For mange er det hemmeligt – og måske lidt forbudt – men det vil Frida ændre på
De fleste mennesker ser porno, de færreste snakker om det. Dét vil Frida Retz gerne ændre på, og derfor laver hun kunstpornofilm. De skal være med til at starte samtaler om, hvordan vi forbruger pornografi.
”Når du ser porno, forbruger du et produkt. Og ligesom det er vigtigt, at man betaler musikere og forfattere ordentligt og streamer film og serier lovligt, er det også vigtigt, at du som forbruger tager stilling til den porno, du ser.”
Sådan siger Frida Retz, som er uddannet billedkunstner fra Bergen Kunstakademi. Hun har alle dage været fascineret af kroppen, og som led i sit kunstneriske virke har hun produceret tre pornografiske film. Med dem vil hun gerne starte samtaler om pornoforbrug og være med til at nuancere selve pornobegrebet.
”Det er sjældent en del af samtalen, at porno kan være mere end dårlige forhold og behandling, og mere end film med det samme plot, der alle er filmet og klippet på den samme måde og alle slutter med et cum shot. Jeg vil gerne være med til at nuancere samtalen og vise, hvad porno også kan være,” siger hun.
Porno er overalt
Store dele af den mainstream pornobranche er problematisk. Skuespiller betales og behandles ikke ordentligt, branchen er ikke reguleret, der er høj risiko for både fysiske og psykiske overgreb, og det er de store pornoplatforme, der tjener pengene fremfor instruktørerne og skuespillerne. Men ifølge Frida Retz er det nemt at undgå at forholde sig til porno, fordi de fleste ser det i privaten, og det typisk ikke er noget, man snakker højt om.
”Hvis ingen ved, at man ser noget, der for eksempel ikke er forsvarligt eller etisk produceret, kan man på en måde tænke, at det ikke rigtig eksisterer. Men det gør det jo, de fleste taler bare ikke højt om det. Til gengæld er vi ikke bly for at diskutere økologi, genbrug og miljørigtig produktion, når det gælder forbrugsvarer som madvarer og tøj.”
For at få folk til at forholde sig til porno, udstiller hun sine pornografiske værker i gallerier og viser sine pornofilm i biografer og på filmfestivaler, når hun kan komme til det. Og hun er ikke bange for at kalde det, hvad det er: Porno.
”Jeg vil gerne claime ordet og faktisk kalde det pornografi fremfor at kalde det ”erotisk, queer videokunst” og på den måde pakke det ind. Jeg vil være med til at tage ordet tilbage.”
Hun påpeger, at pornografi i forvejen fylder i vores samfund, selvom det ikke er lige så udtalt, som hvis man træder ind i en pornoudstilling på et galleri.
”Selv, hvis man aktivt fravælger at se porno, er det erotiske overalt omkring os i bl.a. film, reklamer og musik. Sex er simpelthen uundgåeligt i det her samfund, og derfor bør man også forholde sig til det. Og hvis man ser porno, er det selvfølgelig endnu mere vigtigt, at man gør sig klart, hvad det er, man ser,” siger Frida Retz.
Kunst, porno eller kunstporno?
Frida Retz’ kunstpornofilm indeholder eksplicitte sexscener ligesom mainstream-pornografi. Men de adskiller sig ved, at de foregår i absurde universer, og at der er fokus på kostumer og scenografi.
”Jeg er meget bevidst om, at jeg kommer fra billedkunstnerisk praksis, og det er også der, jeg har min motivation. Jeg har ikke lyst til ”bare” at lave en etisk, cute, omsorgsfuld porno, hvis filmen har en kedelig historie. Jeg vil skabe noget, der ligger i krydsfeltet imellem kunst og porno,” siger hun.
Værkerne flyder imellem kunst og porno, og derfor kan man ifølge Frida Retz, tage meget forskelligt med sig fra dem: Nogle synes, de er frække og opstemmende, andre fokuserer på det absurde og kunstneriske aspekt. Fælles for pornofilmene er, at de er etisk produceret.
Hvad er etisk porno?
Ifølge Frida Retz kan etisk porno se ud på alverdens måder og have alverdens handlinger. Det vigtige er nemlig ikke, hvad der ses på skærmen, men hvad der foregår bag kameraet.
”Der ligger mange forskellige ting i, at noget er ”etisk porno” – eller ”omsorgsfuld porno”, som jeg også gerne kalder det. Helt lavpraktisk handler det bl.a. om, at der er mad og drikke på settet, at man altid kan tage en pause, og at man kender sine arbejdstider. Man skal også på forhånd vide, hvad der skal foregå, så der ikke er nogen overraskelser på dagen.”
Hun fortæller desuden, at det gælder om at være opmærksom på grænser og ikke antage, at andre mennesker har de samme grænser som én selv. Man skal også undgå at antage andre menneskers pronominer for at skabe et trygt og inkluderende rum. Og netop for at skabe tryghed, er der altid en såkaldt ”emotional fluffer” med på Frida Retz’ produktioner.
”En emotional fluffer har samtaler med skuespillerne op til, at vi filmer, så skuespillerne er trygge og ved præcis, hvad der skal ske. Vores emotional fluffer sørger også for at tjekke ind med skuespillerne undervejs, når vi filmer, ligesom vedkommende står til rådighed efterfølgende, hvis skuespillerne har brug for én at snakke med, når filmen er færdig.”
Som skuespiller i Frida Retz’ film kan man desuden til enhver tid trække sit samtykke tilbage.
”Synes man ikke længere, det er fedt, at man medvirker i en af mine film, trækker jeg den tilbage. Eller klipper personen ud, hvis det kan lade sig gøre. Det er selvfølgelig et sats, fordi der ligger mange penge og meget arbejde i det, men jeg synes, det er et sats, man er nødt til at være villig til at tage.”
Det må gerne være akavet
Frida Retz er godt klar over, at hendes film kan skabe en akavet stemning, men det er hun ikke så bange for. Og hun vil ikke censurere sig selv af frygt for akavede situationer – såsom, når hendes farmor kommer uanmeldt forbi hendes netop overståede udstilling ”Sticky Seconds”.
”Min farmor kom forbi forleden og så hele filmen ”Under the Cherries”, som jeg selv spiller med i. Jeg kunne næsten ikke være i mig selv, men det var også super cute og støttende. Og jeg kan jo ikke gå på kompromis med min kunst af hensyn til, hvordan det måske bliver i familiære relationer.”
Heldigvis er Frida Retz’ farmor – med egne ord – ”ikke så bange for det der”, og det synes Frida Retz heller ikke, at vi andre skal være. Hun mener ikke, at pornografien skal gemmes væk, men at den derimod skal hives helt frem i lyset og ud i offentligheden.
”For at vi kan starte en ordentlig samtale om det, er vi nødt til at have nogle møder med det, hvor vi sidder i samme rum og bliver eksponeret for det. Og så kan det godt være, at det er akavet, men det er nødvendigt. Og heldigvis er mine film også ret grineren, så man forhåbentlig kan have det sjovt, samtidig med man har det akavet og mærkeligt.”
Frida Retz’ seneste film, Under the Cherries, havde premiere i Empire Bio i København og er også blevet vist i Cinemateket. Derudover er den blevet vist på diverse pornofilmfestivaler i hele Europa.