, heller ikke genert. Den sidder over en lille ring med blå sten, som hun fik af Claus, da Alfred blev født. Brylluppet blev holdt på deres lokale restaurant nede på hjørnet, Karmaman, som serverede det, de var i stand til på sådan en første åbningsdag i et nyt år. Dagen sluttede med køkkenfest og dans oppe i lejligheden på fjerde med øl og suppe.

- Vi havde brugt lang tid med præsten, så han forstod vores lille strittende familie. Jeg vidste, at vi skulle have franske anemoner og brudeslør i kirken, og at der skulle være opera. Det var så smukt og slet ikke svært, siger Andrea.

Lejligheden på Frederiksberg er fyldt med børn. Andreas Isolde på ni, Claus' Oskar på otte og Alma på tre et halvt og deres fælles Alfred.

- Da jeg var lille, drømte jeg om at have seks børn, så vi mangler to. Det ene skulle helst ligne Rudy fra The Huxtables i Cosby & Co., så det kan være, vi skal adoptere de sidste to.

Andrea, der selv kommer fra en søskendeflok på seks, mener, at det er den største glæde at have mange søskende.

- Det har vi skullet minde nogle af børnene om. De kan godt synes, det er svært, når verden ikke kun drejer sig om dem, men det skal de lære. Heldigvis er vores børn usædvanlig glade for hinanden, siger Andrea.

- I bund og grund vil alle skilsmissebørn jo bare gerne have, at deres forældre er sammen. Når man er skilsmissebarn, er der mange 'på gensyn', og de må altid undvære en af deres forældre. Det er vilkårene, men hvordan kan vi gøre det bedst muligt, spørger Andrea.

Svaret er, at Andrea og Claus af samme årsag har en lejlighed i Aarhus, så det ikke kun er hver anden weekend, de er sammen med Claus' børn, der går i børnehave og skole i Aarhus.

- Vi har altid vidst, at det var rammen for vores forhold. Ligesom det også er givet, at vi er sammen. Det står ikke til diskussion.

En flippet netbank-oplevelse

Andreas numse i de røde satinpyjamas-lignende bukser sidder ikke stille på den lyserøde 7'er-stol særlig længe ad gangen. Hen og koge mere vand til sort kaffe, klø Charlie mellem ørerne, smøre håndcreme på, lægge Alfred til bryst, og det gør hun tit, hvor som helst. Hun er ikke typen, der sætter sig hen i ammerummet i Frederiksberg Centret. Hun løfter op i blusen på den diskrete måde, ammer, spiser ost på baguette og fortæller om firmaets regnskaber imens. For de sorte tal, der tidligere var røde, tager hun også stilling til, selv om hun er på barsel.

Et par gange om ugen er hun på kontoret, men først og fremmest er hun på barsel, og de første par måneder holdt hun kun møde med sine ansatte en gang hver 14. dag. Andrea er ikke alene om rollen som nybagt mor. Tre ud af hendes fire fuldtidsfastansatte blev gravide på samme tid og er lige nu på barsel, mens nye kræfter i mellemtiden har taget over. Barslerne ser Andrea som en investering i firmaet. Det har betydet, at næste trin i Rudolph Cares vækstplan er blevet sat på hold. Men når Andrea er tilbage på fuldtid, skal udlandet indtages.

- Tør jeg rykke alle de penge, jeg har tjent, over på ét felt? Tør jeg satse hele butikken en gang til, spørger hun.

Det tør hun godt. Men som med alt andet skal det gøres ordentligt.

- Det er slet ikke svært at sælge et produkt første gang, for folk er nysgerrige og shopper rundt. Men du skal lave et produkt, der er så godt, at folk har lyst til at købe det igen. Man kan godt lave et hurtigt salg i udlandet, men hvis vi ikke undersøger markederne ordentligt, kan vi risikere at lancere et forkert sted, siger Andrea.

Det kræver penge og tålmodighed at gøre det rigtigt første gang. Ligesom da hun lancerede i Danmark i februar 2009. Finanskrisen toppede i november 2008, og Andrea og banken var ikke enige om at have is i maven. Så Andreas mor måtte træde til og låne hende pengene. Det var ikke blot finanskrisen, der arbejdede imod hende. Titlen som Vild med dans-vært gav hende troværdighedsproblemer. Var cremen bare et stykke merchandise, hun skulle ud at tjene nogle hurtige penge på, mens navnet var varmt?

- Det har jeg efterhånden slået fast med syvtommersøm, at det er det ikke. Men jeg vidste, at jeg skulle gøre mig sindssygt umage for at vise, at det var nogle gode produkter, lavet i Danmark, at de havde alle certificeringerne, og at alle råvarerne havde dokumenteret effekt, siger Andrea.

Tålmodigheden betalte sig. Et af højdepunkterne i Andreas karriere var, da hun kunne betale sin mor tilbage:

- At sidde og overføre et kæmpe millionbeløb på netbank, det var eddermame flippet.

Ligesom det var en milepæl at stå på scenen foran et stående, klappende publikum og tude af glæde, fordi hun modtog en pris for sin ansigtsolie til Danish Beauty Award i 2010.

- Jeg sætter selv barren enormt højt, og jeg forventer, at folk omkring mig gør det samme. Man kan ikke være i Rudolph Care, hvis man ikke bryder sig om at gøre sig umage.

Andreas medarbejdere ved godt, at hvis de skal have kage med til et forhandlerbesøg, er den lavet af gode økologiske råvarer. De ved også, at de ikke skal tale dårligt om andre, heller ikke konkurrenterne.

