Mies bedste ven er 35 år ældre: ”Et venskab handler om at føle sig elsket, tryg og tilpas”
Da 44-årige Mie for tre år siden stod i en krise, inviterede 79-årige Hanne hende en dag indenfor. Et varmt venskab opstod mellem de to nabokvinder, og i dag er de en del af hinandens familie. For Mie, der har mistet begge sine forældre, er Hanne nu den, der altid er der – og som har givet hende lige det, hun har manglet.
Mie husker, hvordan hun før i tiden kunne sidde i sin egen gård og høre, når der var familiekomsammen inde hos naboen Hanne på den anden side af hækken.
"Jeg sad og var lidt ensom, når jeg hørte de glade stemmer. Det var lyden af det familiære, som jeg selv har manglet," fortæller Mie.
De to nabokvinder lærte for alvor hinanden at kende, da de begge stod i en krise for tre år siden. Hanne havde for nylig mistet sin mand Keld efter 22 år, og Mie var mellem jobs og lige blevet alene efter et tre år langt forhold.
"Skal du ikke ind og have en laksemad og en gintonic? sagde Hanne en dag til mig. Det var fantastisk, at der var et menneske, jeg ikke kendte, der bød mig ind på den måde, og da jeg stod og følte mig så alene i verden," siger Mie.
"Hanne er så omsorgsfuld, og jeg følte mig hjemme fra første gang."
I dag besøger 44-årige Mie Andersen tit 79-årige Hanne Henriksen, og de er også i sms-kontakt de fleste dage. De bor ikke længere dør om dør, men stadig i samme kvarter, og Mie kører ofte forbi Hanne til en kop kaffe på vej hjem fra arbejde.
Desuden er Hanne blevet en skattet reservebedste for Mies to børn, Sofia på 12 år og Elias, 15, der elsker at komme hen til Hanne og spille spil eller få aftensmad. At Hanne var der, fik stor betydning, da Mie mistede sin mor sidste år.
Fire dødsfald på fem år
"Hanne var der for mig, da min mor døde, og det var hende, der var ved børnene, mens jeg var på sygehuset," fortæller Mie.
Moren døde efter et længere sygdomsforløb. Og på kun fem år havde Mie nu mistet både begge forældre, sin faster og sin morfar. To uger efter morens død skulle hun holde nonfirmation for sønnen Elias.
"Den dag troppede Hanne også op og hjalp, og hun var ved min side hele dagen. Det betød alt at have den støtte," siger Mie.
Efter morens død består hendes familie kun af hende, hendes to børn og hendes bror.
"Men efter dengang, da Hanne inviterede mig indenfor, begyndte jeg at gå ind til hende med brød eller kage, hver gang mine børn og jeg havde bagt. Og da jeg på et tidspunkt gerne ville i gang med at strikke, viste Hanne mig, hvordan jeg skulle slå maskerne op."
"Sidenhen har vi holdt sankthansaften sammen, og nu er det blevet en tradition, at vi holder lillejuleaften sammen, hvor Hanne laver risalamande til os. Så Hanne er blevet en fast del af min lille familie," fortæller Mie med taknemmelighed.
Det samme gælder den anden vej rundt, omend Hannes familie er større.
"Jeg har to piger, fem børnebørn og et oldebarn, så vi er 14-15 stykker, når vi alle er samlet," fortæller Hanne, der nu altid inviterer Mie, Sofie og Elias med til sin fødselsdag.
For Mie var det med hendes egne ord meget stort og rørende, da hun blev inviteret med til Hannes fødselsdag første gang. Og den ældre veninde giver hende noget i livet, som hun har manglet.
"Jeg kan godt blive nervøs og urolig. Men når jeg tænker på Hanne, eller får en sms-besked tilbage fra hende, så bliver jeg rolig. Hanne kalder mig "min pige" – det er der ikke andre, der har gjort i mange år. Hun giver mig en tryghed, jeg ikke har haft på den måde før."
Trækker hinanden op
Hanne har mistet både sin søster og to mænd og ved også alt for godt, hvor hårdt det er, når nogen omkring én dør. Mie og hun minder hinanden om, at "sådan er livet jo bare også", og at det gælder om at få det bedste ud af det samtidig.
"Vi trækker hinanden op i stedet for at slå det sidste søm i ligkisten. Vi hygger os også sammen og siger "sådan er det" og "vi må videre". Og det betyder også noget for mig, når jeg kan få Mie op med humøret," siger Hanne.
For Mie var det noget af en uventet gave at blive inviteret ind i Hannes stue og liv.
"Et godt venskab handler om at føle sig elsket, tryg og tilpas, og det gør vi i hinanden selskab."