"Jeg har forstået, jeg ikke var en, man skulle satse på, hvis man var kærestesøgende"

Du er flyvsk og får børn som den sidste. Det forudsagde mine veninder på en strøgtur i 1997, dengang var jeg 16 år. I dag har jeg stadig ikke fundet vejen til forældreskabet. Jeg er ikke i tvivl om, hvor forvirret det lyder i samme sætning som en udmelding om, at jeg egentlig gerne vil skabe min egen familie. Hvorfor jeg lige husker dét øjeblik, den snak om min flyvske færden, kan jeg ikke forklare, men sikkert er det, at jeg har fået det fortalt igen og igen og igen. Og jeg har selvfølgelig spurgt ind til, hvorvidt det flyvske er godt eller skidt. Det viser sig, at flyvskhedsprædikatet skyldes omskiftelighed: Jeg har skiftet kæreste, hjem og job oftere end de fleste. Jeg har haft for mange jern i ilden, og jeg har rejst for meget. Sådan noget virker ustabilt. Jeg har forstået, jeg ikke var en, man skulle satse på, hvis man var kærestesøgende, udlejer eller arbejdsgiver. I dag er alting anderledes. Jeg har moslet mig frem til et andet liv, som fremstår meget mere stabilt og meget mindre flyvsk. Fast bolig, fastere jobs og fast kæreste. De tre grundpiller. Men i et forsøg på at skabe en eller anden form for bedre liv har jeg også trådt lidt forkert. Da jeg udraderede min dårligste side, min "flyvskhed", mistede jeg også en del af mig selv, jeg holdt af. Fordelen ved bagdelen.

Veninderne fra strøgturen i 1997 siger nu: "Du er jo blevet voksen". I mit voksenliv har jeg også fået en stabil fritidsinteresse. Yoga. De lange hundestræk og det dybe åndedræt har jeg fra begyndelsen taget helt og aldeles til mig, men det mere spirituelle har jeg vrænget ad og kaldt "spirituella". I fornemmer måske, at jeg vil i retningen af et men, og det er helt korrekt – der er sket en forandring. Til en yogatime, hvor jeg i modsætning til alle stenstøtterne i rummet kæmpede for at holde balancen, sagde den australske underviser: "Thoughts create feelings. Get to know your inner critic. It tries to make you better but the strategies are all wrong".

Fordi den indre kritikker i min svajende version af "half moon pose" havde en temmelig gennemtrængende stemme, penetrerede yogalærerenes ord mit spirituellafilter. Hun fortalte videre om det gode i de dårlige sider. Hendes ord gav mit farvel til flyvskheden et spændetrøjeperspektiv. Ved at gå væk fra omskiftelighed havde jeg også sagt farvel til det, som flyvskheden sendte af gaver. Den fik mig rundt i verden, den tænkte sjældent på, om der var råd til noget, da den aldrig inddrog en fjern fremtid. Den var nysgerrig, temmelig fordomsfri og eventyrlysten. Flyvskheden var også dum og ukritisk, fordi den var evigt sulten på at undgå gentagelser, en passionshungrende drømmejager. "It's important to look at your imperfections not as either good og bad but both".

I øjnene på min indre kritiker blev jeg Tigerdyret fra Peter Plys. En halespringende, egoistisk, barnlig udgave af mig selv, og jeg kasserede derfor alle tanker, ord og handlinger, der fik mine associationer i den retning. Jeg sagde nej til jobs og mænd uden fremtidsperspektiver, men ja til nattesøvn og tre ret økologiske måltider hver dag. Undervejs har nogle nej'er vist sig at åbne nye døre til nye projekter, nye venskaber og en sundere krop, men ubekymretheden og en stor bid af oplevelsessygen nupper jeg tilbage. Det var helt sikkert en dårlig strategi at gribe flyvskheden ved roden.

"See the good instead of the problem", siger yogalæreren. Velkommen tilbage til det bedste i min værste side: Genfunden frihed.