"Jeg brugte åndssvagt meget energi på mænd, som ikke ville mig"

Forelskelser, der ikke bliver gengældt, gør ondt. Jeg var blevet ulykkeligt forelsket, og det gav mig lyst til at undersøge, hvordan andre får kærlighed til at ske. Tove Ditlevsens digt "De evige tre" kendetegnede mit kærlighedsliv: "Der er to mænd i verden, der bestandig krydser min vej, den ene er ham jeg elsker, den anden elsker mig... een gang hvert hundrede år kan det ske, de smelter sammen til een".

Tidligere havde jeg undersøgt, hvorfor vi skilles. Jeg havde lavet en spørgeskemaundersøgelse med mine ekskærester. Nu ville jeg finde kærlighedshistorier om, hvad der binder mennesker sammen.

Boede på et plejehjem

Idéen fik jeg i forbindelse med et projekt omkring alderdom, hvor jeg prøvede at være gammel og bo på et plejehjem "som 88-årig." På plejehjemmet mødte jeg mennesker, der så tilbage på liv, hvor kærligheden var lykkedes. Beboerne savnede partnere, som de havde oplevet en gensidig kærlighed med. Det var rørende, men det gjorde mig også frustreret, fordi jeg selv brugte åndssvagt meget energi på mænd, som ikke ville mig.

Særlig stærkt var det, da en gammel dame på plejehjemmet viste mig sin "drømmebog", som hendes mand havde givet hende, lige inden han døde. I bogen havde han skrevet tekster og lavet tegninger af de største oplevelser, de havde haft sammen. Hun gik altid med drømmebogen på sig. En anden mand på plejehjemmet havde en kæmpe nærmest film-agtig plakat hængende af sin nu afdøde kone.

LÆS OGSÅ: Christina er ekspert på Facebook. Sådan skaffer hun kærester til sine venner

De savnede deres eneste ene, imens min egen ulidelige forelskelse gik ud over min koncentration og mit humør. Jeg havde lyst til at komme videre, men hang fast i en følelse.

Efter plejehjemsoplevelsen tog jeg til USA for finde kærlighedshistorier. Jeg valgte Californien, fordi jeg tidligere har beskæftiget mig med Los Angeles, drømmenes by. Byen er centrum for vestlige fortællingers opståen – popkulturen at forstå. Hvorfor vi elsker hinanden er som en historie, der er sprunget ud af Hollywood. I Europa har vi i højere grad fortællingen om den ulykkelige kærlighed, hvor USA har mere tradition for "happy endings". Udenfor L.A. ligger ørkenen. Den ville jeg også køre igennem for at samle kærlighedshistorier.

Tillid er det vigtigste

Med "Collecting lovestories" trykt på min bluse, gik jeg op ad Hollywood Boulevard, kørte til Silver Lake, Salton Sea og Palm Springs. Jeg tog billeder af folk, og jeg snakkede med dem. Nogle inviterede mig med hjem, så jeg kunne lave længere interviews. Mit mål var at finde ud af, hvad det lige præcis er, der gør, at to mennesker møder hinanden og bliver sammen. Hvad er det for en fortælling, de har om deres parforhold? Under samtalerne fandt jeg ud af, at ligegyldig om det var en hjemløs, der levede på gaden med sin kone, eller om jeg var hjemme hos et par i trediverne med bolig og børn, så var tillid det, der fremstod som det allervigtigste.

Én af de hjemløse Ea talte med.

Tilliden til at når jeg vågner i morgen, så er du der, og du vil mig.

Derudover var der to andre punkter, der gik igen og igen hos de par, jeg talte med: Det første var drømmen om fremtiden - om det vi skal sammen. Dét mindede mig om drømmebogen fra plejehjemmet. Hendes bog var fyldt med drømme, der var blevet til minder. Om drømmene så handlede om at skulle have det næste barn, købe en bolig sammen eller have børnebørnene med på ferie, var ikke så vigtigt. Det centrale var, at de her to mennesker havde nogle fælles drømme.

Glæde over at stå alene

Den anden ting, der gik igen, var vigtigheden af at have en historie om, hvordan man havde fundet hinanden. På min rejse mødte jeg par, der havde mødt hinanden på nettet, også de havde en historie omkring deres møde, som gjorde det helt særligt, ligesom de hjemløse, jeg talte med, havde helt unikke historie om, hvordan de havde mødt hinanden midt i deres livs kriser.

På det helt personlige plan var det mest fantastiske, som jeg fik ud af min rejse til USA, at jeg for første gang ikke følte, at jeg stod med den forkerte mand eller længtes efter én, som ikke var der. Egentlig troede jeg, at det ville blive trist at skulle interviewe en masse mennesker, der kunne finde noget, som jeg ikke selv kunne, men jeg oplevede i stedet en glæde over at stå alene. Jeg forlod følelsen af at mangle nogen. En følelse jeg også har haft, når jeg har været i et forhold. Jeg indså også, at alle de små forelskelser, man oplever i et liv, ikke nødvendigvis skal vokse sig til de helt store kærlighedshistorier, men at jeg skal nyde dem for, hvad de er. Den ulykkelige forelskelse, som jeg bar på, ville aldrig blive til gensidig kærlighed, og jeg fik forladt drømmen om et eller andet "os", for den helt store kærlighed kræver, at man mødes om den.

LÆS OGSÅ: "Jeg vil gerne være din ven. Ikke din bøsseven."

LÆS OGSÅ: Når du endelig kan tage bh'en af - og 18 andre hverdagsfølelser alle kvinder kender til

LÆS OGSÅ: 8 tegn på at han er manden, du skal have børn med