En kvinde sendte 100 kr. til Felix Smith: "Det hører ikke til i fjernsynet"
Tv- og radiovært Felix Smith om et ar med en særlig historie, om at trives virkelig godt i sit eget selskab og om sin powerwoman af en mormor.
Hvad er det sjoveste kompliment, du har fået?
"Jeg får tit komplimenter for mit hår, hvor det så bliver fulgt op med, at det ikke er noget, man bør have som tv-vært, eller som folk selv ville have. Der var for eksempel engang en kvinde, der sendte en kuvert med 100 kroner i, hvortil hun skrev: Du har virkelig noget flot hår, men det hører virkelig bare ikke til i fjernsynet, så her er penge til en klipning."
Har du et ar, der fortæller en historie?
"Dem har jeg nogle stykker af, haha. Men jeg har et ar under hagen fra det år, hvor Pearl Jam spillede på Roskilde, som har en helt speciel historie. Jeg vågnede nemlig op på akutstuen på Roskilde Sygehus natten efter den forfærdelige ulykke, sammen med alle dem, der var blevet mast, og deres forældre og en masse andre pårørende. Alt var kaos, og jeg kunne ikke huske, hvad der var sket, eller hvordan jeg var havnet der. Men dem, der vækkede mig, fortalte mig, at jeg havde været en del af Pearl Jam-ulykken, så det troede jeg på. Det var en meget, meget traumatiserende oplevelse."
"Men i løbet af formiddagen gik det op for mig, at jeg ikke havde været en del af ulykken, men at jeg faktisk var faldet om på vej hen til koncerten. Der snubler jeg nemlig i en halvbrandert, falder, slår hovedet ned i en sten og besvimer. Jeg vågner så først om natten og er blevet blandet sammen med dem fra koncerten."
"Så jeg havde lige nogle timer, hvor jeg ikke kunne huske, hvad fanden jeg havde lavet, og troede, at jeg havde været en del af den forfærdelige tragedie. Det havde jeg så – heldigvis – ikke. Så nu har jeg et ar fra såret og de seks sting, jeg fik på sygehuset til minde om Roskilde 2000 og Pearl Jam-koncerten. Selvom jeg heldigvis ikke var en af dem, der stod og blev mast oppe foran, så havde jeg ulykken helt tæt på livet, og det glemmer jeg aldrig."
Hvad ved dig overrasker folk mest?
"At jeg er et meget privat menneske, og at jeg er rigtig glad for bare at være alene. Jeg er ikke særlig udadvendt udover i mit arbejde. I arbejdssituationer kan jeg sagtens være på, ellers så jeg er helt klart en enspændertype, der helst bare vil være derhjemme."
Hvem har gjort særligt indtryk på dig?
"Min mormor. Hun er 90 år gammel og bor nede i bjergene i Schweiz, hvor hun går fem kilometer om dagen, passer sig selv og kører til Danmark i bil på sommerferie. Hun lever, som er hun stadigvæk 50 år. Det er, som om hun nægter at anerkende, at hun ikke er det. Det kan godt være, at hun nogle gange glemmer noget nede i supermarkedet, men ellers er hun bare et powereksempel på, at man bare skal holde sig i gang. Hvis man husker at gøre dét, så kan livet blive rigtig, rigtig langt. Men hvis man derimod sætter sig ned i en lænestol og giver op, så bliver det ikke så langt."
Hvad har været dit livs længste minutter?
"Dem har jeg haft virkelig, virkelig mange af, fordi jeg har lavet live-fjernsyn i 23 år. Nogle gange føler jeg, at jeg har ventet en evighed, før jeg får lov til at udføre mit arbejde i 40 minutter og så gå hjem igen. Ellers er det, når jeg har skullet træde vande, fordi der er noget teknik, der ikke virker i et quizprogram, og de ikke kan finde ud af at sætte det næste spørgsmål på. Så er der bare er en, der råber i din øresnegl: "Det virker ikke! Træd vande, træd vande!" og de minutter kan virkelig føles lange."
"Og så fristes man jo til at sige corona-tests også. Hvor har man stået i mange minutter og ventet på absolut ingenting det her år."
Hvilket ord bruger du lidt for ofte?
"Altså". Det ord er jeg rigtig træt af. Jeg kan nogle gange have lyst til ikke at tale i rigtig lang tid, fordi jeg simpelthen ikke kan få det ud af mit ordforråd. Jeg er typen, der virkelig kan suge mig fast på andre menneskers dårlige ordvalg. Jeg er sådan en, der lægger mærke til, at andre bruger det samme ord for meget. Og hvis man så selv kommer til det og ikke rigtig kan slippe af med et ord, så er det virkelig irriterende."
"Og så er "altså" jo ikke rigtig et ord. Det er bare opsummerende – også for andre mennesker. Der ligger lidt det i ordet, at hvis jeg siger "altså" til dig, så er det, fordi jeg tror, du ikke rigtig har fanget det, jeg siger, og at jeg så bliver nødt til at opsummere det for dig. Og det er jo irriterende."
Hvad er det bedste ved den alder, du har nu?
"Det fede ved 44 er, at jeg er nået til et sted, hvor det er nemt bare at koncentrere mig om mig selv. Jo ældre jeg bliver, jo mere slapper jeg af. Jeg er ikke så påvirkelig af ydre ting mere."