Amazonas brænder: Sådan kan du hjælpe lige NU

Grønne, frodige træer står i gule flammer under de store, sorte skyer af røg.

Sådan ser virkeligheden ud lige nu i store dele af Amazonas-junglen, som har været massivt hærget af skovbrande de seneste par uger. De påsatte brande har faktisk stået på helt siden januar, hvor der i perioden har været over 70.000 brande i Amazonas, viser en optælling, som er fortaget af Brasiliens rumfartsagentur INPE.

Det er nemlig ikke usædvanligt, at man rydder dele af skove for at bruge pladsen til at dyrke afgrøder eller for at udnytte skovens ressourcer til fx toiletpapir og fødevarer.

Men omfanget er nu vokset i en sådan grad, at verden har fået øjnene op for brandene – og heldigvis for det. Skovbrandene i Brasilien har nemlig konsekvenser for os alle, og det er gravalvorligt, at verdens største sammenhængende regnskov står i flammer i så ekstrem en grad, forklarer Gry Bossen, politisk koordinator i Verdens Skove.

- En regnskov optager og lagrer CO2, så alt det CO2, som er lagret i træerne i Amazonas, ryger direkte ud i atmosfæren, når regnskoven brænder. Det er stærkt bekymrende, fordi vi står så kritisk et sted, når det kommer til klimaet. Der er netop udkommet en rapport fra FN’s klimapanel om, at vi skal have mere skov til at optage og lagre CO2 – i stedet sætter vi ild til den oprindelige skov, som ellers er den bedste til det, siger hun til ALT.dk.

”Det kan ikke fortsætte”

Lige nu ser vi næsten en fordobling i antallet af skovbrande og en tredobling i ulovlig skovhugst i forhold til det normale niveau på den her tid af året, forklarer Gry Bossen. Det skyldes blandt andet Brasiliens præsident Jair Bolsonaro, som har lempet på reglerne i forhold til at fælde skoven på ulovlig vis, fordi han i høj grad ønsker at udnytte skovens ressourcer eller jord i forhold til den økonomiske interesse.

- Brasiliens præsident har fra starten haft en retorik om, at de skal tjene penge på regnskoven ved at fælde og udvikle den. Derfor har han lempet på reglerne, og der bliver ikke længere givet bøder for ulovlig skovfældning. Det sender et signal om, at folk bare kan fælde løs uden konsekvenser, forklarer Gry Bossen.

Det har ikke mindst store konsekvenser for det oprindelige Amazonas-folk. Deres interesser og livsvilkår er nemlig blevet nedprioriteret i takt med, at det brasilianske statslige beskyttelsesbureau for deres kultur, FUNAI, er blevet lagt ind under Landbrugsministeriet sammen med Miljøministeriet, fortæller Gry Bossen.

- De to instanser, som ellers havde indianerne og Amazonas interesse, er blevet lagt under Landbrugsministeriet, hvor det klart er nogle andre interesser som fx den økonomiske interesse. Præsidenten er i hvert fald ikke interesseret i at varetage det oprindelige folks interesser.

I det hele taget har der været en tendens til, at man tænker, at Amazonas er så stor, at vi sagtens kan tage en lille del af det og tjene penge på det, men det kan ikke fortsætte, advarer Gry Bossen

- Flere forskere advarer imod at tage så meget af regnskoven, som vi gør lige nu. Vi ved ikke, hvornår regnskoven når til et tipping-point, hvor den ikke længere kan opretholde og beskytte sig selv. Regnskoven er en oprindelig skov, som har tilpasset og forstærket sig selv. Den evne har en nyplantet skov ikke, så derfor vil det tage mange år, hvis det overhovedet er muligt at genetablere. Derfor kommer vi til at stå med et meget højt CO2-udslip i atmosfæren, hvis ikke der er noget oprindelig skov til at lagre den CO2, siger Gry Bossen.

Konsekvenser for hele økosystemet

Når man brænder og fælder så store dele af regnskoven, vil det desuden få konsekvenser for hele økosystemet, som er tilpasset igennem mange 100 millioner år, forklarer den politiske koordinator.

- Brandene påvirker både den skov, som grænser op til det afbrændte område, men også hele skovens økosystem, hvor de store trækroner fx beskytter de mindre træer og buske, siger Gry Bossen og forklarer, at skovbrandene også har stor betydning for klimaet i resten af Brasilien:

- Regnskoven har et internt regn-cyklussystem, hvor det vand, som falder over regnskoven, også fordamper og bliver til regn. En del af det fordampede vand ryger op i atmosfæren og havner andre steder i fx det sydlige Sydamerika. Den cyklus bliver forstyrret, når man brænder regnskoven af, og kan forårsage tørke langt væk fra Amazonas. Lige nu ser vi at den vind der ville have båret regnen sydpå i stedet har forårsaget solformørkelse i São Paulo, da der blev transporteret røg fremfor regn med vinden.

Den øgede CO2-udledning går desuden ud over resten af atmosfæren og bidrager til de klimaforandringer, som vi formentligt kun har set begyndelsen af, advarer Gry Bossen.

- Vi står i en tid, hvor vi skal have vendt udledningsraten af CO2 markant, så det virker helt forkert, at vi i steder øger udledningen. Det har vi ikke plads til i budgettet. Det farlige er ikke alene, at vi udleder rigtig meget CO2 lige nu, men samtidig fjerne vi områder, der ellers ville have optaget og lagret CO2 i fremtiden også. Det går i den helt gale retning der her.

Sociale medier er et opråb

Det kan være svært at forestille sig, at billederne på sociale medier af den brændende regnskov kan gøre en forskel, men det kan de faktisk, mener Gry Bossen.

- Billederne har på mange måder været et opråb. Det kan have været medvirkende til, at medierne har taget problematikken op. Derudover er der kommet international, politisk opmærksomhed, siger hun og påpeger, at mange billeder også indeholder links til underskriftindsamlinger, som opfordrer til at lægge pres på alt fra landbruget til politikerne i både ind- og udland.

LÆS OGSÅ: Signe Wenneberg: "Jeg har aldrig haft lyst til at dele selfies, for så interessant er mit ansigt heller ikke"

- Der findes rigtig mange organisationer, som man kan støtte og derved være med til at lægge et pres på politikerne. Der findes blandt andet Regnskovsfonden i Norge og så selvfølgelig Greenpeace i Brasilien, fortæller Gry Bossen, der også nævner sin egen arbejdsplads, den danske miljøorganisation Verdens Skove, som arbejder for bevarelse af skove mange steder i verden, blandt andet Bolivia, hvor det faktisk også brænder.

- Det kan være svært at føle, at man kan gøre en forskel som ene dansker, men hvis man støtter nogle af disse organisationer og tiltag, er det med til at få brande i regnskoven på dagsorden, og det er bare så vigtigt.