Gurli husker julen i 1950’erne: ”Den hang altid på vores juletræ, og den havde ingen andre”
Nogle ting ændrer sig aldrig, for vil der ikke altid være juletræ, andesteg og knas i julen? Og så alligevel. Tre kvinder fortæller, hvordan julen forløb i det årti, da de var børn. Her kan du møde Gurli, som var barn i 50’erne.
Hvad Gurli husker allerbedst fra sin barndomsjul, er der ingen tvivl om.
"Dukker!" siger hun.
"Man fik ikke mange gaver dengang, men det var dukker, dukkevogne og dukketøj. Ofte fik man kun én gave juleaften, men jeg fik én ting af min bedstemor og én af mine forældre."
Gurli Jensen er nummer to i en børneflok på tre, og i 1950’erne, da parcelhuskvartererne poppede op, byggede Gurlis far et hus i Rødovre. Der husker hun sine juleaftner.
"Vi var kun os selv; min mor og mine to søskende, for min far sejlede, og det var ikke sikkert, han kom hjem til jul. Man kunne dog være sikker på, at der kom et bud med et telegram fra ham. Der stod: Far ønsker jer en glædelig jul."
December var fuld af traditioner for familien, som altid var til juleudstilling i Daells Varehus.
"De havde sådan nogle flotte vinduer med et mekanisk tog, der kørte rundt om rådyr og nisser. Inde i forretningen stod folk i lag, så min mor nægtede at tage derind på åbningsdagen," fortæller Gurli, som husker mannequindukkerne i børnestørrelse.
"Så stod man og ønskede sig det tøj, de havde på. Det var i den periode, hvor skitøj kom frem, og det ønskede man sig, selv om man ikke stod på ski. Det handlede bare om at ligne én, der stod på ski," fortsætter Gurli, som havde et par træski til deling med sine søskende.
Skitøjet fik hun aldrig.
At få en sodavand
Fordi Gurlis far sejlede, blev familien inviteret til Sømændenes Forbunds juletræstænding i Odd Fellow Palæet i København. Årets højdepunkt.
"Man fik en gave, et stykke legetøj, og den slags var kønsopdelt, så drengene fik drengeting og pigerne pigeting. Så fik man smørrebrød med øl og vand til. Alene sodavand var store sager dengang."
Annonse
Desuden fik alle børn en godtepose, når dagen var slut.
"Det var en appelsin, lidt chokolade og sådan et aflangt blad. Drengene fik Tarzan," husker Gurli, mens hun har glemt titlen på sit eget blad.
Selve juleaften havde Gurlis mor travlt; hun skulle lave mad og sørge for, at både hjem og de tre børn så pæne ud.
"Vi blev lagt til at sove om eftermiddagen, men det var jo umuligt at falde i søvn, for vi var så spændte, men man blev alligevel liggende, til vi fik lov at stå op. Mor ordnede, strøg, pudsede sko og lavede mad," fortæller Gurli.
Klokken halvseks-seks stod middagen på bordet. Flæskesteg og medister. Bagefter var der risengrød, for risalamande var ikke på mode endnu.
Annonse
Gave fra Amerika
1950’erne stod på økonomisk opsving, og man begyndte at ønske sig større ting til jul.
"Min far var dog hurtig til at sige, at det havde vi ikke råd til," husker Gurli.
Det havde dog sine fordele, at Gurlis far sejlede, blandt til andet Amerika, for så havde han en af de første lyskæder med hjem.
"Lysene var formet som blomster og havde forskellige farver," siger Gurli.
"Den hang altid på vores juletræ, og den var der ingen andre, der havde."
