”Jeg ved, at selv om jeg kan fejle, gøre dumme ting og være irriterende, er jeg okay”

Om mit arbejdsliv ved jeg nu ...

– At det har udviklet sig overraskende. Det skete på baggrund af en forfærdelig tragedie. Den sommerdag i 2011, hvor massemorderen Breivik gik amok på den norske ø Utøya, var min allersidste dag i praktik på DR Nyheder. Vi var i chok på redaktionen og kunne næsten ikke fatte, hvad der foregik. Alle gik i gang med at dække begivenheden, og jeg blev spurgt, om jeg ville være livereporter ved Den Norske Ambassade i København. Bagefter spurgte min chef, om jeg ville have en kontrakt, selv om jeg stadig var i gang med min uddannelse. Det ville jeg. Først var jeg på Update, og efter to måneder fik jeg mit drømmejob på TV Avisen. Jeg skulle lige knibe mig selv i armen. For et år siden blev jeg så spurgt, om jeg ville være vært på Sporløs og Aftenshowet. Jeg overvejede lidt, for jeg er ude at rejse i 60-70 dage i løbet af det halve år, vi laver en sæsons programmer til Sporløs. Men jeg endte med at sige ja og har ikke fortrudt et sekund.

LÆS OGSÅ: Annemette Voss: ”Jeg kastede op, fordi jeg simpelthen ikke kunne rumme mere”

Om min barndom ved jeg nu ...

– At det er der, roden til mange ting bliver lagt. Det har jeg også erfaret i mit arbejde med Sporløs-programmerne: Rammerne i ens barndom er sindssygt afgørende for, hvordan man kommer ind i voksenlivet. De første år af mit liv tilbragte jeg i Brøndby Strand. Mine forældre blev skilt, da jeg var 14, og så flyttede jeg til Søborg med min mor og min bror.

– Min mor har været et kæmpestort holdepunkt for mig. Hun bakker mig altid op, lige meget hvad. Når hun for eksempel ser mig på tv, skriver hun hver gang bagefter i en sms, at jeg var "fuldstændig fantastisk." Også selv om noget gik helt i kludder. Det er rart at have en, der altid synes, man er god, også når man ikke selv synes, man er det. Hun har givet mig en retfærdighedsfølelse og en lyst til at kæmpe for det, jeg tror på. Og hun har lært mig, at man kan klare næsten alt, så længe man bare har hinanden. Det er meget takket være hende, at jeg bl.a. har turdet kaste mig ud i at være vært på tv med alt, hvad det indebærer af eksponering.

Om mænd ved jeg nu ...

– At der er forskel på mænd og kvinder, og at det er vigtigt, at man husker på den forskel og dyrker den lidt. Jeg har en tendens til at være ret selvkørende og har indimellem kæmpet med at overlade nogle opgaver til min kæreste. F.eks. har jeg insisteret på selv at bære de tunge kufferter. Min kæreste siger, at det jo er fjollet, når han nu er stærkere. Efterhånden har jeg lært at være lidt mindre rødstrømpe og overlade noget til ham. Vi har været sammen i fire og et halvt år og boet sammen i de tre. Det er det længste forhold, jeg nogensinde har haft, og det er dejligt at opdage, at det bliver stadig tættere. Han er gået fra at være min kæreste til også at være min livspartner og allerbedste ven.

Om kærlighed ved jeg nu ...

– At man skal passe på den. Kærligheden er lidt som et maratonløb. Man skal beslutte sig for, at man vil den, og så skal man også stå op og træne de dage, hvor det regner. Ellers kommer man aldrig til at gennemføre.

– Simon og jeg mødte hinanden på arbejde. Vi var begge to praktikanter i DR-nyheder. Jeg var ikke vildt klar til et forhold, men han var vedholdende, og lige pludselig kunne jeg også se, at det skulle være os to. I dag er han journalist på Christiansborg for Danmarks Radio. Egentlig havde jeg ikke forestillet mig, at jeg skulle falde for en journalist. Vi journalister kan godt have en tendens til at tro, at vi kan styre hele verden, så at være to med den indstilling ... Men det har vist sig at være ret skønt, at han forstår mit arbejde og interesserer sig lige så meget for politik, som jeg gør. Vi har nogle gode diskussioner hen over middagsbordet.

LÆS OGSÅ: Stjernen fra Vild med dans: "Jeg kan godt lide, når en mand er en mand"

Om lykke ved jeg nu ...

– At den kommer og går, uden at jeg kan påvirke den særlig meget. Det fantastiske er, at jeg altid ved, at den nok skal komme igen. Jeg er ofte lykkelig. Sidst på sommeren sad Simon og jeg en aften udenfor vores sommerhus på Sjællands Odde sammen med Simons bror. Luften var 21 grader, vi tændte stearinlys, kiggede op på stjernerne, lyttede til god jazzmusik og snakkede. Det var magisk, og lykken boblede i mig. Jeg bliver også forunderligt glad, når jeg fra første række er vidne til, at unge mennesker forenes med deres biologiske familier i programmet Sporløs. Når jeg ser deres lykke over, at brikkerne falder på plads, og at de lærer deres rødder at kende. Så giver mit arbejde bare så meget mening. Eller når jeg får at vide, at et interview, jeg har lavet i Aftenshowet, har hjulpet nogen til at forstå sig selv og andre bedre.

