Norsk genser

Fra SKAM til myseost og englesang: 10 gode grunde til at elske Norge

Pludselig knuselsker alle Norge, som har overhalet Danmark som verdens lykkeligste land. Vi giver oliemilliarderne, William fra SKAM og myseost skylden.

Eurowomans redaktionschef Mette Størum Krogh er kvart norsk og giver dig 10 gode grunde til at give dig hen til landet mod nord denne vinter. Hvis altså du ikke allerede har meldt dig ind i kosegruppen.

1. Vafler

2. Snefald

3. Uldent

Den islandske sweater er en af sæsonens største tendenser, men hvis du vil blende ind på fjeldet eller i hyttelivet, skal du have dig en ægte norsk genser. Har du ikke et storstrikkende familiemedlem, må du en tur i genbrugsen eller slå de store masker og mønstre op og tage et aftenskolekursus. Det bliver kjempefint.

4. Kvikk Lunsj

5. Englesang

Du husker ham sikkert fra kirkescenen i det afgørende afsnit i sæson tre af SKAM, hvor hans følsomme falset sang O helga natt, så man om ikke andet, måtte tro på kærligheden. Særligt Isak og Evens. Måske hørte du ham også på Roskilde Festival i sommer. Den norske elektropopsanger og performancekunstner Nils Bech har ud over sine fem minutters virale berømmelse udgivet fire lytteværdige studiealbummer, senest Echo fra 2015, som godt kunne blive lydsporet til din vinter.

6. SKAM

7. Serr!

Du har læst Karl Ove Knausgård, Vigdis Hjort og Tomas Espedal. Hvis der er noget, Norge er blevet kendt for de senere år, er det virkelighedslitteratur, hvor forfatterne bruger af hovedstolen, når de sætter sig til skrivebordet. Men nu er det tid til at rykke videre til næste generation. Ingvild Lothe udgav i 2015 hæftet Litt lyst til å pule, litt lyst til å dø og debuterede i 2016 med digtsamlingen Hvorfor er jeg så trist når jeg er så sød om ungdomslivets tristesse. "Jeg har energien til en olding, / allikevel sier folk: Du har hele livet foran deg. / Men altså hvad faen. / Det finnes grenser / for hvor mye et menneske / kan makte å legge bak sig." Eller "Internett har ødelagt livet mitt / Ingenting berører mig lenger / Jeg vender meg mot verden, jeg vender ryggen til," lyder det bl.a. i den lille bog om store følelser, der frem for alt er stor poesi.

8. Kos

De hygger også igennem i Norge, de kalder det bare noget andet og koser sig, så de får røde kinder og glemmer alt om vinterdepression og mørke. Tjek ind på et højfjeldshotel, tænd op i pejsen, og gå i gang med Karl Ove Knausgårds årstidsencyklopædi, mens du knækker dig igennem en hel plade Freja-chokolade, som smelter på tungen og varmer hjertet. Det lyder omstændeligt, men du har god tid, og december måned i Om vinteren byder på fænomener som Månen, Den første sne, Vinterlyde, Julegaver, Julemænd, Gæster, Tøjdyr, Kulde og Fyrværkeri, og det er da lige til at blive højstemt af.

Om vinteren af Karl Ove Knausgård, Lindhardt og Ringhof, 269 kr.

9. Naturama

10. Myseost

Det er klæbrigt, karamelagtigt og salt og sødt på én og samme tid. En himmerigsmundfuld, simpelthen. Nordmændene elsker deres 'brunost', og det kommer du helt sikkert også til, når du lige har vænnet dig til konsistensen. Du vil jo gerne være med i klubben, ikke?