Emil Thorup: Min kæreste skal kunne gå fra mig på 5 minutter

Kæreste

Hannah, 22, studerer medicin

− Når jeg taler med Hannah om den bog, jeg snart udgiver, og fortæller, at jeg synes, at det er lidt hårdt, at jeg skal nå alle gennemlæsningerne, så siger hun: "Lad os nu være helt ærlige. Det er jo ikke noget mesterværk". Tak for det, det er den opbakning, jeg får fra min kæreste. Jeg bliver holdt nede med barduner. Vi har været kærester i fire år. Da vi mødte hinanden, arbejdede jeg i Casper Christensens firma, og Casper og Iben var ude at rejse, så jeg havde deres lejlighed på 400 m2 midt i København. Og der holdt jeg selvfølgelig nogle fester. Jeg var helt ung og helt umulig. Hannah kom til én af de fester. Jeg var så kikset. Jeg havde solbriller på, da jeg åbnede døren om aftenen. Det første, Hannah har tænkt om mig, er: "Hvad er det for en kæmpe spasser, vi skal til fest hos?". Men vi endte med at kysse lidt, inden hun tog tilbage til Odense. 

− Jeg havde levet et liv, hvor jeg mødte en masse kendte mennesker og havde festet med kronprinsen og rejst hele verden rundt. Det, jeg i den grad faldt for, var, at Hannah var fuldstændig uimponeret. Det der lille menneske fra Odense kom bare og var ligeglad med, hvad jeg lavede. Uden at der skal gå for meget Ødipus i den, så er min mor på samme måde: "Slap nu af, så fed er du heller ikke". Hvis jeg bliver for oppustet, kan Hannah lige punktere det. Det er godt, at der er en balance. Især fordi der er så stor ubalance i vores alder og erfaring. Hun har aldrig boet ude, før hun flyttede ind hos mig. Og hun føler, at hun ejer 50 procent her, selvom hun giver 5 kr. i husleje. Vi betaler efter evne og nyder efter behov. Åbenbart.

Læs også: Peter Øvig - Skilsmissen er værste oplevelse

− Jeg kan godt lide at være den store, der bestemmer. I et skænderi kan jeg godt blive sådan lidt, "Prøv at se, hvad jeg giver dig. Du har et hus, en bil og et sommerhus. Du har alt, hvad du kan drømme om". Men så siger hun bare: "Det er ikke noget, jeg har bedt om. Vi kan bo i en etværelses i Nordvest. Jeg er ligeglad. Bare det er sammen med dig, så er jeg lykkelig". Der er jo ikke noget comeback til det. Jeg synes, at når man ikke er gift eller har børn, så gælder det om at holde alting adskilt så lang tid som overhovedet muligt. Så det kun er kærligheden til hinanden, der holder os sammen. Jeg vil have, at hun skal kunne gå fra mig på fem minutter, hvis det er det, hun har lyst til.

− Hun er et ekstremt rodehoved, og det er vanvittigt irriterende. Jeg pakker hendes glattejern sammen to-tre gange om dagen. I starten skændtes vi meget om det. Jeg er nået til et punkt nu, hvor jeg nok bare skal holde min kæft, for jeg har også mange forfærdelige sider. Hun synes, at det er vildt irriterende, at jeg ikke bare kan slappe af, uden at puderne er puffede, og opvaskeren kører.

− Jeg er faktisk ikke mere feminin end de fleste mænd. Det kan godt være, at jeg slutter det hele af med en god aftenmakeup, inden jeg skal ud, men i alle andre henseender er jeg en mande-mand. Jeg samler ting og borer huller og lægger budgetter og skal have ro, når jeg spiller computer. Jeg har lige skiftet pære i forlygten på bilen og puttet luft i dækkene, men det fortæller jeg bare ikke nogen om, for det er lidt out of character. Hannah kan ikke løfte sin kuffert op ad trapperne. Hun er ikke sådan en kvinde, der bare lige tager fat. Det er der, hun differentierer sig fra mine veninder. Det er også derfor, jeg bliver seksuelt tiltrukket af hende, fordi hun er en feminin og svag lille pige, der skal hjælpes.

