”Måske blev det forstærket af, at jeg var en ung kvindelig forfatter”

Jeg tror ikke, at vi i Danmark har en forfatter som svenske Tone Schunnesson. Hun er iøjnefaldende på en måde, som ingen danske forfatterskoleuddannede forfattere er det, og hendes tøjstil er legesyg på en måde, som jeg forbinder med det der særlige krydsfelt mellem mode- og kunstverdenen.

På forfatterfotoet på bagsiden af hendes anden roman Dagene, dagene, dagene er neglene lange og i akryl – hun er iklædt et hvidt jakkesæt og sidder henslængt på en lidt nedslidt bar med en highball-cocktail, og hendes makeup er markant, men fejlfri – det er en æstetik, der nærmere leder tankerne hen på amerikanske countryclubs og dyre skilsmisser end den skandinaviske litteraturscene. Det er nærmest performanceagtigt.

I Sverige deltager hun regelmæssigt i den offentlige debat og skriver klummer for avisen 'Aftonbladet' om alt fra Sveriges eventuelle NATO-medlemskab til Johnny Depp og Amber Heards skilsmisse. Hun er højlydt, sjov og særdeles cool på en scene. Det ved jeg, fordi jeg har haft fornøjelsen af at interviewe hende, da hun gæstede festivalen Louisiana Literature i 2021.

Dengang var 'Dagene, dagene, dagene' netop udkommet på dansk til rosende anmeldelser. Historien om den fallerede influencer Bibbs’ jagt på penge blev bl.a. kaldt “... det bedste, du kommer til at læse om forholdet mellem privatøkonomi og begær i år” af Politikens anmelder Ida Dybdahl. Det er det, jeg skal tale med Tone Schunnesson om, men vi skal også tale om, hvad der sker med et menneske, når det bliver en ting, der – som jeg lige har gjort i de forrige linjer – kan betragtes, beskrives og på sin vis kommercialiseres.

Hvor kommer Bibbs fra?

“Efter min debutroman oplevede jeg, at der var en stor lyst til at forbruge mig. Måske blev det forstærket af, at jeg var en ung kvindelig forfatter. Jeg begyndte at tænke på, hvad der ville ske, hvis man sagde ja til alle de tilbud, man får som offentlig person? De beder jo altid om for meget,” forklarer Tone Schunnesson på en telefonforbindelse til Stockholm, hvor hun bor.

Det er ikke helt klart, hvem “de” er, som Tone Schunnesson refererer til, men samtidig er det klart nok: Det er summen af forlagsredaktører, pressemedarbejdere, journalister, tv-tilrettelæggere, følgere og fans.

Det var efter sin romandebut 'Tripprapporter' i 2017, at Tone Schunnesson selv trådte ind i den svenske offentlighed. De fleste debutromaner bliver overset, men 'Tripprapporter' var ikke en af dem. Der kom opmærksomhed og meget af den.

“Du bliver en vare, nogen kan købe. Der er to følelser på samme tid: På den ene side føles det ækelt, som en slags sexisme, og på den anden side – og den er mere skamfuld – er der noget nydelsesfuldt ved det også. Mødet mellem det ækle og nydelsesfulde var det, der blev til Bibbs.”

Bibbs er en 39-årig semi-plussize/semi-kendt-for-at-være-kendt-influencer, hvis berømmelse går forud for ordet influencer: Hun var en tv-personlighed, da MTV var en ting, og hun var blogger, da blogs var en ting. Pengene var engang rigelige, men det er de ikke længere.

Hun er kort sagt en has-been, som Tone Schunnesson formulerer det. Selv om Bibbs er professionelt og menneskeligt afdanket, er hun også et elskeligt, skarpt og sjovt bekendtskab. Længe før Bibbs blev en konkret romankarakter, var Tone Schunnesson fascineret af falmede stjerner som Lindsay Lohan og Nicole Richie:

“De har på en eller anden måde fået et løfte om, at der vil ske noget magisk i deres liv, ligesom Bibbs. Det sker ikke for Bibbs, men alligevel synes hun, at verden skylder hende at indfri sit løfte. Hun har ingen uddannelse, hun kommer ikke af penge og har drømt om the easy life, men den drøm har gjort livet hårdt.”

Man får følelsen af – som man nogle gange gør med de kendisser, der optræder i alle mulige og umulige tv-shows og reklamer – at hun er en cirkushest, der i lang tid har været træt af lugten af savsmuld.

“Hun har ikke rigtigt nogle jeg-følelser tilbage, hun har ligesom ikke noget centrum,” uddyber Tone Schunnesson.