Om mod ved jeg nu ...

– At jeg har en del. Andre kan nok godt se mig som dumdristig, når jeg ikke vil helme, før noget er gennemført. Jeg husker for nogle måneder siden, da jeg var med Sporløs på Sri Lanka. Vi havde fundet frem til et hus, hvor vores hovedpersons mor havde boet. Det var forladt, men vi ville gerne ind og sikre os, at det var det rigtige sted. Så dukkede der en nabo op, som advarede os om, at der var slanger. Vi blev nervøse, men jeg stod fast på, at vi skulle ind. Bagefter kunne jeg jo godt se, det var lidt dumt. Især da vi i haven nåede til et skilt, hvor der stod, der var denguefeber i området. Men sådan noget gør jeg tit. Og vi slap fra det uden at blive syge eller bidt.

LÆS OGSÅ: Stephania Potalivo: "Jeg blev mobbet af dem, der var misundelige"

Om min største styrke ved jeg nu ...

– At den også er min største svaghed. Jeg slår tit et lovlig stort brød op. Da jeg blev kandidat, inviterede jeg 50 til en fest med en trerettersmenu, som jeg selv lavede. Det kostede lidt blod, sved og tårer, men jeg klarede det, og det blev superfint. Jeg har lige holdt en stor fest igen. Sidste weekend i min ferie inviterede vi 35 på overnatning i vores sommerhus på 30 kvadratmeter. Naturligvis var der hjemmesyltede løg og hjemmelavet ketchup til grillpølserne ved frokosten. Til aftensmaden havde jeg bagt 200 burgerboller, og vi havde lavet 8 kilo coleslaw og 8 kilo pulled pork. Jeg elsker at lave mad og at sylte. Min kæreste bliver lidt udmattet i blikket, når jeg foreslår den slags projekter. For tiden er jeg optaget af at lave cider. Inden vi købte sommerhuset sidste år, lavede vi 404 liter i vores toværelseslejlighed på Islands Brygge. Nu laver vi den i sommerhuset, og den blev virkelig god i år.

– Jeg er heller ikke bange for at kaste mig ud i store gør det selv-projekter. F.eks. har jeg selv renoveret elinstallationer i vores lejlighed. Det gav mig et par rap over fingrene, men jeg overlevede. Jeg kan godt lide at presse mig selv til kanten.

Om det vigtigste i livet ved jeg nu ...

– At det for mig er at have frihed til at gøre det, jeg har lyst til. Min drøm er ikke at flytte ind i et stort, dyrt hus, hvis det gør mig afhængig af at hive en stor løn hjem hver måned. Lige nu er jeg utrolig glad for mit arbejde, men jeg vil være fri til at skifte til noget andet, hvis jeg får lyst. Det er også vigtigt for mig at være omgivet af gode mennesker, som opfører sig ordentligt. Da jeg gik i gymnasiet, havde jeg et job, hvor jeg virkelig ikke trivedes. Der var en ubehagelig stemning, og jeg havde for meget ansvar i forhold til min alder. Først da jeg skiftede til et andet job, opdagede jeg, det kunne være anderledes. Jeg blev helt høj af at gå på arbejde, fordi folk var så søde. Det lærte mig, at man skal rykke sig, hvis man er et sted, hvor folk ikke gør noget godt for en. Og det gælder ikke kun i forhold til arbejde, men i alle livets forhold.

Om selvværd ved jeg nu ...

– At der er to slags. Det helt fundamentale selvværd, der handler om, at man føler sig god nok. Og så det mere hverdagsagtige, man taber af sigte, når man grubler over de fire kilo, man tog på i sommerferien, og om man nu klarede en opgave godt nok. Den sidste slags har jeg tit for lidt af. Men grundkernen i mig er ret godt banket på plads. Jeg har tit drillet min mor med, at hun, da jeg var lille, og hun blev vred på mig, altid sagde: "Jeg er ikke vred på dig, jeg er vred over det, du har gjort." Det var bare så typisk for hende. Men det har virket. Jeg ved, at selv om jeg kan fejle, gøre dumme ting og være irriterende, er jeg okay. Det er takket være den gode sokkel, min mor støbte omkring mig. Det er vigtigt at have den slags selvværd i mit job. Folk kan komme med alle mulige stikpiller om, hvordan jeg ser ud og taler, det kan gøre mig ked af det, men jeg rystes aldrig i mit fundament. 

LÆS OGSÅ: Sanne Søndergaard: Efter mange år som single har jeg fundet kærligheden

LÆS OGSÅ: Stjernen fra Badehotellet: "Det er nærmest magisk at møde mennesker, der får en til at føle, at man er en rigtig god udgave af sig selv"

LÆS OGSÅ: Christiane Schaumburg-Müller: “Jeg er blevet dobbelt så forelsket i Liam efter at have set ham med Constantin”