Psykologer: Folk, der pynter tidligt op til jul, er lykkeligere
Jep, den er god nok. Vi giver dig her er den perfekte undskyldning for at hive kassen med julepynt frem hurtigst muligt.
Der er dem, der hader det før første søndag i advent eller 1. december. Og så er der dem, der sværger til, at jo tidligere, desto bedre!
Ja, faktisk vil vi gå så langt som til at sige, at diskussioner om emnet næsten er en ”juletradition” i sig selv. Vi taler naturligvis om: Det rette tidspunkt for julepynt.
For hvornår er det egentligt passende at begynde at fylde hjemme med nisser, gran, julelys og flethjerter til den helt store guldmedalje?
Her viser det sig, at der er godt nyt til alle, som tilslutter sig gruppen, der elsker at pynte op til jul allerede fra begyndelsen af november – eller måske endda før det…
Artiklen fortsætter efter videoen...
LÆS OGSÅ: Test dig selv: Hvilken juletype er du?
Vi har set på, hvad eksperter gennem tiden har udtalt om emnet, og de understøtter, at du faktisk kan blive lykkeligere af at pynte tidligt op til jul.
Kan påvirke din lykke
En af dem er den britiske psykolog og grundlægger af MindFix, Steve McKeown, der forklarer, at personer, der pynter tidligt op til jul, bliver gladere end dem, der venter.
“I en verden fuld af stress og jag, har folk brug for noget, der gør dem glade. Julepynt og dekorationer fungerer som et anker, der tager dig tilbage og fastholder dig i stærke og lykkelige barndomsminder. Så hvis du pynter tidligt op til jul, vil både din lykke, dit humør og dine positive forventninger til julen forlænges og forstærkes,” sagde han i 2017 til det britiske medie UNILAD.
Den amerikanske psykolog Deborah Serani bakker op om sin britiske kollega, og hun henviser til, at det blandt andet kan påvirke udskillelsen af et særligt belønningsstof til hjernen.
"At pynte op til jule vil øge dopamin, et feel good-hormon," har hun fortalt i tv-program Today.
Hun forklarer, at noget af det, der kan påvirke os positivt, er det farvestrålende julepynt og lys-dekorationerne. Ifølge teorierne bag kromoterapi, også kendte som farveterapi, kan lys og farver være med til at øge energiniveauet og lykkefølelsen.
"Det skaber det neurologiske skift, der kan skabe lykke. Jeg tror, at alt, der tager os ud af vores normale vaner, den normale ’dag ud-dag ind’, sender signaler til vores sanser, og så måler vores sanser, om det er behageligt eller ej," lyder det fra Deborah Serani.
Positiv nostalgi
Og så er der også selve ’nostalgi’-faktoren, som kan spille en rolle. Julepynt kan nemlig for nogle voksne fungere som en vej tilbage til barndommens magiske følelser af spænding, altså forstærke positive følelser for dem, mener Amy Morin, psykoterapeut og bestsellerforfatter til bogen ’13 ting, mentalt stærke mennesker ikke gør’.
”Julesæsonen vækker en følelse af nostalgi. Nostalgi hjælper med at knytte folk til deres personlige fortid, og det hjælper folk med at forstå deres identitet. For mange er det at sætte julepynt op tidligt en måde for dem at genskabe forbindelsen til deres barndom,” har Amy Morin forklaret til UNILAD.
Kender du nogen, som hævder, at de ikke har lyst til at julepynte for tidlig, kan du måske spille et sidste argument på banen; nemlig ”adfærdsaktivering”.
Når du går rundt og pynter op ned nisserne, kristjørne og guirlander, holder du dig nemlig i gang.
Tilbage i 2020, da coronapandemien hærgede alverdens lande og holdt os inden døre, kontaktede svenske STV ifølge Elle.se en psykolog omkring, hvorvidt tidlig julepynt i sådanne situationer kunne løfte nogle menneskers humør?
”Vi lever i tider, hvor vi har det ret svært, hvor mange af os har begrænsede muligheder for at lave det, vi synes er sjovt. Og så skal vi være aktive, det er faktisk en af de mest effektive metoder mod depression. Det kaldes adfærdsaktivering, og det betyder, at man forsøger at gøre det, der føles interessant eller sjovt, selvom man ikke har lyst,” forklarede psykolog Dan Katz dengang til STV.
Er du vild med julepynt, og har du mod på at kaste dig ud i hjemmelavet julepynt? Så tjek vores store side ud, hvor vi har samlet alle vores artikler og guides med inspiration til hjemmelavet julepynt.
Læs mere om jul
-
12 gode tip: Sådan laver du den bedste risengrød
-
5 lækre opskrifter: Sådan laver du nemt hvid gløgg
-
Top 10: Klassiske julefilm du kan se igen og igen
-
De hyggeligste julemarkeder 2023
-
5 gode bud på julens bedste vine
-
Julesang-tekster: Hæftet med de bedste, danske julesange
-
5 gode råd: Sådan bliver din ovn helt ren
-
8 ting, du ikke vidste om dit juletræ
Du kan også finde inspiration til din jul 2022 i ALT.dk’s store juleunivers her. Med quiz, julemadopskrifter, tips til julefrokoster, gaveguides, julehåndarbejde og alt muligt andet godt.