Erotisk novelle: "Hans hånd presser mine lår fra hinanden, han kærtegner mig, til han mærker min snappende lyst"

Jeg er så rolig nu. Jeg er varm, skødet stadig vådt, og fornemmelsen og duften af ham sidder i mine lemmer, på min hud. Lyset vælter ind fra de nøgne vinduer. Instinktivt favner jeg hans dyne, indsnuser hans natteaftryk. Fylder mig selv med følelsen af ham mod mig. Mine hænder dufter af ham, jeg fornemmer smagen af ham i munden. Jeg rejser mig fra sengens varme, mærker modstanden i kroppen. Lårene, der kun modvilligt samler sig, musklernes klagende værken. Jeg strækker mig selv levende på gulvet. Soveværelset er ikke mit. Han har ikke samlet mit tøj sammen, det ligger i køkkenet, mellemgangen, stuen. Jeg lader det ligge.

Han er her ikke.

Den lille lejlighed er stribet i morgensolen. Jeg kan dufte den kop kaffe, han må have drukket, inden han gik. Mit blik vandrer over hans hjem, forsøger at lære ham at kende, det føles nøgent. Her er hans ting, hans billeder, den sofa, hvor jeg kom.

Badeværelset er enkelt. Jeg leger, jeg er på hotel, da jeg tager et hurtigt bad. Vandet stråler over min hud, jeg bliver igen mindet om hans duft, da jeg sæber mig ind. Mit ømme skød trækker sig sammen. Jeg tørrer mig forsigtigt, samler mit tøj op i en langsom procession fra det ene rum til det næste. Jeg bøjer mig forsigtigt ned efter strømper, kjole, trusser. Lægger det på en køkkenstol. Champagneflasken er tom nu, det ene tomme glas ligger ned. Køkkenbordet roder let, de massive skærebrætter breder sig. Der er redskaber nok, espressomaskinen skræmmer mig. Jeg sætter vand over i elkedlen, kan se en kop stillet frem. Og der står pulverkaffe på en hylde. Sedlen ligger ved siden af koppen.

"Kommer igen."

Jeg står nøgen i en fremmed mands køkken. Og jeg har det pragtfuldt.

Kaffen er livgivende, men jeg ærgrer mig over, at den skyller smagen af ham væk. Den varme væske gennem mig føles dejlig. Og jeg husker, hvor sulten jeg var efter ham. Hvordan jeg blev ved med at holde ham i munden bagefter. Hans dybe brøl, da han kom, den skælvende pik, der kun langsomt blev mindre hård. Smagen. Den varme strøm af ham. Hans hænder, der bagefter kærligt løftede mit ansigt op fra hans skød.

Varmen fra sollyset fra køkkenvinduet er som et kærtegn. Jeg kan se lejlighederne overfor. De må kunne se mig fra den anden side af gaden. Som de kunne se alt i nat.

Hvordan vi røg cigaretter i det vindue, mens stearinlysenes flakken kastede vores sammenslyngede skygger mod væggen. Jeg ryger ellers ikke længere. Men som han stod der, afklædt og afslappet i det åbne vindue, kunne jeg ikke dy mig. Jeg stod ved siden af ham, han rakte hånden frem, og jeg tog ikke cigaretten, lænede mig bare ind mod hans håndflade og sugede til. Jeg var fokuseret på røgen, der kradsede i den hals og i den mund, der havde taget imod ham så ivrigt. Luften fra vinduet var let og kølig, og hans hånd søgte mit bryst under kjolen, klemte til, så jeg mistede vejret. Han lænede sig ind mod min hals bagfra, kyssede mig. Bød mig endnu et sug. Jeg kunne mærke hans pik mellem mine lår, hvordan han søgte mit indre. Han kastede smøgen ud ad vinduet og trængte op i mig, holdt sig dér.

Og så godt han føltes, som om han var skabt til at være i mig. Hans mund mod min skulder. Hans ene faste hånd på mit bryst, den anden på min hofte, mine egne hænder, der klamrede sig til vindueskarmen. Helt inde, helt stille. Varmen fra hans mund bag mig, nattens kolde åndedræt og min egen klynken efter mere.

