Få insiderens 3 bedste tips til Vanløse

Få insiderens 3 bedste tips til Vanløse

Vismigditkvarter.dk er et nystartet site, der præsenterer alt fra finurlige cafeer til steder, du selv kan plukke frugt og se flotte spir på byens tage i det lokale "hood". Vismigditkvarter.dk spørger henover sommeren 8 udvalgte personer, der bor i Københavns forskellige kvarterer, om lige netop deres top 3 i deres kvarter.

Signe Helena Søgaard, 22 år, studerende på RUC, har engang haft et får med i skole, oprindelig fra Esbjerg, men nu bosat i Vanløse.

Signes top 3 i Vanløse

• Vanløse Biograf, der ligger tæt ved Vanløse station, har måske ikke det største udvalg af film, men til gengæld kompenserer den for dette med de blødeste 'kæreste-sæder' med ekstra, ofte ganske tiltrængt, benplads. Så hvis du er typen med lange stænger, kunne du meget vel gå hen og forelske dig i denne lille biograf.

´

• Jeg elsker at fare vild i Vanløses mange villakvarterer. Husene findes i alle former og farver, skæve og gamle, nye og pudsede, med hver deres historie. Jeg har brugt uendelig mange timer i diverse Vanløse-kringelkroge, med musik i ørene og sol i nakken - altid lykkelig over at have en mobil med gps.



• Du finder den mest klistrede kanelsnegl hos Bodenhoffs Bageri på Bellahøjvej. Hvis du, ligesom jeg, er typen der elsker din morgenkaffe sød, og har umådelig svært ved spørgsmålet: Kvantitet eller kvalitet? burde du tage et smut her forbi – så behøver du ikke vælge. Bodenhoffs.dk

Har du ideer til Hellerup?

Lige nu arbejder vi på Hellerup. Hvis du har gode ideer og anbefalinger, så send dem gerne til mail@vismigditkvarter.dk mærket Hellerup.

Er du den næste på lokale på Eurowoman?

Hvis du har gode fifs til kvarterer, der allerede er på, så hører vi også gerne fra dig, og de bedste forslag vil blive udvalgt til præsentation både via vismigditkvarter.dk og Eurowoman.

Om vismigditkvarter.dk

Vismigditkvarter.dk er startet af Sara Strand som til daglig er sekretariatsleder i Dansk Forfatterforening, underviser i Organisation og ledelse på CBS og initiativtageren til vismigditkvarter.dk Sitet er startet som passion for København, og Sara har for vennetjenester og fondsmidler gjort vismigditkvarter.dk til en guide over hyggelige oplevelser i byrummet.

Fakta

Vismigditkvarter.dk er startet af Sara Strand som til daglig er sekretariatsleder i Dansk Forfatterforening, underviser i Organisation og ledelse på CBS og initiativtageren til Vismigditkvarter.dk

Sitet er startet som passion for København, og Sara har for vennetjenester og fondsmidler gjort Vismigditkvarter.dk til en guide over hyggelige oplevelser i byrummet.

SE OGSÅ: Få insiderens 3 bedste tips til Islands Brygge