Forfatteren E.L. James tweetede her til aften, at de to hovedroller til filmatiseringen af bestsellerromaen, 'Fifty Shades of Grey', endelig er fundet.
Den unge uskyldighed Anastasia skal spillses af 24-årige Dakota Johnson, der er datter af Melanie Griffith og Don Johnson. Derudover er hun kendt fra biroller i film som "The Social Network".
Rollen som den forpinte og seksuelt dominerende mangemillionær, Christian Grey, er gået til Charlie Hunnam, der er kendt fra filmsuccessen Pacific Rim og tv-serien 'Sons of Anarchy'.
Fifty Shades of Grey forventes at få dansk premiere den 31. juli, 2014.
Må vi præsentere: Christian Grey og Anastasia. Foto: Warner/Fox
Om Fifty Shades-forfatteren
Det store amerikanske forlag Random Houses forlag Vintage Books vandt budkrigen om "Fifty Shades", og siden trilogien udkom i USA og England i foråret, har den slået den ene rekord efter den anden. Universal Pictures har købt filmrettighederne for 5 millioner.
Læs mere om filmatiseringen af Fifty Shades på Kino.dk.