Gitte husker julen i 1970’erne: ”Der var mere nærvær og intensitet dengang”
Nogle ting ændrer sig aldrig, for vil der ikke altid være juletræ, andesteg og knas i julen? Og så alligevel. Tre kvinder fortæller, hvordan julen forløb i det årti, da de var børn. Her kan du møde Gitte, som var barn i 70’erne.
Selv om Gitte Alving voksede op i det nybyggede Grantofteparken, var hendes families hjem en tidslomme, da hun var barn i 1970’erne.
"Hver jul blev min mormor hentet på Ballerup Station, og så sad hun i den grønne plyssofa ved palisanderbordet og var lige så forventningsfuld, som jeg var," husker Gitte.
"Mine forældre havde fine møbler, men kaffebordet blev dækket med fake Royal Copenhagen-porcelæn. Min mormor havde høreapparat og drak hvidtøl, men kom ikke igennem en hel flaske på de tre dage, hun var hos os i julen."
Gitte havde to julekalendere: Ulandskalenderen og en chokoladekalender, og sidstnævnte blev gemt under sengen.
"Det var lidt ekstraordinært at få et stykke chokolade om morgenen. I den anden kalender var der måske et billede af en sok. Det er jo komisk, at man kunne have så store forventninger til noget så småt."
Regnbueis med mandel
Men der var smalhals i 1970’erne, og det betød, at der kun var købekager i julen, for de var billigere end at bage selv. Og så er det kun på landet, at man bager selv, som Gittes mor sagde.
En anden ting, der blev sparet på, var juletræet.
"I entreen var der en trappe til første sal, og der stod et lille juletræ under den, men det var så lille, at vi ikke dansede om det," husker Gitte, hvis familie fik flæskesteg og and, hvide kartofler, brun sovs, rødkål, og franske kartofler, som man fik dengang, når det skulle være lidt fint.
"Mor stod i køkkenet og sørgede for, at der var mad på bordet, når min mormor blev hentet, og min far dækkede bord og ryddede ud – intet andet. Det var meget klare roller, og man talte aldrig om det," fortæller hun.
Til dessert fik de andre risalamande, men det kunne Gitte ikke lide, så hun fik regnbueis, og der var en mandel i isen, så Gitte blev den heldige vinder af en æske kattetunger.
Det brune penalhus
"Efter middagen satte jeg mig under trappen ved juletræet, og det føltes som en lille hule. Derfra kunne jeg kigge ud i køkkenet, hvor min mor og søster vaskede op i hånden og hyggesnakkede. Jeg syntes, det tog uendeligt lang tid, for vi måtte først åbne gaver bagefter," mindes Gitte.
Eftersom familien ikke gik om juletræet, sang de blot et par sange. Og så var der gaver.
"Jeg ønskede mig engang et penalhus, for nogle fra klassen havde et dobbelt penalhus med plads til både blyanter og tusser. Juleaften fik jeg et, der var brunt, og selv om det ikke lige var den farve, jeg havde ønsket mig, blev jeg glad," husker hun.
Veninderne fra skolen fik også dyre gummisko og jakker, og også benvarmere var moderne.
"Min veninde fik nogle meget dyre, mens min mor købte et billigt par til mig ovre i Ballerup Centret. Jeg lå altid lige niveauet under, men jeg kunne ikke drømme om at sige det højt," husker Gitte, som gerne ville skrue tiden tilbage.
"Der var mere nærvær og intensitet dengang. Min barndoms jul var præget af dufte, glæde og følelser."