"Jeg havde det så svært ved min højde, at jeg overvejede at gøre en ende på det"

Der er ikke nogen, der vil have en som dig.

30-årige Ditte Mortensen kan stadig genkalde sig den aften, en fremmed mand trak hende i armen for at fortælle hende det, hun siden har kæmpet for at modbevise. Over for andre og over for sig selv.

Det var en af de første gange, hun skulle i byen med sine veninder. Hun glædede sig, og som andre 18-årige havde hun gjort sig klar med veninderne og valgt at taget hæle på.

Da hun gik forbi baren, hev manden fat i hende. Hun bøjede sig for bedre at kunne høre ham, og det var det. Hun tog hjem.

Med en højde på 192 centimeter uden hæle rager Ditte Mortensen op.

Hun er højere end sine veninder og venner, forældre og bror. Hun er højere end de fleste, og det har hun været, siden hun som 13-årig fik voldsomt vokseværk og blev hende, der ikke kunne få benene ind under bordet i folkeskolen, måtte få specialsyet sin konfirmationskjole, fordi kjolerne i butikkerne blev til ”mini skirts”, og ikke kunne få de samme hvide sko som veninderne til kirken.

Hun var det perfekte mobbeoffer.

–  Hvis man husker folkeskolen, var man jo mobbeoffer nr. 1, når man skilte sig ud. Det der med ikke at være en del af kliken eller veninderne, er i sig selv hårdt, men at jeg oveni hatten heller ikke kunne købe det samme tøj og være med på moden, fordi alt stumpede eller ikke fandtes i min størrelse... Jeg følte aldrig, jeg kunne være med…

– Én ting var standardmobning i folkeskolen – hvad enten det kom fra folk i min klasse eller fra andre klasser. Noget andet var, at jeg også skulle udsættes for det af fremmede uden for skoletiden. Det stoppede aldrig.

Hvor er drøblen?

Stemmen er grødet.

Det er længe siden, Ditte Mortensen gik i folkeskole. Hun siger, at hun har slettet meget fra sin hukommelse. For der er ting, hun ikke ønsker at grave i, og nogle gange skal man bare videre, som hun siger.

Men det tager alligevel ikke længe for hende at genkalde kommentarer og blikke og øjeblikke.

Der var for eksempel dengang i Netto, da hun var på indkøb med sin mor.

”Prøv lige at se hende der, hvordan er det, hun ser ud…”, siger to piger til hinanden og griner. Ditte Mortensen ser deres mor nærme sig og håber, de vil stoppe, men i stedet deltager moren i mobningen.

– Jeg glemmer aldrig den episode. Jeg havde håbet, at moren var min saviour, som sagde: ”Hallo tøser, det der gør man ikke, man mobber ikke”, men hun gik med på den. Foran mig og min mor. Jeg ved, at min mor var lige så forarget over det og troede, at ”mor til mor” ville stoppe dem, men nej…

Og så er der de gange, hun har skullet svare på, hvorfor hun er så høj, hvordan det kan lade sig gøre at være så høj. Eller hvor mænd har ledt efter adamsæblet. Det måtte være forklaringen på hendes højde.

–  Da jeg voksede op i Odense, var der en ide om, at hvis man som kvinde var høj, måtte man være en mand. Så det har jeg måttet forsvare igen og igen – på en så værdig måde som muligt.

– Jeg var omringet af piger, der var lavere end mig. Jeg skød i vejret og var måske tyndere end dem, og selvom min mor har opdraget mig til, at det er smukt at være høj og slank, så havde det den stikmodsatte effekt, når jeg var den eneste, der skilte mig ud, siger hun.

Ret ryggen

Men der var også det med fyrene. De var interesseret i de andre piger, men ikke i Ditte Mortensen.

– For jeg var den akavede. De drenge, som vi alle gik efter, så ikke min vej.

Folkeskolen er den periode i Ditte Mortensens liv, hun har prøvet at slette fra hukommelsen. Hun taler ikke med nogen fra dengang, for det var i den periode, at tingene gik skævt for hende, siger hun.

– Jeg havde det så svært ved min højde, at jeg overvejede at gøre en ende på det. Kombinationen af det hele var simpelthen for hårdt. Det var en gentagende cyklus, der ikke ville stoppe.