– Du kan stoppe mig når som helst. Men jeg bliver ved indtil da. Ja?

Jeg nikkede, trak hans varme krop ind, overgav mig, intet andet. Det var lige meget, hvem der kunne se, at han tog mig, hvor meget jeg nød ham. Det eneste, der betød noget, var det øjeblik, den nat, den pik, den mand.

Ham.

Og jeg strammede til om hans rytme, forbandt alt, hvad der var mig, med de punkter på huden, hvor vi rørte hinanden. Og jeg kom igen.

Mine bryster er ømme

Jeg tager trusserne på. Jeg er så langsom. Mine fingre dvæler ved stoffet, mærker alting. Strømpernes glatte hylster, som jeg trækker over mine ben. Mine bryster er ømme, især det højre, som han må have holdt hårdest om. Jeg får bh’en på med besvær.

Kjolen lader jeg ligge og drikker kaffen færdig først. Den er lunken nu. Jeg bliver klar over, at jeg håber på, at han kommer tilbage, inden jeg går. At min krop vil mærke ham igen.

Jeg vågnede første gang, da det stadig var halvmørkt udenfor. Mærkede ham som den store ske bag mig, mærkede, hvor hurtigt han rejste sig mod min krop. Jeg trak ham ind, vippede pikken på plads mellem mine våde lår.

– Igen? Du er utrolig.

Og han tog mig, hurtigt, utålmodigt og alligevel dovent, pressede ømheden ud af mig ved hvert stød. Igen faldt jeg i søvn op ad ham, en hånd på hans brystkasse, et blødt mørke omfavnede mig. Min telefon bipper. Det er Mia.

"Hvad skete der, efter jeg gik? Kom Kristoffer?"

Jeg har behov for at sidde ned. Tænke igennem, hvad jeg skal fortælle hende. Mit hoved føles tungt, som jeg spoler gennem aftenen. Jeg laver en kop kaffe til, lægger mærke til det bugnende køleskab, føler mig sulten, men for træt til at tage en beslutning. Jeg kryber sammen i en lænestol, lemmerne lidt mindre stive nu. Jeg svarer.

"Tak for i går! Ja, han kom ned på vinbaren, men jeg opførte mig ordentligt. Det var godt, vi fik snakket, du havde helt ret."

Vi havde siddet dér, Mia og jeg. Med fortrinlig vin og helt åben samtale. Hun fortalte mig om sin nye kæreste, og jeg mærkede suget i maven, da hun spurgte, om jeg så nogen.

– Ja.

– Nå, fortæl?

Og hvad skulle jeg sige? Kristoffer er spændende. Kristoffer har en stor pik, og han bruger den godt. Kristoffer ser godt ud i et jakkesæt. Kristoffer får mig til de mærkeligste ting. Kristoffer kan få mig til at brænde aftaler af, så jeg kan møde ham, og jeg kan ikke få ham, ikke nå ind til ham. Kristoffer kan ikke elske mig. Ikke sove sammen med mig. Ikke blive min. Det fortalte jeg og tilføjede:

– Han er gift.

Mia kunne aldrig drømme om at dømme. Hun har selv været der.

– Vil du have ham?

Jeg havde først intet svar. Hvad ville jeg gøre, hvis han dukkede op med en taske og rent faktisk ville mig andet end en time eller to ad gangen i smug? Kunne jeg tro på det? I det øjeblik, mens Mia så på mig, og jeg hørte lyden af min telefon nede i tasken, vidste jeg, at jeg aldrig havde brændt så meget for en mand, som jeg ikke havde lov til at elske. Ikke sådan her. Det var vanvid. Det førte ingen steder hen. Men der stod jeg.