- Det kommer altid dårligt tilbage. Jeg er ikke bange for konkurrencen. Det kan lyde arrogant, men det er ikke sådan ment. Jeg tror, der er en plads til os alle.

Nååå ja, jeg er chef

Selvfølgelig var Andrea elevrådsformand i femte klasse. Allerede dengang havde hun så mange holdninger og en dagsorden, at hendes mor var bange for, at hun skulle blive politiker. Men hun skulle lige lære, at når man ejer en virksomhed, skal man også lede den. Det lærer man ikke på DR's talenthold, hvor Andrea er uddannet, eller som radiovært på DR og Radio 100 FM eller som tv-vært på TV 2, hvor hun tidligere har arbejdet.

- Det var SÅ irriterende, at folk hele tiden spurgte mig, hvad de skulle gøre. Jeg nåede jo ingen af mine egne opgaver. Så gik det op for mig: "Hallo, du er leder!" Og det er en leders fornemste opgave at vise vejen for sine medarbejdere.

Nu arbejder hun ud fra, at der kun står én ting på hendes to do-liste hver dag, nemlig ledelse.

- Det der med at hylde mange timers arbejde frem for effektivt arbejde forstår jeg ikke. Der er desværre en tendens til på de sociale medier, at man viser, at man arbejder meget og hele tiden. Er det fedt? Nej, det er helt galt.

Og så kommer det. Tidspunktet i samtalen, hvor Andrea hidser sig så grueligt meget op, at jeg må læne mig lidt tilbage i stolen. Hun er vred på manglende muligheder i sms-indstillingerne i sin iPhone.

- Det er pisseirriterende, at man ikke kan lave autosvar på sms. Hvad fanden sker der for, at vi har telefonsvarer og autoreply på mail, men ikke på sms? Jeg kan ikke svare på alle de sms'er. Det er mega stressende. Jeg ville ønske, at jeg kunne skrive et autosvar: "Jeg modtager ikke sms, vær sød at ringe." Jeg er så dårlig til at svare på sms'er ... Undskyld til alle, jeg ikke har svaret.

Der kunne godt komme til at ske en computerulykke hjemme hos Andrea, en af den slags, hvor hele mailboksen, hov, forsvinder, men "vi skal nok finde ud af at lave en god forretning alligevel."

Jo, Andreas ansatte har lært, at de skal tage telefonen og ringe. Det er for nemt at sende en mail ud i verden, så opgaven er væk fra ens bord, men så ligger den der og venter hos modtageren. Andrea vil have, at hendes medarbejdere ved, hvordan hun gerne vil have tingene, uden at de nødvendigvis skal spørge hende. For Andrea ved altid, hvor skabet skal stå. Og det har hun ikke fra fremmede. Andreas mor ved fx altid, hvordan spisebordet skal se ud.

- Når jeg er hjemme ved min mor og far, er det den dag i dag stadig sådan, at jeg ikke kan dække bord uden at spørge dem virkelig mange gange, om det er de her tallerkener eller det her bestik, de har tænkt på, og hvilket krus de helst vil drikke af. Hvis folk hjælper til i køkkenet hjemme hos mig, spørger de også mig, hvordan jeg vil have skåret agurken, i skiver eller tern, for de ved, jeg har en holdning til det.

Andrea er vokset op i et hjem, hvor der aldrig lå noget tilbage i køkkenvasken, efter aftensmaden var ryddet væk og opvasken taget. Og hun er vokset op i et hjem, hvor forældrene altid bakkede hende op i, at hun kunne blive lige, hvad hun ville, men at det krævede hårdt arbejde. Ligesom hun er inspireret af, at hendes forældre, der nu er pensionerede, skiftede branche efter 20 år. Fra at være lærer og designer til at sælge tøj i butikker i København, Aarhus og Odense. Andrea har ikke selv planer om et karriereskifte. Men hun har planer om at indtage verden, ikke blot med Rudolph Care, men også med familien. De skal ud at rejse, mens børnene er små.

- Det kan selvfølgelig blive udfordrende med vores mange børn og deres forældre. Der er mange, der siger, at du er låst, når du får børn. Men du er først låst i det øjeblik, du får børn med en, du ikke skal være sammen med.

Andrea vil gerne lære spansk og at spille klaver.

- Der er meget, jeg gerne vil nå og være. En kæreste, der har overskud til at forkæle, overraske og til at holde liv i kærligheden. Jeg vil også gerne være en nærværende mor. Jeg vil være en virkelig god chef, så vi arbejder et sted, hvor folk er glade. Og så vil jeg også gerne indfri mine professionelle ambitioner, som er store.

Og mon ikke Andrea kommer til at strege punkterne på aspirationslisten, selv om hun kun har én ting på to do-listen om dagen?

Da jeg skriver båndudskriften fra vores samtale ud, bliver jeg ved med at taste ordet 'umage', 21 gange bliver det til i alt. Til sammenligning bliver 'Claus' nævnt 12 gange. Ja ja, en fuldstændig uvidenskabelig statistik. Men der er ingen tvivl om, at Andrea gør en dyd ud af at gøre sig umage med sit arbejde, sin familie, sit liv. I øvrigt ... Det viste sig, at Alfred havde to par strømper på, og den yderste grå på den ene fod var faldet af under hans lur. Det opdager Andrea og trækker den tilbage på plads på den lille fod.

LÆS OGSÅ: Derfor er Beyoncé feminist

LÆS OGSÅ: Kendte kvinder: fra lækkede sextapes til hacking af nøgenbilleder