Skuespiller Farshad Kholghi følger udviklingen: Bare mor var her

En 22-årig kvinde arresteres af moralpolitiet i Irans hovedstad Teheran for ikke at have tildækket sit hår ordentligt og dør i politiets varetægt. Tre 16-årige iranske piger tæskes ihjel ved en demonstration. En 14- årig pige hiver en side med Ayatollah Khomeini ud af sin skolebog og tæskes af moralpolitiet for øjnene af sine skolekammerater. Hun dør af sine kvæstelser.

I Nordsjælland sidder den iranskfødte skuespiller Farshad Kholghi, som er far til to døtre på syv og ni år. Med tårer i øjnene fortæller han til HER&NU om den revolution, som startede i oktober i Iran.

Læs også

De trodser dødstrusler og tortur: Mød 8 iranske kvinder, der kæmper for friheden

"De iranske kvinder har været undertrykte siden revolutionen i 1979, hvor tørklædet blev obligatorisk. Hvis du ikke gik med det, så fik du tæsk og syre i ansigtet. Men den nye generation af unge i Iran er meget anderledes end i Vesten. Ingen har nogensinde oplevet så meget mod, som de udviser," fortæller Farshad Kholghi, 51, hvis familie er af religionen bahai, som blev forbudt efter revolutionen.

Artiklen fortsætter under billedet...

I 1984 flygtede han som 13-årig med sin mor til Danmark. Faren, som i dag er 80 år, kom året efter.

"Jeg blev hurtigt voksen som barn. Jeg fulgte revolutionen og krigen på tv, og jeg havde en fornemmelse af, at fremtiden ville bringe noget forfærdeligt. Jeg græd rigtig meget. Mine forældre flygtede for at beskytte mig fra Khomeinis hær. Revolutionsgarden tog drenge ned til 12 år og sendte dem i krig."

Da det islamiske regime kom til magten i 1980, blev Farshads far fyret som pr-chef i Iran Air, så hans mor skulle arbejde og tjene pengene som kontordame på Farshads skole.

Artiklen fortsætter under billedet...

Farshad kan ikke holde tårerne tilbage, når han fortæller om sin elskede mor, Nasrin, som gik bort i vinter, 82 år gammel.

"Det ville have betydet meget for min mor at have oplevet det her. Vi har levet på håbet om, at regimet en dag ville blive væltet. Jeg er sikker på, at hun følger med et sted og oplever det. Håbet er det eneste, vi har. Hvis du ikke har håb, så dør du."

Artiklen fortsætter under billedet...

Farshad glæder sig til, at hans døtre blive ældre, så de kan rejse til Iran.

"Jeg prøver at skåne dem så meget som muligt, fordi jeg selv har været igennem noget rædselsfuldt. Jeg drømmer om at kunne rejse tilbage til Iran og vise min børn det sted, vi kommer fra. Alle de mennesker, vi har set de sidste 43 år indhyllet i tørklæder og fuldskæg, det udspringer af ondskab. Det er ikke den iranske kultur. Når der har været et regimeskifte, så rejser vi derned."

Farshad har ikke fået en fuld nats søvn, siden revolutionen startede for et par måneder siden. Hver nat sidder han foran skærmen.

"Jeg er hele tiden på Youtube, BBC og uafhængige iranske medier. Over hele verden er der demonstrationer for Iran. Vi skal være deres talerør og vise de videoklip, som kommer ud derfra. Iranerne på gaden ønsker ikke våben, de ønsker mikrofoner, for det tåler det islamiske regime ikke," slutter han.

Denne artikel blev første gang bragt på HER&NU. Dette er en redigeret udgave.