Du kender hende måske ikke, men du har sikkert alligevel hørt hendes stemme mange gange før

Da Githa Lehrmann skulle indlæse Anna Grues roman "Italiensvej" som lydbog, stod hun med en udfordring: Hovedpersonen er en dansk/italiensk kvinde, vokset op i Rom, som flytter til Danmark som ung. Hvordan taler sådan en karakter?

Githa ved, at noget af det farligste, en indlæser kan give sig i kast med, er accent. For rammer man forkert, skurrer det i lytternes øre, og så er risikoen, at de står af. Samtidig virker det utroværdigt at lade en kvinde, der kommer direkte fra de romerske gader, tale fejlfrit dansk. Derfor fik Githa en ide.

– Jeg ringede til Anna Grue og spurgte, om jeg ikke skulle give hovedpersonen italiensk accent i begyndelsen og så lade det forsvinde ud, i takt med at hun boede i Danmark i længere og længere tid, fortæller Githa og tilføjer grinende:

– Det lykkedes meget godt, selv om jeg ikke taler italiensk. Githas stemme klinger behageligt velkendt i ørerne, nok fordi hun har indlæst flere end 1.000 lydbøger og givet liv til nogle af lydbogsverdenens absolutte topscorere som krimiforfatterne Jussi Adler-Olsen, Sara Blædel og Elsebeth Egholm.

I foråret blev hun belønnet for sin indsats, da hun modtog hædersprisen Pharao-prisen ved årets Mofibo Awards, som er en prisuddeling fra den største streamingtjeneste for lydbøger herhjemme.

Rygklappet gør både Githa stolt og rørt.

Læs også

Jette var direktør på et museum, men så ringede Poul Thomsen: Husker du det særlige tv-program?

– Det er enormt dejligt at blive anerkendt for mit arbejde, medgiver hun.

– Men for mig ligger den største ære i, at prisen er givet ud fra tal, der viser, at rigtig mange lyttere søger på mig og giver mig gode anmeldelser. Så det er en pris fra lytterne, og det er jo det, jeg så gerne vil med mit arbejde: Fortælle gode historier og give folk en oplevelse.

Dyre kassettebånd

Githa, 65, er uddannet skuespiller og har været en fast del af ensemblerne på først Aalborg og siden Odense Teater, og hendes vej ind i lydbøgernes verden begyndte ved et tilfælde.

Efter en forestilling på Teatret Møllen i 1979 kom en mand hen til hende og sagde, at han havde brug for én til at indlæse bøger til skoleelever, der skulle bruge lyden som supplement til selvlæsning. Den unge Githa kastede sig ud i projektet, og siden fulgte lydbogsindlæsningen hende, først som et studiejob, mens hun gik på teaterskolen, og dernæst som et bijob ved siden af skuespillet.

Dengang blev der lavet 50-100 lydbøger om året, som blev indtalt på kassettebånd. De kostede en formue, og bibliotekerne havde kun få eksemplarer til udlån, så det var begrænset, hvor meget arbejde der var.

Læs også

Husker du tv-serien Guldregn? ”Det var en mærkelig alder at blive kendt i"

I dag har internettet, streamingtjenester og smartphones fået markedet til at eksplodere, og udviklingen betyder, at de, der før var anonyme stemmer bag forfatternes værker – indlæserne – har fået en helt ny status.

– Engang stod navnet på indlæseren ikke engang på lydbogen. I dag er lytterne meget bevidste om, hvilke indlæsere de kan lide, siger Githa, som fra begyndelsen forelskede sig i arbejdet med at lægge stemme til store fortællinger.

– Jeg har altid elsket at fortælle en god historie, siger hun.

– Og når jeg indlæser lydbøger, kommer jeg helt ind i øregangene på folk. Det er meget intimt. 

Scenekunsten har stadig en stor plads i Githas hjerte, men lydbogsindlæsningen er i dag en fast og afholdt del af hendes professionelle liv. Under corona indrettede hun endda et studie i privaten, og hun holder af den fordybelse, hun opnår, når hun – bevæbnet med vand, kaffe og en skål vindruer til blodsukkeret – træder ind i det lydisolerede rum.

Kender karaktererne

– Når jeg begynder at læse, går der nogle gange lidt tid, inden det flyder, forklarer Githa.

 – I starten laver jeg fejl, men så kommer jeg ind i et flow, hvor det bare kører. Jeg læser og læser og pludselig opdager jeg, at ”gud, der er gået tre timer, jeg er sulten og skal tisse!”, fortsætter hun.

– Jeg går helt ind i historien, og til sidst forsvinder jeg ind i den. Det elsker jeg.

Med årene har Githa finjusteret en teknik, som sikrer et godt resultat, uanset hvilken forfatter hun skal fortolke. Nøglen er at ramme mellemvejen mellem skuespil og oplæsning.

Læs også

Søren McGuire: ”Hvorfor vil vi hellere dø end at gå til lægen?”

– Det er virkelig en balance hverken at overdramatisere eller være for neutral, siger hun.

– Jeg må ikke tage oplevelsen fra lytterne, så de tænker, ”nå, hun er nok skuespiller, hende der”. For det er ikke mig, der er hovedpersonen, det er ordene og fortællingen. På den anden side skal jeg give nogle nuancer, så historien bliver levende.

For at give karaktererne det dryp af personlighed, Githa stræber efter, læser hun altid bogen på forhånd for at danne sig et indtryk af karaktererne. Er det en stor mand, puster Githa sig en lille smule op og giver sin stemme dybde. Er det et barn, taler hun en snert lysere.

Noget andet, Githa holder sig for øje, er karakterernes udvikling. For nylig indlæste hun en bog, hvor det langt inde i historien blev afsløret, at en karakter var transseksuel. Den information var vigtig at have på forhånd, så hun kunne lægge stemmen i et toneleje, der passede til karakteren.

Hun har også oplevet at skulle indlæse passager på kinesisk eller russisk – sprog, hun intet kender til.

– Jeg kan ikke jo alverdens dialekter, så der må jeg bare researche, spørge mig til råds hos nogen, der kan sproget, og gøre det, så godt jeg kan, siger Githa. Nu har hendes fornemme pris bevist, at ”så godt hun kan” – er ret godt.

HØR GITHAS STEMME

Et godt sted at starte, hvis du vil lytte til Githa Lehrmanns indlæsning, er en af de lydbøger, som i foråret var nomineret til Mofibo Awards, f.eks.: 

"Nøglen til mord" af Anna Grue for Lindhardt og Ringhof (vinder i kategorien Krimi og spænding) 

"Elins død" af Sara Blædel for JP/ Politikens Forlag (nomineret i kategorien Krimi og spænding). 

"Den røde glente” af Elsebeth Egholm for People's (nomineret i kategorien Roman)