Læs også: Bonderøvens kone - Forbløffet over folks frækhed

Mor

Kirsten Thorup, 56, organist og musikpædagog

− Min mor er en gammel super-hippie. Glødende rød, og alle skal være lige. Hun kommer selv fra pæne borgerlige forældre. Hun har gjort oprør, og jeg har gjort en form for kontraoprør. Hun er meget idealistisk, men på en fornuftig måde. Hun har flere uddannelser og går op i sådan noget crazy noget som tysk opera. Vi var altid fattige, da jeg var barn, men havde alligevel 40 kvadratmeter med instrumenter fra hele verden, som koster en formue. Det har påvirket mig enormt meget, at vi aldrig havde nogen penge. Min mor var ligeglad. Hun syntes, det var fint, men det har gjort, at jeg har en glæde, som folk, der er opvokset i rige kår, ikke har. Jeg nyder hver en krone, jeg bruger og tjener.

− Min mor synes, at det er fuldstændig vanvittigt, at jeg har købt et køkken til 300.000 kr. Men det er hendes skyld, og det har jeg også sagt til hende. Hun må ikke drikke rødvin eller kaffe her i huset, for jeg ved, at hun ikke kan styre det. Hun er en meget klodset dame. Hvis hun ikke kan forstå, at jeg køber dyre ting, så kan hun heller ikke få lov at spilde på dem. Det er kun på overfladen, at vi er så forskellige. I virkeligheden har vi de samme grundlæggende holdninger. Jeg er også kystbane-socialist. Ikke for min egen skyld, for det gør mig intet godt at stemme rødt overhovedet, men jeg kan ikke retfærdiggøre over for mig selv at stemme i den anden retning.

− Mine forældre gik fra hinanden, da jeg var to år. De har altid været gode venner, og jeg har pendlet mellem dem, som jeg havde lyst. De har fået hver deres familie med to børn efterfølgende, så jeg har fire søskende. Jeg føler, at de alle sammen er helsøskende. Mine forældre plejer at sige, at jeg er det mest velopdragne, uopdragede barn. Jeg har af en eller anden grund altid fundet ud af, hvordan jeg skal opføre mig over for folk. Så jeg tror, at det er indoktrineret i nogle ting på værdiniveau frem for på konkrete ting som, "sådan skal du holde på en gaffel", men mere "den her følelse skal du have, når du taler med mennesker".

− I teenageårene gjorde jeg enormt meget oprør mod min mor. Jeg havde sengetider, indtil jeg var 15, og jeg måtte ikke gå til fester. Vi skændes ekstremt meget. Det er hendes skyld, at jeg er god til at føre argumentationsdiskussioner. Vi har i den grad perfektioneret det gennem årene. Det kulminerede med, at jeg flyttede hjem til min far som 15-årig. Det var godt for os, at jeg kom væk, så vi kunne være sammen som jævnbyrdige. Vi har ikke haft det der forældreforhold siden. Tværtimod har jeg hjulpet hende med selvangivelser og skøder de sidste ti år. Det er måske lidt omvendt, men hun har ikke haft nogen anden mand til at gøre det. Mine brødre kan overhovedet ikke finde ud af det. De er über kunstnertyper.

− Alle mine venner kender Kisse-mother. Det kan sagtens være hende, der foreslår, at vi skal gå ud og spise og drikke os fulde på en vinbar. Og så cykler hun ellers til Holte kl. 2 om natten en tirsdag. Hun er ekstremt social og et meget livsklogt menneske. Vi taler om alle de meget følelsesmæssige ting. Hvis jeg fortæller noget om en veninde eller Hannah, kan hun finde på at tale med det andet menneske uden at fortælle, hvad jeg har sagt. Hun involverer sig så meget, hun overhovedet kan. Men samtidig kan der sagtens gå tre uger, hvor jeg slet ikke taler med hende. Vores forhold er meget baseret på lyst.

