Sådan vælger du den rigtige mand - og 9 andre karrierebud fra Malou Aamund

1. Jeg voksede op med en bror

– Mine forældre har altid betragtet min bror og mig som ligesindede. Vi voksede op i 70'erne i de samme smækbukser. Som pige blev jeg ikke puttet i et pigeunivers, og min bror blev ikke placeret i et drengeunivers. Jeg kan huske, at jeg ønskede mig sminkedukker og hæslige lyserøde plastikting som barn, men jeg fik kun det politisk korrekte trælegetøj. Når min bror havde en crosscykel-bande, var jeg selvfølgelig med i den, lige som jeg var med i drengenes vilde lege og spillede fodbold med dem. Det, at jeg på den måde voksede op med en bror, har gjort, at jeg aldrig har følt mig fremmedgjort i en mandsdomineret verden.

Da jeg startede i teknologibranchen, bestod den næsten kun af mænd, men det har ikke på noget tidspunkt virket afskrækkende på mig. Jeg er ofte blevet spurgt, hvordan jeg har befundet mig i den verden, og om det ikke har været underligt at sidde til et møde med 10 mænd som den eneste kvinde eller være den eneste kvinde i et lederteam. Men jeg har aldrig opfattet det som unaturligt. Jeg registrerer det nærmest ikke.

2. Jeg har valgt den rigtige mand

– Det har været altafgørende for min karriere, at jeg har valgt den rigtige mand. Hvis du som kvinde gifter dig med én, du ikke er ligeværdig med, hvor I ikke vil børnene lige meget, hvor I ikke er lige engagerede i karriere, og hvor I ikke er vant til at tage hensyn til hinanden, uden at det føles som et offer, bliver det i sidste ende et valg mellem familieidyl og karriere. Der er mange kvinder, som hurtigt påtager sig et stort ansvar på deres job, og det kan du måske godt, når du ikke har børn, men når børnene kommer, bliver du fanget i et mønster, som er svært at bryde ud af, hvis du faktisk gerne vil have tid til begge dele. For det første har jeg valgt en mand, der rigtig gerne vil sin familie og børnene, men jeg var også selv meget tydelig i mine krav til vores ægteskab. Jeg tog f.eks. barslen med vores første barn med det krav, at så skulle der også være payback senere. Jeg krævede, at jeg skulle have noget i banken, og gjorde det klart, at han ikke skulle tro, at det er mig, der tager det seje træk forever.

3. Jeg lærte at præstere under pres

– Jeg skrev mit speciale på CBS, mens jeg var gravid. Jeg havde termin den dag, jeg skulle forsvare det. Min vejleder var en vanvittig dygtig kvinde fra Harvard University, og hun var afsindig god til at tune ind på mit helbred, hver gang vi mødtes, samtidig med at hun coachede og udfordrede mig til det yderste. Jeg lærte meget af hendes måde at behandle mig på, da jeg var højgravid og samtidig skulle levere en toppræstation. Hun lagde altid ud med at spørge: "Har du det godt? Har babyen det godt? Okay, så kigger vi på din opgave." Jeg havde svært ved at finde motivationen til andre opgaver på studiet, og jeg dumpede til min bachelor, fordi jeg var så demotiveret. Mødet med min vejleder viste mig, hvor vigtig rollen som inspirator er. Det var en vild periode. Under mit studie og hele vejen gennem min graviditet var jeg meget opsat på, at jeg skulle hurtigt ud på arbejdsmarkedet. Jeg havde fået mulighed for at starte som trainee hos Carlsberg efter studiet og skulle til det afsluttende møde to måneder efter fødslen. Der tippede det. Jeg kunne bare ikke og måtte ringe og sige, at jeg ikke kunne få det til at hænge sammen, og at jeg blev nødt til at prioritere anderledes. Jeg tog den fulde barsel. Jeg lyttede til mine følelser og var bare nødt til at være hos min datter.

