Jeg så dem sidde tæt omslynget på en bænk. De var begge sidst i 30'erne. På ferie i København. De havde formentlig set både Amalienborg og Den lille Havfrue og trængte til at hvile benene, inden de skulle tilbage til hotellet. Jeg satte mig på nabo-bænken – nysgerrig, fordi de så ualmindeligt glade ud. Selvom det var i juli, var aftenen kølig med tunge og blygrå skyer.
De talte spansk, opsnappede jeg, da jeg sad og lyttede til musikken i deres samtale. Jeg forstod ikke et ord, men forestillede mig, at de dagen før havde vinket farvel til deres to brunøjede døtre et sted uden for Madrid. Og nu var det farmor, der passede pigerne, mens de voksne havde en forlænget weekend i det sommerkolde Skandinavien. De kunne også være to fraskilte arkitekter, der ville udforske dansk design på deres første ferie som kærester. Den måde, de rørte ved hinanden på, indikerede en let og ubekymret indforståethed. De var sikkert vågnet nøgne i de hvide og stive københavnske hoteldyner.
Hvis man kan se så lykkelig ud på en regntruet aften i den danske hovedstad, så gætter jeg på, at man også er glad for hinanden på en helt almindelig mandag i en forstad til Madrid. Ferier er nemlig et af livets forstørrelsesglas, hvor alt bliver tydeligere. Ligesom når vi fejrer jul – her bliver det også altid meget klart, hvordan temperaturen er i familien. De mange dage sammen og de forskellige forventninger kan få små ting til at blive store.
"Selvom vi kæmpede, så blev det aldrig det samme."
I disse uger er de fleste sikkert på vej tilbage på arbejde. Ferien er overstået. Mens man vender sandet ud af skoene og stiller kufferterne ind i skabet, evalueres ugerne, hvor man ikke har været hjemme. Man tager en T-shirt op til næsen – måske dufter den af bål og en aften, hvor man sommerlykkeligt ikke ville i seng. Måske lugter den af en regnvejrsdag, hvor man gerne ville hjem – med det samme. Alt står klarere i sollys. Ferier udløser noget andet end dage med arbejde, ansvar og aftenrutiner.
Jeg har selv prøvet en ferie, hvor forstørrelsesglasset ubønhørligt afslørede, at vi havde vores sidste sommer sammen. Vi havde ikke set det så tydeligt før. Og selvom vi kæmpede, så blev det aldrig det samme. Vi fik aldrig flyttet fokus. Kunne ikke. Forstørrelsesglasset endte som et brændglas.
For de fleste vil ferieluppen forhåbentligt bare afsløre, at det egentlig går meget godt. Søde børn og søde kærester. Måske skal en enkelt detalje justeres eller finpudses. Det behøver ikke at være dramatisk at komme hjem fra ferie. Tværtimod. Sidste sommer blev mine oplevelser også forstørret, men her gik det den gode vej. Fem dage med min kæreste og köttbullar og en tur i en luftballon holdt mig næsten uvirkeligt lykkelig i flere uger. Sommerferier kan på den måde strække sig langt ind i efteråret – uanset hvad forstørrelsesglasset viser.
Sådan tror jeg også, det bliver for det spanske par, jeg så på aftentur i København. Da himlen åbnede sig over dem, krøb de ind under et træ. Der stod de tæt sammen – gennemblødte. Jeg er sikker på, de vil huske det regnvejr som stort og romantisk, når de om nogle måneder finder ferieluppen frem.
Michael Robak
45 år, journalist. Far til en søn og en datter. Bor på Østerbro i København. Har en kæreste.