Læs også: Mia Lyhne -"Det er ikke nemt at finde Mr. Right"

Bedste veninde

Line Hindsgaul, 30, moderedaktør på ALT for damerne

− Lines forældre og min far og hans kone er venner. Line og jeg gik på samme gymnasium. Hun gik i 3. g, og jeg gik i 1. g. Hun påstår, at vi snakkede sammen engang imellem, men det tror jeg, at hun romantiserer, for jeg var fuldstændig kikset, og hun var meget sej. Jeg syntes, at hun var lidt overfladisk, for hun skulle på guideskole, og det var jo ikke ligefrem det, jeg kom fra. Hun skulle ned og drikke sig fuld i Spanien, og det syntes jeg var småpatetisk... og også lidt sejt. Da hun kom hjem derfra i 2004, havde hun slået op med sin kæreste, og jeg holdt en fest i min nye lejlighed. Jeg var lige begyndt på min uddannelse hos Zentropa, og hun var begyndt på designskole, og pludselig havde vi en masse fælles interesser.

− Vi har aldrig nogensinde haft en romantisk sammenhæng. Tanken frastøder mig virkelig. Hun er en pæn pige, det er slet ikke det. Men vi er som bror og søster. I de år, hvor vi var singler, var vi hinandens livsvidner. Vi gik i byen sammen og sov sammen nærmest hver nat. Hun er en hård nød at knække og svær at komme ind på. Jeg tror, at det tager mange mennesker lang tid. Men når man først er inde, så er man virkelig i kridthuset. Hun er en fuldstændig fantastisk kvinde med enormt mange facetter. Vi har de samme interesser, de samme drømme og vil de samme ting i livet. Hun kommer fra et helt andet hjem, end jeg gør. Det er den grundlæggende forskel på os. Hun kommer fra en familie med salat med K på, mens jeg ikke fik kød, før jeg var 8.

Læs også: Natasja Crone er ikke bange for at råbe af børnene

− Line er min største frygt i alle henseender. Det er hende, der snurrer i baghovedet, hvis jeg skal i gang med et projekt. Hele min familie synes, at alt, hvad jeg laver, er fantastisk. Min mor har ikke set noget af det. Hun er bare glad for, at jeg har det godt. Hannah bruger jeg rigtig meget, men Line arbejder lidt i samme branche og ved, hvilke konsekvenser ting har pr-mæssigt. Jeg vender alt med hende. Med bævende underlæbe. Hvis det ikke lige falder i hendes smag, så bliver det lukket ned. Mange Tv2 Zulu-produktioner er blevet kede af det, når Line har været inde over. Jeg er ekstremt bevidst om mit offentlige billede og forsøger at sortere og fravælge, så jeg laver de rigtige ting. Jeg gider ikke være en fucking døgnflue, som folk bliver trætte af.

− Vi har været igennem mange ting sammen. Mange kriser. Ikke så meget med hinanden, men med hinandens kærester og venner. Vi har været meget besidderisk over for hinanden og er helt klart bedst, når vi begge to har kærester, eller ingen af os har en kæreste. Vores respektive kærester har været rystende som et espeløv, når de skulle introduceres. Og med god ret. For hun er et menneske, som betyder meget for mig og har stor indflydelse på min hverdag, så selvfølgelig er det intimiderende.

Stedmor

Vita Nyløkke, bor i Kerteminde sammen med Emils far Jeppe, 51, fysioterapeut

− Vita kom ind i mit liv, da jeg var to år. Det var en glidende overgang, da mine forældre blev skilt. Vi er meget forskellige. Hun er fra Aalborg og repræsenterer en helt anden type menneske og et helt andet værdisæt, end jeg kom fra. Hos min mor var alt frølår og roquefort til morgenmad. Det skulle altid være sådan lidt vanvittigt. Hos Vita var det spændende at være kernefamilie. Hun er fuldstændig gået ind i rollen som min anden mor fra dag ét. Der gik seks år, før de fik min lillesøster, og hun har sagt til min mor, at hun var bekymret for selv at få børn, for hun vidste ikke, om hun ville elske dem lige så meget, som hun elskede mig.

