Karin har fem børn sammen med Anders Lund Madsen – og det er der især én grund til
Karin Prehst Lund Madsen har altid følt sig særligt forbundet med havet og mytologien om dets levende væsener. Hun optræder selv som havfrue og har netop udgivet en bog, der hjælper alle aspirerende havfruer og -mænd med at finde sig selv i det store blå.
Hvordan starter din dag?
“Jeg bliver vækket af vores yngste barn, Viis på 11 uger, med en blid pludren eller et sultent skrig efter mælk. Min mand Anders og jeg prøver at nå en kop te sammen og nyde udsigten fra vinduet, inden ‘fabrikken’ går i gang. Jeg vækker vores fire andre børn, Modig på 12, Stærk på 10, Fri på 7 og Vild på 3, der skal i skole og børnehave, mens Anders går i gang med at lave morgenmad og smøre madpakker. Jeg pakker tasker og gymnastiktøj, og så er det også min opgave at sørge for at rede hår. Alle i familien har langt hår, så det er ikke en lille opgave.”
Annonse
Hvad optager dig lige nu?
“Min baby. Det er meget svært ikke at være optaget af hende, og det er jeg taknemmelig for. Jeg har netop indtalt lydbogen til min meget personlige bog, og det måtte gøres hurtigt, fordi jeg havde hende med. Hun er så nem, sover og siger selv til, når hun har brug for nærhed og øjenkontakt. Det var ikke svært at skrive bogen, selvom jeg var gravid og også skød en tv-serie samtidig – Modig og Havfruen, der kommer på TV 2 til efteråret – for det hele er en forlængelse af mig selv. Det var dejligt at have min søn, Modig, med på optagelserne. Han repræsenterer fakta i serien, mens jeg er det magiske naturvæsen i havet. På mange måder er 2024 mit barselsår – Viis er min første baby, bogen min anden og tv-serien min tredje.”
Hvad er det, havet betyder for dig?
“Det betyder alt. Det er så vigtig en del af min sjæl, der jeg slapper af, og der jeg har det bedst med min familie. Havet er leg, forbindelse, ro og kan det samme som bøger: tage dig til en anden verden og et andet sted i dig selv. Børnene skal ud i havet, for det er der, vi kan finde os selv.”
Kan alle blive havfruer?
“Alle og enhver. Du skal bare elske havet og behøver ikke at få dig en hale og langt hår. Havfolket er en meget inkluderende flok. I vores fællesskab gælder det ikke om at dykke dybest eller svømme hurtigst. Det er ikke en konkurrence. Vores samvær handler om kærlighed til og omsorg for havet. Men det er da sjovt at klæde sig ud, og der følger altså en særlig sejhed med at have halen på. Man er pludselig ikke så bange for krabberne, og vandet er ikke så koldt.”
Hvad er missionen med din nye bog?
“At så mange som overhovedet muligt springer i havet, ser, hvad der gemmer sig der og får lyst til at passe på det. Og kunne jeg inspirere et barn til at blive marinebiolog eller den ingeniør, der finder ud af, hvordan vi bedre kan holde havet rent for plastik, ville jeg være stolt.”
Hvad bekymrer dig ved vores omgang med naturen?
“Vores hensynsløshed, og at vi er så fremmedgjorte over for den. Hvis man som barn bor i byen og ikke engang har et kæledyr, er der ikke meget fri natur tilbage. Det er vigtigt, at vi bruger tid i naturen, for så får vi også lyst til at værne om den. Jeg elsker, når mine børn har samlet blåmuslinger på stranden, og vi selv tilbereder og spiser dem. Eller når det er sæson for mirabeller eller skovsyre, og vi kan lave syltetøj eller pynte vores mad med urterne. Det er også, derfor vi har høns. Børnene oplever, at vi fodrer og plejer dem, og så kommer der fem æg ud til os næste dag. Vores to drenge er også blevet vilde med at fiske, så jeg håber, at de skal levere aftensmaden i sommerferien.”
Annonse
Er det børnene, der skal redde vores planet, eller kan vi nå det endnu?
“Vi voksne har pligt til at gøre det nu. Men det er nemmere sagt end gjort, for det kræver decideret vaneændring. Naturen giver og giver, men vi tager bare. Det er på tide, at vi ændrer på det mønster. I vores familie gør vi det til en leg at gå på ‘skraldeskattejagt’, når vi er på stranden. Det er en nem og sjov konkurrence, hvor vi samtidig rydder op i naturen.”
Hvad ville du ønske, at flere mennesker gjorde?
“At flere påtager sig et ansvar, der ikke er deres. Samler affald op, der ikke er dit eget, og spiser mindre kød, selvom du har mulighed for at købe det.”
Hvad gør dig mest håbefuld?
“Børnene. Det er nok også derfor, jeg har fået så mange. De er jo håb og kærlighed og hele meningen med livet. Fra den naive glæde til deres vilde ideer. Vi kan lære så meget af børn – især hvordan man er til stede lige her og nu. Vi voksne har så travlt med at komme hen til målet, mens børn hellere vil nyde vejen derhen. Deres nærvær kræver, at vi tilsidesætter os selv. Man er nødt til at lytte til deres fine intuition og justere de personlige ambitioner.”