Hun var på det tidspunkt 14-15 år. Hun tænkte, at det ville være lettere, hvis hun ikke var til. Kommentarerne fra andre var alligevel negative, fyrene var ikke interesserede, det var ligegyldigt.

– Men jeg har heldigvis haft forældre, der har støttet mig. Min far sagde en dag, efter jeg havde grædt og grædt: ”Du skal være stærk nok til at stå alene.” Den sætning satte sig i mig. Jeg var alene, i og med at jeg var den højeste i min omgangskreds og i min familie, så hvad ville jeg gøre ved det? Lade andre ødelægge mig eller rette ryggen?, siger Ditte Mortensen.

– Og jeg tror, det var det – følelsen af, at ingen ville have mig –  der bed igen, da den fremmede mand på baren valgte at sige sådan noget til mig efter så mange år. Det var som en båndoptager, der lavede et rewind. Han bekræftede det, jeg altid havde fået at vide.

Et højdefællesskab

Men han tog fejl.

Ditte Mortensen fik sin første kæreste i starten af 20’erne og oplevede siden, at mænd var interesseret i hende. Både de, der var højere og lavere end hende. I dag er hun sammen med sin mand på 2,07 meter, og sammen har de en datter på 2,5 år.

– Der var sgu nogen, der gerne ville have mig. Det har jeg bevist.

– Nu kan jeg gå i byen med veninderne, og en random dude kan sige noget grimt til mig, men det preller af på mig ligesom hos alle andre. Nu har jeg en, der ligger og venter derhjemme. Som elsker mig og min højde. Det tror jeg, at mange piger, der er helt nede, skal opleve. At der faktisk er nogen, der gerne vil dem, siger hun.

Sidstnævnte er næsten blevet en mission for Ditte Mortensen og grunden til, at hun – sammen med knap 3000 andre kvinder – er blevet medlem af Facebookgruppen Høje kvinder på hæl. Hun vil vise sin datter, hvad enten hun bliver højere eller lavere end sin mor, at der findes kvinder som hende.

At hun skal ”work with what you got”, som hun kalder det.

– Min største opgave som mor til en pige er, at vores datter skal lære, at hun skal rette ryggen ligesom sin mor, gå i høje hæle ligesom sin mor, for hun skal være ligeglad. Og hun skal vide, at hun ikke er alene.

– Hvis hun en dag siger: ”Jeg bliver 198 cm, du ved ikke, hvor slemt det er, mor”, så vil jeg sige: Så ringer vi til Tilde eller Sisse eller en af de andre kvinder fra gruppen, så du kan snakke med dem.

Ingen hormoner, tak

Ditte Mortensen og hendes mand har overvejet, hvad det kommer til at betyde for deres datter, at hun – med al sandsynlighed – bliver høj, måske endda højere end sin mor. De har drøftet, om de skal gøre noget for at bremse udviklingen.

Men som Ditte Mortensen selv har erfaret, dengang hun og forældrene talte med lægen om muligheden for væksthæmmende hormoner, er det aldrig uden risici. For Ditte Mortensen var uvisheden om, hvorvidt det ville påvirke fertiliteten nok til, at hun som 13-årig takkede nej til hormoner.

– Det kræver altså nosser som 13-årig at sige, at det er vigtigere at blive mor end at blive et par centimeter lavere. Om jeg fandt en mand eller ej. Og jeg har aldrig fortrudt den beslutning, siger Ditte Mortensen.

– Hvis vores datter selv kommer og siger, at hun er ked af det, må vi tale med hende om det. Men vores største mål er netop at lære hende at trives med den højde, hun har.

Datteren skal, siger hun, have selvtillid nok til at stå imod kommentarer, blikke, tilråb og andre udfordringer, som hun uden tvivl vil støde på som høj kvinde.

Men Ditte Mortensen har også en sidste – og vigtig – besked til andre høje kvinder, der føler sig begrænset af deres højde:

– Der skal nok være en, der elsker hver en centimeter af dig – om han er højere eller lavere end dig. Og hvad end det er højde, drøjde, ar eller udseende, der påvirker dig, så er det ikke det, der skal styre eller definere dig, men dig, der styrer og definerer dig selv.

Hun holder inde.

– Giver det mening…?