”Giv mig dog for pokker lov til at være middelmådig”

”Giv mig dog for pokker lov til at være middelmådig”

Eva Secher Mathiasen, formand for Dansk Psykolog Forening, er træt af, at vi hele tiden skal forestille os, hvad vores næste store kraftpræstation skal være.

De kommende uger bringer Eurowoman.dk en serie om lykke. Tyngden ved, luftigheden i og meningen med lykke. Og hvor lykken findes i vores moderne samfund.

I den forbindelse fortæller en række danskere om deres personlige oplevelser med lykken. Den fjerde, vi bringer i rækken, er formand for Dansk Psykolog Forening Eva Secher Mathiasen.

I efteråret 2015 nåede et tv-klip med hende fra DR-udsendelsen 'Debatten' ud til 1,2 millioner danskere. Folk foreslog hende til posten som landets næste statsminister og hyldede hende for at sige ordene:"Jeg ønsker politikere, der har visioner for et samfund, hvor alle har det godt" i ansigtet på Venstres beskæftigelsesminister Jørn Neergaard Larsen.

LÆS OGSÅ: "Dårligt selvværd er en integreret del af at være kvinde i det moderne samfund"

Eva Secher Mathiasen slår et solidt slag for færre "reformhop, hovsa-løsninger og enkeltsagspolitik" og flere visioner fra politikerne. Og at vi generelt skal have lov at føle, at det ikke er utilstrækkeligt at være et helt almindeligt, gennemsnitligt menneske.

"Det er en illusion at være lykkelig som en permanent og blivende tilstand. Mange efterstræber formentlig følelsen, fordi der er nogle betydningsfulde forestillinger knyttet til den, men for mig er det ikke særligt vigtigt at være lykkelig.

Jeg finder nærmere stor glæde i mit liv ved at skabe mening med noget, der er større end mig selv. Mening er meget vigtigere for mig end lykken som en følelse. I mit liv, som det ser ud nu, har jeg truffet to valg, som betyder, at jeg må prioritere mange ting væk: nemlig et krævende arbejde samtidig med at jeg har små børn med behov for en nærværende mor.

Derfor bruger jeg lige nu min tid på mit job, søvn samt min mand og to børn, det trives jeg fint med, selvom det betyder store fravalg i en periode. Rigtig Dan Turell-agtigt holder jeg meget af hverdagen.

LÆS OGSÅ: "Man skal turde opsøge heldet"

En veninde overvejede på et tidspunkt at få børn med sin kæreste, og så spurgte hun mig: Har dine børn gjort dig lykkelig? Nej. Det har de egentlig ikke. Ikke hvis lykke skal forstås som en permanent og blivende tilstand uden skår. Men de har puttet en uvurderlig mening ind i mit liv. Jeg tænker, at jeg skaber et godt liv, et meningsfuldt liv, helt klart, men det er ikke på den måde et lykkeligt liv.

Jeg synes, at lykke er blevet en repræsentant for en kultur, der handler om at performe og præstere. At have en vision for sit liv og til enhver tid at kunne fremlægge en femårsplan. Jeg synes, det er ærgerligt, hvis man har et tidspunkt, hvor livet skal 'peake'. Livet er et forløb og en proces, som skal kunne være meningsfuld også i nuet, uden at man hele tiden forestiller sig, hvad den næste kraftpræstation skal være.

Vi møder konstant krav fra vores omverden til, hvor gode vi skal være. På sociale medier ser vi, hvordan andre publicerer opslag og billeder, der viser, hvor dygtige, smukke og kloge, de er, og af politikerne får vi at vide, at vi aldrig kan gøre det godt nok.

De taler til os, som om at vi er slappe, at alle mulige andre er dygtigere end os, at vi er for dyre og arbejder for lidt. Det er arrogant og uforskammet, og jeg bliver så provokeret, når man samtidig ser, at så mange mennesker knækker i forsøget på at være gode nok. Giv mig dog for pokker ret til at være middelmådig, det er vi fleste jo til det meste.

Jeg tror på, at rigtig mange mennesker ønsker at brug deres liv til at skabe værdi for mere end deres egen lille tilværelse, vi har ganske enkelt brug for at være noget vigtigt for andre. Derfor er det hverken sundt for den enkelte eller for fællesskabet, hvis alting handler om at være den bedste.

Når det sker, bliver opmærksomheden på andres behov reduceret, fordi der simpelthen ikke er plads i ens liv til at være noget for andre, når man skal være så utrolig meget for sig selv for at være god nok."

LÆS OGSÅ: "For mig er lykke noget, der kan ramme som et lyn, men også en følelse jeg selv kan udløse"

LÆS OGSÅ: "Du ved, at du overlever - du ved bare ikke hvordan"

LÆS OGSÅ: "HIV-diagnosen fik mig til at føle mig mindre ren. At folk stemplede mig som en, der uforsvarligt var sammen med alle mulige"

Hvad er der los med lykken?

I 2015 blev civile liv fortsat ramt af likviderende angreb, shitstorme raserede på Facebook, folk blev i hobetal sygemeldt fra deres job, flere end nogensinde før blev skilt, mens andre dagligt giver slip på livet. Spørgsmålet er, hvor finder vi lykken i alt dette?

De kommende uger af 2016 deler en række danskere deres personlige oplevelser med følelsen 'lykke' på eurowoman.dk.

I serien møder du radiovært på Radio24syv: Finn Nørbygaard, feminist Emma Holten, mor til Hugo med Downs Syndrom: Anna Mezin, Danmarks mest succesfulde blogger: Mascha Vang, folketingsmedlem og formand for Alternativet: Uffe Elbæk og formanden for Dansk Psykolog Forening: Eva Secher Mathiasen