LÆS OGSÅ: "Der er ikke noget, der hedder sommerferie, juleferie, påskeferie eller efterårsferie for mig"

4. Jeg blev mor tidligt

– Min mand og jeg fik børn meget tidligt. Vi mødte hinanden, da jeg var 23, og jeg blev gravid, da jeg var 24. Jeg havde egentlig forestillet mig, at jeg skulle ud og have et arbejde først, men Mikael var opsat på at få børn tidligt. Jeg tror, at det har betydet enormt meget, at jeg fik min første datter, før jeg fik en karriere. Det gjorde, at jeg meget tidligt fandt ud af, hvad der betyder noget i livet. Der har altid været noget, der er vigtigere end min karriere. Det gjorde også, at jeg hurtigt blev god til at prioritere. Jeg var enormt fokuseret på at levere ting i høj kvalitet på kort tid. Der kom tempo over tingene, og der var ikke noget spildtid. Jeg ville hjem til min datter. Selvfølgelig kan det godt ærgre mig, at der ikke har været tid til at drikke en kop uformel kaffe med kollegerne, men det har der bare ikke været. Sådan har jeg prioriteret, men jeg har klaret mig alligevel. Jeg oplever ofte, at unge, der kommer ud på arbejdsmarkedet, har virkelig svært ved at sætte grænser og blive færdig med en opgave. Du kan altid gøre tingene bedre, og hvis du gør det rigtig godt, kommer din chef med flere opgaver. Det er sindssygt svært at finde ud af, hvornår godt er godt nok. Men det er en grænse, du selv skal finde. Hvornår giver den ekstra time, du lægger på arbejdet, mere værdi, og hvornår trækker den ned, fordi det går ud over din energi og dit velvære, så du ikke er den bedste version af dig selv?

5. Jeg fik min første mentor

– Mine mentorer har været dem, der har hjulpet mig mest i min karriere, og jeg fik hurtigt en mentor i mit første job hos IBM. Han var god til at se mig for den, jeg var. Han sagde, at han godt kunne se, at jeg var ambitiøs og ville meget. At jeg var sådan en, der ville komme til at investere meget i karrieren. Men jeg skulle huske, at familien altid er det vigtigste. Det var også sådan, jeg selv havde det, men det betød sindssygt meget for mig at høre en anden sige det. Oven i købet en, der var højt placeret i IBM på det tidspunkt. Han lærte mig, at jeg skulle være opmærksom på de valg, jeg traf. Du kan godt gå rundt med en forestilling om, at din arbejdsplads bare vil have, at du skal arbejde mest muligt, men det er ikke nødvendigvis rigtigt. Det var virkelig vigtigt for mig, at jeg som ung mor havde en, der legitimerede det at træffe nogle valg, som er vigtige for familien. For du er så sårbar tidligt i din karriere, hvor du virkelig føler, at du skal præstere.

LÆS OGSÅ: Nicoline tog et vildt karriereskift: Fra Stella McCartney til verdens mest usexede produkter

6. Jeg blev headhuntet under min graviditet

– Da jeg var gravid med min anden datter, Olivia, havde jeg en kvindelig mentor, som på det tidspunkt var den højst placerede kvinde hos IBM i Danmark. Hun havde haft en imponerende karriere, men havde en meget utraditionel baggrund og havde bl.a. læst filosofi.

– Da jeg var seks måneder henne, hvor man plejer at blive parkeret på et sidespor og afskrevet som én, der kun tænker på at indrette børneværelse, gå på nedsat tid eller stoppe før tid, fordi man har plukveer og lændesmerter, spurgte hun, om jeg ville arbejde for hende. Jeg blev faktisk headhuntet tre måneder før fødslen. Det, syntes jeg, var vildt imponerende, og det ændrede fuldstændig mit billede af, hvor modige chefer kan være, og hvor vigtigt det er at hjælpe andre, når du er chef. Hun spurgte overhovedet ikke, hvad jeg havde tænkt, når barnet kom. Hun var et stort og generøst menneske, som har inspireret mig meget. Det gjorde, at jeg gik på barsel med en følelse af, at verden var fuld af muligheder.

7. Jeg flyttede til USA

– Efter min barsel var hele salgsorganisationen, som jeg skulle arbejde i, rykket til USA. Jeg blev derfor tilbudt at blive udstationeret. Jeg havde slet ikke troet, at min mand var med på det. Det har altid været mig, der var klar på forandringer, og ham, der godt nok har været glad for at eksperimentere, men inden for trygge rammer. Men han var netop færdig med tv-programmet De Uaktuelle Nyheder, så han sagde bare: "Lad os gøre det!" Han havde brug for et åndehul for at finde ud af, hvad han nu skulle. Det blev til to fantastiske år i USA. Vi boede 45 minutter fra Manhattan, hvor jeg tog toget til og fra kundemøder med firmaer som Gap og Sony, men ellers arbejdede jeg hjemmefra, hvilket var meget mere normalt i USA, end det var i Danmark dengang. Mikael gik hjemme med børnene. Vores ældste datter, Aia, var fire år, og Olivia var stadig en lille baby, og vi tilbragte virkelig meget tid sammen som familie i de år. Jeg syntes, det var sindssygt sjovt at sætte mig ind i en ny kultur og en helt anden måde at arbejde på. Men når jeg tænker på, hvorfor jeg tog imod jobbet, var det faktisk mere af familiemæssige end af karrieremæssige årsager. Jeg ville gerne give mine børn et andet udsyn. Jeg har selv boet tre år i Hong Kong som barn, og selv om det er i de tidlige år, tror jeg, at det er med til at forme dig som person.

