Festens bagmænd: En klubejers bekendelser

Hvordan er fest blevet en levevej for dig?

"Det har aldrig rigtig været en karriere, mere en slags livsbane. Og det er gået hen og blevet en levevej, fordi jeg altid har taget festen ret alvorligt, hvor paradoksalt det end måtte lyde. Jeg fandt relativt hurtigt ud af, at jeg selv er gebommerlig glad for at feste, hvilket smittede af på mine omgivelser. Jeg synes, det er sjovt at arrangere fester og invitere til fester, og jeg gør mig altid umage. Så på den måde er det vel ret klassisk: En masse hårdt arbejde tilsat en knivspids held, og så skal det hele bare simre i slavevodka de næste 20-30 år. Dér har du opskriften på en succes."

Hvad er de essentielle ingredienser i en succesfuld fest?

"En succesfuld fest kan jo være alt fra 12 gamle gymnasievenner på svampe og pap-

Shiraz en smuk sensommeraften i Grib Skov til et tusindmandstramp på Amager Strand med Goa-trance og knæklys. Der er nok ikke en entydig opskrift, men søde, sjove mennesker, musik, man holder af, en lind strøm af drinks og en smuk dame på armen – så vil jeg sige, at man har ramt sømmet på hovedet. Der er ikke noget som en lang kø til baren, der kan dræbe enhver god fest. En lang kø foran klubben er dog ikke nødvendigvis af det onde i denne specifikke kontekst. Og apropos ingredienser, så husk altid beskyttelse, da vi også gerne vil se dig i morgen."

Hvordan har festscenen i København ændret sig igennem årene?

"De senere par år har det hele været en anelse mere ensformigt og konformt end for 8-10 år siden. Førhen var der mere variation blandt de større klubber, og folk prøvede flere ting af. Til tider skuer jeg ud over festscenen fra min lille bakketop og tænker: "Where is the next big contender?" Simon Lennet og jeg har sgu fået lov til at sætte os ret hårdt på denne del af scenen i København de sidste par år, hvis du spørger mig. Og jeg venter stadigvæk på, at der kommer en eller anden 22-årig hyper cool Jack White-lignende type med lansen højt hævet, sprængfyldt af nye ideer og prøver at vippe os af pinden."

Når man lever af fest, bliver man så ikke godt og grundig træt af det hele nogle gange?

"Man bliver mest af alt bare godt i stand, haha! Selvfølgelig kan man blive træt, meget træt endda, men det kan man vel af alle jobs. Hvis man er dedikeret, opstår der naturligvis en vis ensformighed, uanset om man sidder bag kassen i Irma eller udfører rektoskopier hver dag. Men man bliver jo bedre af gentagelsen. Tag sådan en som designeren Stasia. Hun må da have dage, hvor hun tænker: "Hvis jeg skal håndbrodere én Swarovski-krystal til på silke, skyder jeg kraftedeme knoppen af mig selv." Men man kæmper sig igennem, og før du ved af det, er du ved at lægge sidste hånd på prins Henriks brudekjole."

Hvordan oplever du, at københavnerne fester vs. folk i andre lande?

"Der er ingen tvivl om, at drinksene er dyrere og kvinderne højere i København. Men jeg synes generelt, at københavnerne skal tage mere på opdagelse på det udenlandske festmarked. Vi skal ikke finde os i kvasi-arrangementer, der er sponsoreret i hoved og stiletter, men ikke giver noget mere til nethinden at tage hjem på. Jeg inspireres af det frisind, som udlandet lokker med, og som ikke lugter olmt af eskapisme. Hey, vi er kendt som et af verdens lykkeligste folkefærd, og på bundlinjen skylder vi hinanden at lade det smitte af på den måde, vi mødes og fester på."

Hvad er dit eget bedste festminde?

"EM i 1992. Jeg stod på syvmeterstregen i GOG-hallen på Fyn og smagte små grå for første gang, mens storskærmen skreg "Huttelihut!""

Hvad er det mest surrealistiske, du har oplevet til en fest?

"Jeg arrangerede engang nogle fester med Mads Holger under navnet Klub Jet, hvor der skete en del surrealistiske ting. På en flyvetur til Libanon sad jeg imellem ham og Joachim B. Olsen, som begge havde fået en del indenbords og var blevet lidt småfjantede. Vi havde dj på flyveren, Jean Von Baden, så vidt jeg husker, og folk dansede og hyggede sig. Pludselig griber Joachim mikrofonen og begynder at skrige skingert til stewardesserne, at de skal slukke alt lys om bord. Der er en værre tumult, mens han insisterer på, at vi skal lege noget, der hedder gæt en ring. En leg, som jeg den dag i dag ikke aner, hvad går ud på, men som åbenbart kun kan leges med lyset slukket. Nå, der er endelig ved at falde ro over tropperne, da alt lyset forsvinder sammen med musikken og menneskelarmen.

Vi svæver i et lydløst, sprutlugtende mørke i noget, der virker som en evighed, da en dyb, maskulin stemme pludselig klinger ud over samtaleanlægget og stiller spørgsmålet: "Hvad er panik?" Nogle af pigerne begynder at hvine, og stemningen går fra festlig til decideret ubehagelig på et splitsekund. Spørgsmålet hænger stadigvæk i mørket, da vi hører noget skratten fra mikrofonen og Mads Holgers velkendte, let nasale stemme: "En blind bøsse i et badekar fyldt med røde pølser?!"

Det udløser en skraldlatter mellem ham og Joachim B. Olesen, og da lyset endelig kommer tilbage, sidder de og kappes om mikrofonen. Resten af turen forløb nogenlunde fredeligt, men det var vist en af de sidste Jet-ture. Og jeg har aldrig forstået, hvilken betydning det har, at pølserne er røde."

Hvilken sang får dig altid i feststemning?

"Nej til narkotika med Rockers By Choice."

LÆS OGSÅ: Aktuelle Del Rey: "De seneste år har været meget turbulente" 

LÆS OGSÅ: "Hun skyllede min rocker-coke ud i lokummet og fortyndede min vodka" 

LÆS OGSÅ PÅ ALTFORDAMERNE.DK: Sådan tæmmede Annisette lederen af en rockerbande