Ikke lyst, vil

Jeg tømte glasset, mærkede hvordan vinen gjorde min tunge mere glat og samtalen lettere. Jeg talte og talte. Udelod detaljer, hun behøvede ikke vide noget om de ting, vi gjorde. Kun effekten i mig. Så godt jeg nu kunne, for hvordan kan man forklare, hvor berusende det er at overgive sig, lægge sin vilje i en andens baglomme, stå til rådighed og give slip? Mia lyttede, lagde scenarier op. Stoppede sig selv, da telefonen bippede igen.

– Du må godt tjekke den.

Det var ham. Jeg kunne ikke lade være med at le halvkvalt, da jeg læste ordene.

– Kristoffer har lyst til at se mig i aften, når jeg er færdig her.

Ikke lyst, vil. Kristoffer bestemte. Baren var halvfyldt, tjeneren skruede lidt ned for lyset, kastede et blik på glassene. Vi behøvede ikke bede om mere vin, han kom bare med det. Jeg så rundt i lokalet.

Jeg så tjenerens kraftige skæg, hans styrke og smilerynkerne. Hvordan han gelejdede et par nydelige mænd hen til bordet ved siden af os, så på Mia med et løftet øjenbryn, mundvigen krøllet op under det skæg for at spørge, om de var godkendt. Det var de. Helt almindelige, venlige mænd, der havde travlt med at snakke med hinanden. To guldringe med slips og ikke ude på noget, de mindede mig om ufarlige udgaver af Kristoffer.

– Du har en hipsterfetish. Sig det nu, ville du have ham, hvis han skred fra konen?

Jeg så på tjeneren bag baren. De stærke arme i færd med at åbne en flaske. Farver og hår på muskler. Og jeg tænkte kort på, hvordan de ville føles om mig, nænsomme, stærke, insisterende. Den tommelfinger, han pressede mod proppen af den flaske, mod min hud, mod mit inderlår. Jeg tænkte på Kristoffers øjne, hans hænder og krop. Alle de gange, vi havde skændtes i smug i telefonbeskeder, mødtes i smug. Altid så hastigt, feberhedt, omskifteligt. Tanken om en dag at kunne falde i søvn og vågne op med ham føltes som en uopnåelig luksus. Hverdag er noget, kvinder som jeg ikke får med mænd som ham. Jeg tænkte på, hvordan jeg aldrig ville kunne stole på ham. Om hans kone har det på samme måde, hver gang han ikke tager lige hjem fra arbejde. Hver gang, han kommer hjem, ser hun mon genskær i hans øjne efter at have fået mig ned på knæ i smug, i mørket, så kort?

– Nej. Han lyver og boller udenom. Jeg skal ud af det.

– Godt. Det, du har brug for, er at få brudt den der pikfortryllelse. Vær sammen med en anden. Jo før, jo bedre.

Latteren rensede mig, løsnede min knude i maven og i skødet. Mia kender mig så godt. Hun krammede mig, blev mere alvorlig.

– Jeg skal lige derud. Lad nu være med at svare ham, før jeg er tilbage. Vi må lægge en strategi.

Hun gik ud til toiletterne. Jeg så på telefonen. Fingrene kløede for at svare. Bare for at reagere, få det lille kick af at have sendt noget i hans retning, så kædereaktionen mellem ham og mig var i gang igen.

– Der er kun en ting at gøre, hvis du mener det.

Tjeneren. Han stillede flasken foran mig med en mine som en mand, der havde hørt det hele. Og set igennem mig og min lyst til alt det, jeg skammede mig mest over.

– Ja?

Hvorfor lade, som om han ikke havde gennemskuet mig, hørt mine kvaler? Så rolig stod han, hældte lidt op i et nyt glas. Formen var anderledes.

– Smag. Drik den her. Og sig til ham, at det er slut, at du ser en anden i nat. Du kan godt.

Kunne jeg?

Jeg så vinens farve, hvordan den glødede i glasset. Indsnusede dens noter fra de fede saftstriber, der hang på indersiden af glasset, mærkede hans duft et sted bagved. Lod lidt komme ind i munden, blev overvældet af kompleksitet, vildskab i drikken, sødme, natur.

