”Folk har en masse fordomme, man skal overkomme, før de vil smage det”

Faiza Bajalan er lavet af et stof, kun de færreste er gjort af. 

På fire år har hun skabt en forretning, der har gjort hende førende indenfor daddelslik herhjemme. Foruden egen butik i Torvehallerne står hendes produkter MOSH – eksklusive dadler i dag i 33 Irma-butikker og flere delikatesseforretninger rundt om i landet.

Hun vil være hende, man tænker på, når man tænker på dadler. Og være alternativet til de produkter, der sælges for 25 kroner i Netto.

– Jeg så ingredienslisten på sådan noget daddelguf, og det eneste, der nærmest manglede, var sennepspulver. Jeg ville lave en daddelkugle, som jeg synes, den skal smage, siger Faiza Bajalan til ALT.dk.

Smagen af barndom

Hun er en del af en stigning blandt unge danskere mellem 15-24-årige, der gør iværksætterdrømmen til virkelighed – og for Faiza Bajalan har det kun været et spørgsmål om, hvornår hun tog skridtet.

Det gjorde hun så for fire år siden, 21 år gammel, mens hun studerede på CBS. At det lige blev dadler, Faiza Bajalans forretning skulle kredse om, er ret tilfældigt, siger hun.

Og så alligevel ikke, for hun er opflasket med dadler. De er smagen af barndom og et minde om det Irak, hun som 6-årig flygtede fra med sin familie.

– Jeg husker ikke så meget fra Irak, men jeg husker min morfars mange daddelplantager, som jeg synes var hyggelige at besøge, da jeg var lille. De der kæmpe træer var fascinerende. På den måde er dadler altid noget, vi har gjort os i i familien, siger den i dag 25-årige Faiza Bajalan.

Med morens daddelkugler i erindringen og morfarens kendskab til dadler, har Faiza Bajalan fra en tidlig alder vidst, hvor mange forskellige daddelsorter, der findes i verden (300), hvor gammel dadlen er (8000 år), og hvordan en god daddel skal smage.

Hun har vidst, hvad der skulle til for at lave den daddelkugle, der nu er blevet MOSH – eksklusive dadlers varemærke.

– Da jeg begyndte at lave mit produkt, skrev jeg alle de fordomme ned, mange danskere har om dadler; de er for fedtede, for søde, for klistrerede og trevlede. Jeg ville lave et produkt, der var det modsatte.

– Og så kunne folk heller ikke bruge det som argument for at undgå at smage på mine daddelkugler, griner hun.

Arbejde fra morgen til…

Faiza Bajalan griner meget.

Både, når hun taler om, hvilken succes hun har opnået på rekordtid, siden hun påbegyndte sit daddelprojekt.

Men også når hun taler om, hvordan hun forleden sluttede sin dag kl. 4.30 om morgenen for at påbegynde den næste kl. 7.45.

Det var Irma-ordren, den til de 33 butikker, der skulle nå at være klar til kl. 09, og som krævede, at hun stod op for at færdiggøre den.

– Jeg må indrømme, at da jeg sad der kl. 04 om morgenen, var jeg lidt træt af mig selv, siger hun.

Men det gør ikke noget; ikke at få sin søvn, når det, man står op til, er noget, man har selv har skabt. Med sine bare næver.

– Hvis jeg ikke syntes, jeg havde tid før, har jeg absolut INGEN tid nu, men det er sjovt. Også selvom det er hårdt arbejde, er der ikke noget mere tilfredsstillende, end når man ser, at det, man kæmper for hver dag, lykkes mere for hver dag, der går, siger hun.

Learning by doing på den hårde måde

Og det er måske netop dét, som gør hende til et af de der mennesker, der er lavet af noget særligt. Hun giver ikke op. Heller ikke, når 300-400 kilo daddelkugler må kasseres, fordi tempereringen eller drageringen gik galt.

Det er learning by doing på ”den hårde måde”. Og sådan er det med det hele, når man som Faiza Bajalan er ung og kun har haft ét andet arbejde – som barnepige.

–  Jeg vidste ingenting. Alting har jeg selv skullet finde ud af. I starten håndrullede jeg daddelkuglerne og startede med at lave en portion daddelkugler kl. 5 om morgenen og blev færdig kl. 03 om natten. Jeg sad en hel dag og lavede ikke andet end at rulle kugler. Det blev til tre kilo daddelkugler – og det svarede lige præcis til de tre forhandlere, jeg havde kontakt til, siger Faiza Bajalan og fortsætter:

– Men så tog jeg på messe den sommer (i 2015, red.), hvor jeg ekspanderede fra 3 til 33 forhandlere. Og så kunne jeg godt se, at det ikke nyttede noget, at jeg sad og trillede kugler. Jeg havde jo også mit studie på CBS…

Desperat begyndte Faiza Bajalan at lede efter en maskine, der kunne trille hendes kugler og fandt en mand i Tyskland. Han fik bygget en speciallavet ”trillemaskine” til hende, og så gik hun fra at lave 3 kilo dadelkugler om dagen til 150 kilo.