“Jeg tror ikke, hun selv ved, hvad hun godt kan lide eller ikke kan lide. Alt det er blevet spist af brandet Bibbs.”

Er Bibbs unik i den forstand?

“Bibbs er en ekstremitet af noget mere generelt. Noget, der findes i os allesammen. Vi sysler jo allesammen med jeg-fremstilling nu. Ingen kan komme udenom det, og det er grundlæggende løgnagtigt at iscenesætte sig selv. Og lever du af at gøre dig selv til et brand, er hele forretningsmodellen at pynte på sandheden til gengæld for en paycheck.”

For Tone Schunnesson er løn det centrale i hendes bog: Hvor meget hvem er villig til at betale for hvad. Igennem 'Dagene, dagene, dagene' løber et spor af penge og økonomi, som er indlejret i selve sproget.

Om kæresten/ekskæresten Baby står der: “Baby havde kun én kapital, og det var den erotiske.” Da hun mindes et skænderi, hvor hun er blevet anklaget for at sælge ud, står der: “Jeg står ikke til regnskab over for nogen.” Om en yngre fan står der: “... hun havde taget det mod, som jeg i alle årene havde givet gratis og gemt det i sit hjerte.”

Ingen af de foregående eksempler er bemærkelsesværdige i sig selv, men det er sådan set det, der er det bemærkelsesværdige: Måden, de får peget på, hvordan vi alle italesætter vores verden i pengetermer. Når vores veninder ikke lever op til vores ønsker, taler vi om, at vi ellers har investeret så meget i dem. Når vi trøstende siger til en anden veninde, at hendes nye kæreste ikke er tårerne værd. Når vi stiller som betingelse for en opgave, at vi også skal have noget ud af det – at den ene tjeneste skal være den anden værd.

“Bibbs har det talent, at hun har et meget naturligt blik for det transaktionelle, hun ved, at business er business,” forklarer Tone Schunnesson, da jeg spørger, om hun bevidst har arbejdet med sproget for at fremkalde de – i mangel af bedre ord – monetære associationer.

“At tale om influencerkultur er jo bare en anden måde at tale om det prekære arbejdsmarked på – det er personen, der gør din lejlighed ren, bringer din mad ud, kører din Uber etc., men det er også din influencer. Da jeg satte mig ned for at skrive Dagene, dagene, dagene, ville jeg undersøge, hvad det prekære gør ved os som mennesker. Hvordan påvirker det vores måde at relatere til hinanden på? Kommer vi til at dehumanisere hinanden, når vi først og fremmest er ydelser for hinanden?”

Forbrug og forhandling

I løbet af den uge vi som læsere følger Bibbs i hendes jagt på penge, er der stort set ingen, hun ikke prøver at få noget ud af, eller som ikke prøver at få noget ud af hende. Som Bibbs selv konstaterer et sted i bogen: “Der findes ingen easy money. Der er ikke noget, der hedder “gratis frokost.””

Som enhver anden god roman tilbyder 'Dagene, dagene, dagene' ingen tydelige svar på de spørgsmål, den stiller, men den belyser, hvordan økonomi ikke bare er noget uden for os, men noget indeni os. At vi er formet af et senkapitalistisk samfund, og nu bliver omformet af en opmærksomhedsøkonomi. I centrum af begge disse står forbrugeren, som Tone Schunnesson mener, vi er blevet dårligere til at tøjle:

“Vi kender alle til identiteten som forbruger, og den æder sig ind på alle aspekter af vores liv. Både når vi relaterer os til hinanden som kollegaer, elskere og familiemedlemmer.”

Alle relationer har jo noget transaktionelt over sig. Er der sket en intensivering?

“Jeg tror, at der er noget, der intensiveres i takt med, at vi køber og forbruger så meget af hinanden nu. De største influencere i Sverige er madinfluencere og influencere, der fokuserer på boligindretning. Med andre ord tjener folk også penge på det hjemlige, og det synes jeg virkelig er et backlash. Det er et eksempel på, hvordan en økonomisk tænkning har spist sig ind på vores hjemmeliv, og det må gøre noget ved os.”

Ingen kan åbne et hjerte, men hvis man kunne, ville man måske i vores 2022-hjerter kunne se prekariatet, forbrugersamfundet og selvfremstillingens egen økonomi aftegnet tydeligt og uudviskeligt. I mit hjerte bor i hvert fald nu også Bibbs med alt sit kaos og klarsyn, og det er en ømhed, jeg deler med ophavskvinden til karakteren:

“Jeg dør for Bibbs,” siger Tone Schunnesson, og det bliver interviewets sidste replik.