Bruger du 'Girl Math's, når du shopper? "Folk vil få et chok over, hvor hurtigt de kan spare op"

Den var alligevel på udsalg, så det er jo næsten penge tjent at købe kjolen nu … Eller jeg returnerede et par sko, fordi de var alligevel ikke lige mig, og nu er pengene retur på kontoen, og er det ikke også gratis penge, som jeg kan købe nyt for?

Kan du genkende ovenstående? Det er vi nok mange, der kan. Og lige nu indtager en ny trend TikTok med det lidet flatterende navn, Girl Math. Navnet dækker over alle de ’undskyldninger’, som vi kan finde på for at bruge, så vi kan shoppe endnu mere.

Jeg har i hvert fald benyttet mig af ’girl math’ en del gange før. Jeg er en flittig netshopper, og hvis jeg køber noget, som jeg returnerer, fordi det ikke lige passer eller ligner billedet, må jeg indrømme, at jeg kan føle, at de penge, som ryger retur på min konto, er penge tjent, så dem kan jeg selvfølgelig bruge igen på noget nyt – selv om jeg ikke lige mangler noget.

Og det er netop tankegangen bag den seneste virale TikTok-trend, Girl Math.

Her forklarer unge kvinder pengevaner eller forbrugsvalg, der ikke giver nogen matematisk mening. Helt ekstreme eksempler er, at hvis du køber noget, der koster mindre end fem dollars, er det ikke rigtige penge, for til den pris er det praktisk talt gratis, eller at kontanter heller ikke tæller med i det økonomiske regnestykke.

En TikTok-bruger forklarer Girl Math på denne måde:

• Du taber penge, hvis du ikke køber noget, når det er på udsalg.
• Du taber penge, hvis du ikke bruger nok til at kvalificere dig til gratis forsendelse.
• Du tjener penge, hver gang du springer din daglige to-go-kaffe eller -sodavand over.

Men er det bare en tendens, vi kan grine lidt af? Vi har talt med Pernille Oldgaard, som er finansøkonom og står på instagramprofilen Moneymum, og hun er ikke fan af tankegangen bag Girl Math.

”Jeg synes, at tendensen er lidt farlig, lige som næsten alle andre TikTok-tendenser. Men med denne tendens er det helt unge piger, som i bund og grund giver sig selv undskyldninger for at bruge flere penge og købe flere ting. Og det farlige ved det er, at både i USA og særligt i Danmark er vi i forvejen nogle ret store forbrugere. Vi køber mere, end vi har behov for, vi køber mange ting, og vi køber, når det er billigt. Og fordi vi køber, når det er billigt, køber vi på samme måde, som Girl Math’s gør; fordi der er halv pris, kan jeg købe to ting, for jeg har jo kun brugt halvdelen af pengene, så nu kan jeg bruge resten på noget andet,” siger Pernille Oldgaard til alt.dk.

Hun mener i stedet, at vi skal blive bedre til at sige til os selv, at hvis jeg fx brugte 250 kroner på en ting, som jeg var villig til at give 500 kr. for, hvis ikke den var på tilbud, så skal jeg smide de 250 kroner sparet over på min opsparing.

”Det vil være rigtig godt for både klima og samfund, hvis vi prøver at spare sammen til nogle ting, vi rigtig godt kunne tænke os. Vi har alle store drømme, som også ofte er dyre, så hvorfor ikke prøve at tage nogle af forbrugspengene, som var brugt, som kom retur, og bruge dem til at spare op til det større. Jeg tror, at folk vil få et chok over, hvor hurtigt de pludselig kan spare op til ting. Og samtidig får du bremset et overforbrug.” 

I USA er økonomerne enige med Pernille Oldgaard. Der er ingen grund til "moralsk panik" over tendensen. Men det er i følge dem vigtigt at holde for øje, at Girl Math er den måde, mange retfærdiggør et overforbrug, og at ukontrolleret overforbrug på en masse små ting kan blive til rigtigt mange penge. 

"Girl Math fortæller mig, at mange mennesker kun tænker på penge i nuet, men mit råd vil altid være, at du skal have et klart overblik over din økonomi - både nu og for fremtiden," siger Kia McCallister-Young til Washington Post.

Vi har flere penge, end vi tror

Pernille Oldgaard afholder økonomiske mentorforløb, hvor hun hjælper folk med at kigge på vaner og forbrug. Og når de fx gennemgår faste udgifter, og hvad der går ind på kontoen, oplever hun, at de fleste tænker, hvor er det vildt, så mange penge de har mellem hænderne. Vi har faktisk ofte mange flere penge, end vi tror. Men de forsvinder bare, og det gør de på alle de små impulskøb og på tilbud.

”Jeg tror, at vi ofte er styret af impulser, når vi shopper, såsom der var halv pris på den, og så har jeg jo tjent x antal kroner på den. Men nej, du har ikke tjent penge, det er dine egne penge, du ikke har brugt. Du er bare villig til at bruge flere af dine egne penge.

Man kan også sammenligne det med at returnere et køb, hvor undskyldningen kan være, at når jeg returnerer noget, er det gratis penge, der kommer ind på kontoen, men nej, det er din egne penge, der kommer ind på kontoen, som du havde brugt på noget, som du så ikke ville bruge pengene på alligevel,” siger Pernille Oldgaard og fortsætter:

”Det er faktisk lidt det samme som dem, der vælger bevidst at parkere sine penge inde hos Skat.