− Da jeg blev ældre og begyndte at definere mig selv, syntes jeg, at hun var håbløst gammeldags med de åndssvage jyske værdier. Jeg tror, at jeg var sur på alle i den periode, da jeg var 15 og flyttede ind hos Vita og min far. Hun har grounded mig rigtig meget, fordi hun altid har været en super entusiastisk forælder. Altid glad og imponeret. Jeg kunne nærmest ikke skide i en spand, uden at det var fantastisk. Jeg er den førstefødte og havde otte bedsteforældre, som forgudede mig. Så man skal ikke have meget lommeuld op af psykologipungen for at regne ud, at jeg selvfølgelig godt kan lide opmærksomhed, fordi jeg har fået så meget opmærksomhed hele mit liv.

Læs også: Christian Fuhlendorff - Her er kvinderne i mit liv

− Jeg tror, at det at have mange forældre og forskellige mennesker omkring mig har gjort mig ekstremt social og god til at håndtere ændringer. Tænk hvilken diversitet jeg er blevet udsat for, fra jeg var lille. Det her udvalg af crazy mennesker, hvor jeg nærmest har kunnet håndplukke forskellige tanker, ideer og holdninger og så selv sammensætte det, jeg syntes, var et godt menneske.

− Vita har aldrig sagt så meget som i en bisætning, at hun følte, at jeg ikke var lige så meget hendes barn som hendes to andre børn. Det er ret utroligt, at hun ikke er kommet til at forskelsbehandle. Jeg var en rimelig modbydelig teenager. Også fordi jeg havde lært af min mor, hvordan man skulle diskutere og argumentere for sin sag og råbe og skrige ad folk. Det var Vita ikke helt vant til, for sådan taler man ikke til hinanden. Det er ekstremt flot, at et menneske, som ikke rigtig skyldte mig andet, end at jeg var min fars barn fra et tidligere forhold, kæmpede for at få mig til at være det menneske, hun gerne ville have, jeg var. Kirsten har haft ansvaret, for hun har født mig. Men i princippet kunne Vita sige hands off, du gør bare, hvad du har lyst til. Men hun har kæmpet. Det kan man godt tænke over, hvis man er nogens stedmor – om man har gjort det.

Farmor

Lene Nyløkke Jørgensen, døde i 2008, 78 år, tidligere organist i Værløse

− Min farmor var den eneste i min familie, der gik op i tøj og mode og det at have et pænt hjem. Hun har givet mig smagen for det gode liv. Vi holdt to juleaftener – også den 24. juni, bare mig og hende og min farfar, da han var i live. Vi fik flæskesteg med surt og brun sovs. Og så sad vi uden for med et plastikjuletræ i solen og gav hinanden gaver, og min farfar syntes, at det var totalt åndssvagt, men vi syntes, at det var enormt skægt.

− Vi har også købt ens tøj engang, hvor vi var på musikhøjskole i en uge og havde det samme outfit på. Lysegule bukser og en plettet skjorte. Hun kunne bare godt lide, når ting var sjove og gode. Der skulle ikke være så meget dårligt i livet. Hellere bruge pengene nu og have det sjovt. Det har jeg virkelig taget til mig. Bedsteforældre er selvfølgelig altid dem, der står for det sjove, men det var på en anden måde. Hun var ikke den sædvanlige bedsteforælder, der køber slik og tager på Bakken. Det gjorde vi også, men det var mere en anden type liv, hun levede, som jeg bedre kunne lide, omgivet af smukke ting, designermøbler og kunst i deres store hus i Nordsjælland.

− Jeg var meget ked af det, da hun døde, men jeg dvæler ikke for meget ved det. Det ville ikke være i hendes ånd at sørge. Man skal holde panden højt og komme videre. Min farfar døde i en bilulykke, da jeg var 12, men så fandt hun en ny mand, som var 20 år yngre end hende selv. Og fik et helt nyt liv. Hun gik aldrig i stå. Til den dag hun døde, var hun aktiv og ude. Hun var det mest vellidte menneske, jeg nogensinde har oplevet. Da vi gik rundt i nærmiljøet i Værløse, sagde hun hej til alle og gav kram. Hun fik så meget kærlighed og opmærksomhed.

− Det kan godt være, at jeg slutter det hele af med en god aftenmakeup, inden jeg skal ud, men i alle andre henseender er jeg en mande-mand.