LÆS OGSÅ: Lizanne voksede op på Vestegnen med døve forældre: Nu er hun topchef i USA

8. Jeg gik ind i politik

– Årene i USA fik mig til at se det danske samfund på en ny måde. Jeg syntes, at vi manglede større ambitioner i Danmark. Det drev mig til at gå ind i politik, og i 2007 stillede jeg op for Ny Alliance (i dag Liberal Alliance, red.). Man plejer at sige, at det ikke er befordrende for karrieren at gå ind i politik. Hvis jeg havde tænkt på min karriere, skulle jeg have holdt mig væk fra Christiansborg. Det var rent idealistisk. Ud over en voldsom lønnedgang var jeg bevidst om, at jeg som politiker kunne få nogle personlige skrammer, der var så ødelæggende, at jeg kunne få svært ved at genetablere min karriere bagefter. Alligevel tror jeg, at min tid i politik har været med til at forme den. Da jeg i 2011 blev headhuntet til Microsoft, havde jeg nogle ekstra gear. Jeg var blevet meget robust, for det bliver du af at være i politik. Jeg er ikke sikker på, at det er særlig sundt, men når du skal operere i så mange shitstorme, bliver du hurtigt immun, hvis der står noget kritisk om dig på forsiden af Ekstra Bladet. Du lærer, at det ikke er verdens ende at få lidt kritik.

– Jeg tænker tilbage på mine fire år på Christiansborg som nogle af de bedste og mest interessante i mit liv og synes, at det er en force, når folk kan skifte mellem forskellige verdener. Jeg så gerne, at der, som i f.eks. Frankrig og USA, var mange flere, der skiftede mellem politik og erhvervsliv. Men jeg blev også mindet om, hvad det er, jeg godt kan lide ved erhvervslivet. At du arbejder som et hold, som har et fælles mål. Mit job er at få det bedste frem i andre mennesker. Det kan jeg enormt godt lide. Der er en stor del af politik, som handler om at nedgøre andre mennesker og forstørre deres fejl i pressen for at ødelægge dem. Hvis du ikke selv er polemisk af natur, er det udfordrende at holde din sti ren, for sådan er gamet bare på Christiansborg. Der er en destruktiv nerve i politik, som er meget trættende.

9. Jeg har haft en zigzag-karriere

– Jeg synes, der er nogle meget stereotype forestillinger om, hvad en karriere er. For nogle år siden læste jeg den tidligere amerikanske udenrigsminister Madeleine Albrights erindringer. Hun startede selv sin karriere meget sent, nærmest efter hendes børn var blevet voksne, og endte med at bestride nogle af de fineste embeder i USA. Jeg synes, hun er en fantastisk rollemodel, fordi hun er et eksempel på, at du sagtens kan have flere liv i ét. Hun taler om "zigzag-karrieren". Mange har en idé om, at du skal køre i femte gear nonstop, hvis du vil have en karriere, men sådan er det jo ikke. Min mand og jeg har været spidsbelastet i forskellige perioder, og vi har hele tiden skullet indgå kompromiser. Da jeg blev udstationeret, gik Mikael hjemme i to år. Senere skulle han lave tv-programmet Den 11. time, hvor han skulle sende live sent hver aften og selvfølgelig ikke kunne tage morgentjansen dagen efter. Det harmonerede ikke med, at jeg havde et internationalt job, hvor jeg rejste rigtig meget, så jeg tog forældreorlov i et halvt år. Jeg har også været på deltid i en periode, mens vi havde tre små børn, selv om jeg sad i en chefstilling. Det kan godt lade sig gøre, hvis du vælger den rigtige arbejdsplads med de rigtige værdier. Den form for zigzag-karriere har betydet ekstremt meget for os.