Det, synes jeg, heller ikke er en god idé. Du skal hellere lære at styre dine penge, at spare op og selvfølgelig bruge penge. Det er ikke, fordi du ikke må bruge penge. Jeg synes bare, at du skal overveje, hvad du bruger dine penge på, og de penge, du så eventuelt ikke bruger, hvordan kunne de så blive mere værd?”

Pernille Oldgaard opfordrer til, at du lærer at administrere dine penge og at optimere dem bedst muligt. Og det kræver overblik, og det kan du få ved at skrive ned hver måned, hvad du bruger dine penge på – på den måde kan du ret hurtigt ændre det.

Læs også

4 kriser i din privatøkonomi: Sådan vender du dem til plus

Det er nemt at få penge til at gro

Hvis du skulle bruge Girl Math konstruktivt, foreslår Pernille Oldgaard, at du i stedet for sætter alle de penge, du ender med ikke at bruge, ind på en konto, og så sætter nogle større mål for dem. Det kan være den dyre drømmetaske, en studietur eller en rejse.

”I dag har du flere muligheder for at få dine penge til at gro. Du kan fx investere for 100 kroner, det kunne man ikke for 10 år siden, men det kan du i dag. Jeg møder mange, der ikke føler, at de har råd til at investere, men hvis de fjernede et overflødigt tøjkøb eller andre klatkøb, ville det hurtigt blive til 500 kroner om måneden, som de i stedet kunne investere for.”

Bag de mange undskyldninger kan der ligge noget skam over, at man klatter så mange penge væk.

Pernille Oldgaard tror mere, at det er en undskyldning for at give sig selv lov. Og nogle gange kan man være lidt flov over alle de penge, man bruger, for ingen har lyst til at virke økonomisk uansvarlig. Men du har heller ikke lyst til at blive opfattet som nærig.

”Det er det, der er interessant, fordi du behøver hverken at blive fuldstændig fanatisk og blive nærig. Jeg tror mange, inklusiv mig selv, kan være bange for, at fordi du tænker dig om, når det gælder dine penge, kan du få følelsen af, at du er nærig. Men du er måske bare sparsommelig og fornuftig. Og hvis du får sat ord på, at du ikke køber kjolen, fordi du hellere vil investere de penge og se, hvad de kunne blive til, bliver du ikke opfattet som nærig men cool.

Vi skal blive bedre til at sætte et andet scenarie op, som netop hedder investering eller opsparing. Det kunne også være, at du hellere vil spare 10.000 kr. op til en Chanel-taske, og du har regnet ud, at hvis du køber for 1.000 kr. mindre om måneden, så kan du have den, inden for et år.”

Need-to-have-lister

Vil du gerne blive bedre til at undgå de mange små klatkøb, anbefaler Pernille Oldgaard, at du gennemgår dit forbrug for de seneste seks måneder.

”Det er den vildeste øjenåbner, og der ligger så mange beløb, hvor jeg vil vove at påstå, at de fleste vil sige, at det var et fuldstændig ligegyldigt køb. Det kan også være en god ting at lave en liste over ting, som du mangler, en såkaldt need-to-have-liste, og hvis der fx står løbesko på den, og der kommer et godt tilbud, så er det der, du slår til. På den måde kan du minimere de køb på ting, som du reelt ikke har brug for.”

I dag kan det også føles som om, at der er udsalg flere gange om måneden. Ugentligt tikker der mails ind om, at nu har den eller den webshop udsalg, eller der er lagersalg hos netop et af dine favoritbrands.

”Vi danskere bliver trigget af tilbud, og vi føler simpelthen, at vi ikke må gå glip af det her tilbud.

Jeg har i stedet lavet en 48 timers regel, så hvis jeg ser noget, jeg gerne vil have, skal jeg tænke mig om i 48 timer, inden jeg beslutter mig, og på den måde kan jeg ofte få minimeret impulskøbene.”

På TikTok er der begyndt at komme flere, som gør oprør mod trenden, fordi det sætter kvinder i et lidt dårligt lys.

”Jeg sidestiller det med blondinejokes. Folk begynder at gøre grin med det her, og det er jo ikke superpositivt – hverken navnet eller for kvinder generelt. Jeg ved godt, at det er unge piger, der laver disse TikTok-videoer og ikke folk, der har huslån og en mere voksen økonomi. Det skal vi selvfølgelig tage højde for, men derfor er der stadig alle undskyldningerne, som vi kender alle sammen. 

Jeg vil hellere have, at vi som kvinder tager ansvar for at blive finansminister i vores egen økonomi frem for at fremstå som nogen, der er med til at øge forbruget og bruger undskyldninger for, hvorfor man skal klatte sine penge væk. Og det kræver faktisk ikke så meget. Jeg dumpede i matematik og blev alligevel filialdirektør syv år efter. Det kræver et overblik over, hvad dine penge går til. Og så kan man omprioritere.

Budgetter kan virke kedelige, men de kan være livsforandrende. Og du kan virkelig skabe dig et godt liv, hvis du bare gider at få overblikket.”