Jeg kunne ikke lade være med at smile

– Ja, den er ikke dårlig. Men den er utilregnelig. I et forkert glas, med en skæv temperatur eller med en dårlig stemning, så er den forfærdelig. Det er en krævende vin.

Det gik op for mig, at jeg lod ham føre mig, at jeg sad med halvlukkede øjne, da han tog glasset fra mig, hældte op. Han fortsatte med at tale til mig.

– Den vin er ligesom dig. Og ham, din elsker, han ved ikke helt, hvad han skal gøre med dig. En enkelt gang har han haft dig rigtigt, nu prøver han at genskabe det øjeblik, han er afhængig af dig, ligesom du er afhængig af, at han får dig derud igen. Derfor bliver I ved. Men han bliver aldrig det rigtige glas. Og du ved det egentlig godt.

Hvordan kunne han stå så roligt? Vinen var kølig og tilgav mig mine synder.

– Ved du, hvad jeg savner mest? At han tør mig. At holde min hånd, give slip og sove med mig. Men det kommer ikke til at ske.

Han satte flasken ned.

– Jeg hører alle de kvinder, der kommer her. Der er så meget, I har brug for. I har lister i hovedet over alt det, I skal nå. Over alt det, I vil. Vi halser efter jer. Det gør han også. Jeg forstår godt, han ikke kan slippe dig. Han prøver at forstå, hvorfor du vil have ham, tror jeg. Og det vil han aldrig kunne.

Tjeneren holdt inde, rolig. Som en mand, der havde al tid i verden.

– Jeg vil godt lære dig at kende. Og jeg vil gerne sove sammen med dig. Jeg skal lige blive færdig her. Nej, fuck det. Vi går nu, tag den med.

Han bad en kollega om at forklare Mia, at jeg var gået. Alt gav mening, som jeg stod der. Jeg bildte mig selv ind, at jeg var fuld, da jeg tastede beskeden til Kristoffer.

Udmattet

Som jeg ligger her, i den andens lejlighed som hende, der løj for en veninde, ved jeg, at jeg ikke var beruset, da vi gik rundt om hjørnet på de nattevåde brosten. Jeg er træt, men har ikke tømmermænd. Det var bare en undskyldning. Det var ikke tørst, det var hungeren efter noget nyt. Kristoffer har ikke svaret mig, det skuffer mig kun lidt. Jeg har det, som om han langsomt glider ud og væk fra et sted under min hud. Udmattet nu, jeg svæver mellem brudstykker af nattens ord og lyde. Svøbes i fornemmelsen af en andens krop, en andens bevægelser og nydelse. En nat, hvor jeg kun kunne tage imod og give ham tilbage, til der ikke var mere. Og så gøre det igen. Den sidste gang inden søvnen med mig under ham, omsluttede, ømme.

Jeg ved ikke, hvor længe jeg har døset. Lyset har flyttet sig, der dufter anderledes. Kaffe. Bacon. Han står over mig.

– Jeg har aldrig mødt en kvinde, der falder så hurtigt i søvn. Godmorgen.

Taknemmelig strækker jeg mig, rækker ud efter ham. Han kysser mig, krævende, undersøgende. Hans hånd presser mine lår fra hinanden, han kærtegner mig, til han mærker min snappende lyst. Og fjerner hånden, mens han trækker strømperne og trusserne ned på mig.

– Jeg vil gerne have, at du er nøgen under morgenmaden.

Han smiler og går ud i køkkenet. Jeg tager tøjet af, hører ham skramle.

– Hvis du tror, jeg er mindre styrende end ham, tager du fejl. Forskellen er bare, at jeg vil lære dig at kende først, og at jeg ved, at det tager tid. Jeg kan rumme dig. Forstår du?

– Ja.

Telefonen kalder på mig, jeg går de to skridt tilbage. Kristoffer.

"Var det godt? Jeg så dig i vinduet." 

Min krop er et rungende, syngende lystfyldt ja.