Giv slip på fortiden
Alt det, du har oplevet og været ude for i dit liv, har været en form for „træning“ i at være dig. Nogle gange sidder vi forståeligt fast i livets skoles udfordringer og smerte, men på et tidspunkt kan det være utrolig livgivende at komme videre og efterlade fortiden – i fortiden. Det betyder ikke, at du ikke ærer din fortid, men blot at det nu er tid til at integrere dine oplevelser, så du kan leve fuldt og helt!
HVAD LÆRTE DU?
Hvis der er tale om et decideret traume, skal du søge hjælp hos en terapeut, for øvelsen her er ment som input til fortidens hverdagsudfordringer.
Har du oplevelser i din fortid, du ikke kan give slip på, er det måske, fordi den rummer en gave, du ikke har fået øje på endnu? Hvis du ikke kan det, så tænk på, om du mon lærte et eller andet? Det kunne være om dit hjerte, ydmyghed, tålmodighed, smerte, åbenhed m.m.?
• Notér det, du har lært af oplevelsen, som du ikke kan slippe?
• Hvilke erfaringer gjorde du dig? Hvad vil du aldrig gøre igen pga. det, hvad vil du være mere opmærksom på?
• Hvordan vil du behandle andre pga. det? Hvad vil dultid sørge for at sige eller aldrig mere finde på at sige?
Kig på dine notater og reflektér: Hvis der kom én god ting ud af oplevelsen, hvad var det så? Skriv det evt. ned. Husk: Det kan også være o.k. at have behov for at holde fast på fortiden. Men tænk alligevel over, om det føles sandt for dig at holde fast, eller om du holder fast af grunde, der ikke støtter dig mere?