– Vi har sjældent haft de hårdeste perioder samtidig, så vi har været rigtig heldige med timingen. Men selvfølgelig har vi også været udfordret. Det var især rigtig hårdt, da vi kom tilbage fra USA. Vi havde to små børn, et hus, der skulle istandsættes, jeg sad i mit første lederjob, og Mikael skulle starte et nyt tv-program. Mit immunforsvar knækkede fuldstændig, jeg fik to lungebetændelser i træk og mistede halvdelen af mine øjenbryn på grund af en hormonforstyrrelse. Der tænkte jeg: "Okay. Nu bliver det for meget." Du kan have en naiv forestilling om, at du kan strukturere og planlægge dig ud af alting, men det kan du ikke. Du er nødt til at have noget mig-tid. Det kan godt være, at du lige præcis når arbejde og børn, men du er også nødt til at være god ved dig selv.

10. Jeg ved, hvad der er godt for mig

– Da jeg var hos Microsoft, var jeg på et tidspunkt en del af et talentprogram, hvor vi skulle en uge til USA og lære om det, man kaldte energy management. Det handler om, at du ikke skal styre din tid, men din energi. Hvis du skal være topleder og levere toppræstationer, nytter det ikke noget, at du kravler langs panelerne, ikke er i ordentlig form og ikke har tid til det, der er vigtigt for dig. Jeg fik en stor værktøjskasse i løbet af den uge, hvor jeg lærte alt om, hvad jeg skulle spise, hvordan jeg skulle træne, og hvordan jeg skulle arbejde med at prioritere, kun gøre det vigtigste og sige nej til resten. Der er forskellige dimensioner af din energi: den fysiske, den emotionelle og den spirituelle, og jeg lærte, hvordan jeg hele tiden skal være bevidst om dem. Det har hjulpet mig enormt meget i min hverdag siden. Jeg ved, hvordan jeg skal kalibrere mig selv, hvis jeg går i overdrive på arbejdet. Jeg bliver nødt til at skrue mit liv sammen på en bestemt måde for at kunne fungere. Jeg skal f.eks. huske at dyrke yoga, vinterbade og meditere. Det er nogle af de ting i hverdagen, der gør, at jeg bliver mere effektiv og bevidst om de faresignaler, der kan være. Det har hjulpet mig til at passe på mig selv. 

Malou Aamund...

Om følelser

– Mine forældre talte ikke særlig meget om følelser, og hvordan de egentlig havde det. De havde tilsyneladende et enormt harmonisk ægteskab, men lige pludselig blev de skilt. Jeg synes, vi skal turde tage de svære samtaler i familien og give hinanden feedback på ting, som ikke går godt. Jeg vil ikke bare køre et idealiseret billede af en lykkelig familie, hvor der pludselig sprænger en bombe.

Om barndomshjemmets værdier

– Min bror og jeg er utrolig forskellige, men vi har nogle fælles værdier, som vi har fået fra vores mor og far. De er som dag og nat. Vi har vores store drive og ambitionerne fra min far, mens vores mor, som er kunstner, er generøs og spirituel og i balance med sig selv. Både min bror og jeg er gode til at præstere og samtidig være i øjeblikket og værne om det nære.

Om at føle sig usikker

– Jeg føler mig usikker flere gange dagligt. Det tror jeg, at alle gør. Jeg er bare nået til et sted, hvor jeg ikke længere er bange for at indrømme det. Jeg tror på, at kernen til at udvikle sig selv er at blive ved med at tvivle.

Om sin familie

– Jeg elsker min farverige familie. Den er jo helt gak. Det er totalt Modern Family. Min mor og far er skilt, men er bedste venner, og min far spiller tennis med min mors nye mand. Vores familiesammenkomster er sjove, festlige og også dramatiske nogle gange, fordi der er så mange meget forskellige personligheder. Jeg er nok den stabile i familien. Den, der er god til at løse konflikter, fordi alle ved, at jeg ikke er intrigant. Jeg husker ikke alles fødselsdage, men jeg er sindssygt loyal over for mine nærmeste.

Om ritualer

– Jeg starter hver dag med at tænde for radioen, børste tænder, drikke et koldt glas vand med citron og giver derefter vores hund og to katte mad. Jeg tjekker bevidst ikke beskeder på mobilen, før der er gået mindst en time, for ifølge hjerneforskningen er det en rigtig dårlig idé.