Er du drama-queen?

Er du drama-queen?

TEST:

 


ER DU DRAMA-QUEEN?

Din leder har lige varslet sparetider. Hvad gør du? Vær nu helt ærlig!

A. Går til lederen og beder om konkrete svar.

B. Forholder dig roligt og siger til dig selv „vent og se!“

C. Du analyserer og vender med alle, hvad konsekvensen kunne blive i fald og såfremt.

Din mand er forsinket til jeres romantiske middag igen. Hvad gør du?

A. Sender en sms til en veninde, hvor du lufter din frustration.

B. Nyder en stille stund for dig selv og bestiller et glas hvidvin.

C. Tænker, at han slet ikke respekterer dig, samtidig med at du mærker en vrede og frygt i maven.

Hvad gør du, når én har fortalt noget usandt om dig og dermed sætter dig i et dårligt lys?

A. Kontakter vedkommende og afklarer én gang for alle den misforståelse, som højst sandsynligt ligger til grund for situationen.

B. Lader det ligge og tænker, at han/hun nok har haft en dårlig dag, og at det intet har med dig at gøre.

C. Vender og drejer de mulige scenarier: Er det sandt, hvem har hørt det, hvad skal jeg gøre nu, hvad siger/tænker de andre osv.?

 Se svarene i boksen til højre

 

DRAMA-DRONNINGENS UDBYTTE

Vi gør ikke noget, hvis vi ikke tror, vi får noget ud af det. Så hvad håber din indre dramadronning på?

• At få hjælp uden at skulle bede om den?

• At få opmærksomhed eller medlidenhed, fordi det er lidt synd for dig?

• At opnå et fællesskab, hvor dramaet kan dyrkes?

• At undgå handling?

 


VIL DU UNDGÅ DRAMAET?

Ofte handler drama om, at situationer, vi troede, vi havde kontrol over, pludselig tager en uforudset drejning. Det betyder, at vi ønsker, at tingene var anderledes, og at vi derfor ikke forholder os til den nye virkelighed, men i stedet begynder at digte. Øv dig på følgende for at komme videre:

•Stop tankestrømmen: Hvad er virkeligheden lige nu og her?

• Er denne situation – eller drejning uden for eller inden for min kontrol?

• Skal jeg handle nu eller forholde mig afventende og i ro lidt endnu? 

 

Fakta

Lifecoach

Sofia Manning

SVAR

Flest A-svar: Du er en handlingens kvinde. I stedet for at spinde historier i hovedet får du afklaret situationerne. Men pas på ikke at handle overilet, for så kan det være, du faktisk selv puster til dramaet.

Flest B-svar: Du hviler i dig selv og forholder dig afventende over for uventede og uforudsete begivenheder.

Flest C-svar: Du er lidt af en drama-queen. Men til lykke, første skridt til at komme væk fra rollen er at indse og forstå, at det faktisk er sådan, du reagerer i visse situationer.