Trække i håndbremsen

Den sommer kom Faiza Bajalans daddelkugler ud til 60 forhandlere, senere 200 forhandlere.

– De dage, jeg ikke havde undervisning om morgenen, stod jeg tidligt op, pakkede ordrerne, satte dem af, tog på CBS, blev færdig om eftermiddagen, opsøgte nye forhandlere på vej hjem, lavede en ny portion færdig, lavede lektier, gik i seng…

Det lyder meget stressende…

– Det var det også. Jeg blev også nødt til at trække håndbremsen på et tidspunkt, for jeg var helt udkørt, siger hun.

For Faiza Bajalan betyder ”at trække i håndbremsen” at tage et halvt års orlov fra studiet for kun at fokusere på (fuldtids)arbejdet som iværksætter. For resten af studietiden valgte hun at studere på halvtid, så hun stadig kunne ”passe biksen”.

Sidste sommer blev hun færdig med sin bachelor, og tre måneder senere, i november 2018, åbnede hun sin første butik i Torvehallerne.

Chok på chok

Faiza Bajalan har fra start været ambitiøs og vidst, at det krævede mange timer at opbygge en ny forretning. Særligt når man er ung og uerfaren. Og ikke hedder Marie.

– Det har været sjovt at troppe op på fabrikker eller hos leverandører. Én ting er, at de mænd, jeg har mødt, ikke har forventet, at jeg er så ung, som jeg er, og noget andet er, at de ikke har forventet, at jeg har mørkt hår og mørke øjne. Det er chok på chok: ”Hold da op, hej… det havde vi ikke forventet.”

– Det er sjovt at overraske folk.

Hun griner.

Egentlig har det der med det mørke hår ikke været et stort problem, siger Faiza Bajalan. Det har mere ligget i baghovedet som en påmindelse til hende selv om, at ingen skal kunne sætte en finger på det, hun laver. Hverken forhandlerne, køberne eller Fødevarestyrelsen.

– Når jeg siger, jeg har en produktion, hører jeg ofte: ”Nå, men er du fødevaregodkendt? Har du haft besøg af Fødevarestyrelsen?” Øh ja, hvad tror I selv? Jeg har elitesmileyer!

– Når man laver et produkt med daddel i et land som Danmark, der langt fra er en daddelnation, har mange en masse fordomme, man skal overkomme, for bare at få folk til at smage det. Derfor har det været vigtigt for mig at have styr på min butik – have mine elitesmileyer, betale mine regninger til tiden, at mit køkken har stået skarpt, så ingen har kunnet komme efter mig – og der ikke har været nogen dårlige undskyldninger, siger hun.

Ny taktik

Egentlig har den største udfordring været at komme ind i en branche, som er domineret af gamle og velfunderede institutioner som Summerbird, Sv. Michelsen, Frellsen Chokolade og Bülow.

Det har krævet ”rundsave på albuerne”, siger hun, at ringe garvede mænd i branchen op for at høre, hvor man finder de rette maskiner, eller om de vil lære hende at dragere chokolade.

Men, som med alt andet, når man spørger, om det ikke har været hårdt, svarer hun med et smil:

–  Jeg har været så heldig, at jeg kender en, som har kunnet få mig hen på nogle fabrikker, hvor de har lært mig forskellige teknikker. Jeg har suget så meget, som jeg kunne, til mig.

– I det hele taget har jeg været utrolig heldig at møde søde og hjælpsomme mennesker på min vej. Dem husker jeg stadigvæk.

Lige nu befinder Faiza Bajalan og MOSH – eksklusive dadler sig i en flaskehals: Hun kan ikke tage flere ordrer ind, da hun ikke kan løbe stærkere. Og hun har ikke råd til at ansætte flere medarbejdere, end de to hun i forvejen har, da det kræver flere ordrer.

Derfor har Faiza Bajalan lagt sin taktik om. Droppet de mange små forhandlere, der er tidskrævende, og i stedet satset på sin egen butik og på at blive fast sortiment i alle 70 Irma-butikker i landet.

– Drømmen er at bygge en god, solid forretning op og bare være megastolt over, at jeg har gjort det. Forhåbentlig bærer mit hårde arbejde frugt en dag, lyder det fra den unge iværksætter.