Heidi og Janne var begge i en svær situation, da de mødtes på nettet: ”Nu kan vi ikke undvære hinanden”
Da Heidi blev syg og ikke kunne arbejde, blev hendes hverdage lange og kunne føles ensomme. Få kilometer borte boede Janne, som stod i en lignende situation. De to kvinder fik kontakt via venskabs-portalen Boblberg.dk, og det endte med et skønt venskab, hvor de kan være helt sig selv og dele alt – også midt på dagen.
Heidi havde altid været omgivet af mennesker i sit arbejdsliv, men i 2021 blev hun så syg, at hun ikke længere kunne gå på job.
Hverdagene alene hjemme kunne være tunge.
"Alle andre her i landsbyen og i huset var jo på arbejde, så dagene var lange, og jeg følte mig meget alene. Jeg følte mig også alene om min sygdom," siger 53-årige Heidi Hansen fra Tureby ved Køge, der havde været vant til liv og glade dage, først som dagplejemor derhjemme i 16 år og senest som pædagogmedhjælper i en vuggestue.
Ikke så langt væk gik 54-årige Janne Stylsvig rundt i sit daværende hjem i Herfølge og havde en lignende stille hverdag og udfordrende livssituation. Mens Heidi var hjemme på grund af en invaliderende diskusprolaps og corona-skader, havde Janne haft hjertestop i 2019 og var blevet hjerteopereret, og hun endte med førtidspension på grund af følgerne – også efter en alvorlig ætsningsskade i den ene arm, som hun fik under behandlingen.
På hver sit revaliderings-forløb i Køge Kommune fik de det samme råd : "Prøv venneportalen Boblberg". Her oprettede Janne en profil.
"Min hverdag kunne være ensom. Jeg besluttede aktivt at søge venskaber, for jeg kunne mærke, at det manglede jeg, og dem finder man jo ikke hvorsomhelst og slet ikke i vores alder. Jeg syntes, Boblberg lød som en god mulighed, for jeg kunne jo se, at folk søger venner eller fæller til alt muligt forskelligt – jeg ville gerne finde en ligesindet at snakke med," siger Janne.
Heidi var mere forsigtig, men vovede sig ind på portalen for at overveje, om det var noget for hende.
"Jeg var inde og kigge, og så tænkte jeg, "ej, det skal jeg lige summe lidt over", og så var jeg inde og kigge igen. Jeg blev ved med at vende tilbage til Jannes billede. Der var noget ved det, jeg godt kunne lide, og jeg kunne ikke slippe det," fortæller hun.
Desuden kunne Heidi se, at Janne boede tæt på, så det dermed ville være nemt at mødes, da hun selv er afhængig af offentlig transport.
"Til sidst tænkte jeg, "Okay, det kan vel ikke gå helt galt"," fortæller Heidi.
Ligesom en date
Det var en brandvarm sommerdag i juli 2022, at de to kvinder havde aftalt at mødes første gang, og det var temmelig nervepirrende, syntes de.
Annonse
"Det føltes ligesom at skulle på date!," følte Janne.
"Ja, der var sommerfugle i maven – og det var næsten lidt surrealistisk at møde op og kigge efter hinanden," husker Heidi.
De to kvinder havde skrevet sammen et stykke tid, og nu skulle de finde hinanden på en café i Køge. De havde aftalt at sidde udenfor på torvet midt i byen, for det føltes godt for dem begge to at mødes "på neutral grund" i stedet for derhjemme.
De drak kaffe i nogle timer, og det viste sig, at det ikke var svært at være sammen eller finde samtaleemner.
"Snakken gik egentlig bare derudaf," fortæller Janne.
"Ja, og så fandt vi ud af, at jeg havde passet to af Jannes børnebørn, og at hun har en datter og svigersøn og børnebørn, der bor i min by, og så gik snakken jo endnu hurtigere," siger Heidi.
Det allerbedste var livsfællesskabet – det, at deres situationer ligner hinanden så meget, og at de begge søgte et tæt venskab.
"Jeg skrev til Janne, fordi jeg håbede på at finde en, som jeg kunne snakke med om alt det, jeg var igennem, og en, som havde prøvet det på egen krop. Min drøm var at finde en ny, nær veninde, som kendte mig helt inderst," siger Heidi.
Annonse
Guld værd
Det var lige nøjagtig, hvad der kom til at ske. I næsten to år har Heidi og Janne nu været hinandens fortrolige og sparringspartnere. De både mødes og taler i telefon, "når der er behov for det".
"Vi snakker ret meget, når først vi kommer i gang," kan Janne godt afsløre.
Det nye venskab og det, at de har hinanden for sig selv, uden at andre behøver være involveret, er guld værd, synes de.
"Bare det der med, at man ved, at der er en i hverdagen, som har tid til at tage telefonen, og som man kan ringe til, uden at man skal forstyrre nogen på et arbejde," forklarer Heidi.
For nylig er Heidi også blevet førtidspensioneret, og selvom hun har kreative sysler, kan det ikke fylde dagen ud. Janne er desuden blevet skilt og bor alene, og hun har også mistet en 40-årig lillesøster, mens de har kendt hinanden.
Annonse
"Vi deler sorger og glæder med hinanden. Man har en at fortælle det til, hvis det er en lortedag, eller hvis det er en god dag, og vi har også kunnet sparre rigtig meget med hinanden. Jeg synes, vi har været meget heldige," må Janne sige.
De dage, de har aftalt at mødes fysisk, kan de altid melde fra uden at skulle forklare. Det kan bare hedde, "Det er ikke i dag".
"Mellem os er der ikke noget med, at man sætter en facade på, som man måske gør i nogle sammenhænge, fordi man ikke vil skabe dårlig stemning. Hvis du har en dårlig dag, er det accepteret med det samme, det er simpelthen så rart," siger Janne.
Det, de skatter allermest hos hinanden, er ærligheden og åbenheden.
"Vores venskab betyder så meget. Her kan vi føle os normale i en unormal krop, og her kan vi være hundrede procent os selv."
