Da kæresten kiggede Helene i øjnene og tog hendes hænder, ødelagde han mere end deres forhold

Helene Bülow Jensen sidder med sin mobil i hånden og har netop åbnet dating-appen Tinder. Med et hurtigt og enkelt swipe, sender hun billeder af mænd mod enten højre eller venstre, alt afhængigt af, om hun umiddelbart finder dem tiltrækkende eller ej. En gang imellem giver telefonen et pling fra sig, når hun får et match.

Mens hun sidder på app’en, popper en notifikation op på skærmen. Hun har fået en besked fra en af de fyre, hun har matchet med, og hun går spændt ind for at se, hvad han har skrevet til hende.

Da hun læser ordene, krøller hendes mave sig sammen til en lille hård kugle.

”Bucketlist” er det eneste ord, fyren har skrevet. Et enkelt ord, der indikerer, at manden i den anden ende kun har skrevet til Helene, fordi han drømmer om at strege et punkt fra listen over de ting, han gerne vil nå at prøve, inden han dør.

Helene ved godt, hvorfor hun er et punkt på en sådan træskoliste. I sin fulde længde måler hun ikke mere end 120 centimeter, og hendes begrænsede højde er ofte skyld i, at folk henvender sig til hende med seksuelle eller upassende bemærkninger og ubehagelig opførsel.

Ene og alene, fordi hun er en ung kvinde født med dværgvækst.

Overfladisk dating

Helene Bülow Jensen minder på mange måder om de fleste andre unge kvinder på 22 år. Hun er næsten lige flyttet hjemmefra og skal skabe sig et liv i en ny by - og det indebærer blandt andet at udforske kærligheden. At finde en kæreste er dog ikke umiddelbart så let, når man ikke har den samme højde som andre, og især i en tid, hvor dating foregår på nettet, og det er det hurtige førstehåndsindtryk, der afgør, om man vil undersøge relationen nærmere eller ej.

Derfor er det også først i år, at man på Helenes Tinderprofil kan se billeder af hende i fuld figur. Førhen var det kun selfies og billeder skåret tæt på ansigtet, hun brugte, så fyre ikke ville fravælge hende på grund af højden.

”Jeg brød mig ikke om, at folk skulle kende til min højde på forhånd. Jeg ville have, at man havde lyst til at lære mig at kende, fordi jeg så sød ud og ikke skar mig af, fordi jeg er lav. Men på den anden side blev jeg også træt af, at jeg selv skulle finde en måde at fortælle det på, inden vi mødtes, hvis jeg kunne lide en fyr. Derfor bruger jeg alle billeder nu, så de kan se, hvem jeg er.”

Inden Helene lagde billeder i fuld figur op, og hun stadig selv skulle fortælle mændene om sin dværgvækst, kom der meget blandede reaktioner, når hun delte informationen.

”Hvordan folk har reageret på det, siger jo helt klart mere om dem, end det gør om mig. Nogle fyre skrev ting som ”what the fuck” og ”det kan da ikke være rigtigt”. Der var også flere, der sagde, at jeg så ikke var noget for dem alligevel. Betyder det virkelig så meget, at jeg mangler lidt i højden?”

Når mænd skrev sådan til hende, bekræftede det hende i, at det måske alligevel ikke var smart at lægge alle kortene på bordet inden et eventuelt møde.

”Jeg er ret skuffet over, at der ikke skal mere til, før folk springer fra. Før i tiden blev jeg virkelig ramt af deres ord, men nu er jeg mere lettet over, at folk siger det fra start, så jeg ved, at jeg ikke skal spilde min tid på en, der synes, at min højde er så stor en forhindring.”

Efterhånden har Helene Bülow Jensen vænnet sig til, at hun skal have et forsvar klart. Tinder er nemlig langt fra det eneste sted, hvor mænd kommer med upassende kommentarer eller behandler hende nedværdigende.

Offer for et væddemål

Helene Bülow Jensen er i byen for at danse med nogle af sine bedste veninder. Mens hun står i baren for at købe noget at drikke, kommer en fyr hen og stiller sig tæt ved hende. Han kigger smilende og fortæller hende, at hun ser virkelig sød ud, og lidt nervøst takker hun ja, da han spørger hende, om de skal drikke en øl sammen. Det er normalt ikke noget, hun gør sig i, men stemningen er god, så hun sætter sig ved et bord med ham.

Fyren går kort efter på toilettet, og Helene når knap nok at hive sin telefon op af lommen, før en ny ung mand kommer hen til bordet. Han fortæller hende også, at hun ser dejlig ud, og i ren forvirring over situationen, sender Helene ham høfligt væk. Kun få minutter efter kommer en tredje hen til bordet, og ligesom de forrige mænd, komplimenterer han hende også.

”Jeg tænkte, at nu må det stoppe. Det var virkelig mærkeligt, og især fordi den tredje fyr virkede meget nervøs. Jeg vidste, at det ikke var et rent tilfælde, så jeg får presset ud af den sidste, at de er fire drenge, der har lavet et væddemål om, hvem der først kan score mig og tage mig med hjem. Jeg følte mig fuldstændig ydmyget og virkelig rasende.”

Med nervøs stemme og et flovt blik får fyren fortalt Helene, at han bukkede under for gruppepres, og at han har virkelig dårlig samvittighed over det, de har gjort. Selvom han undskyldte, ændrede det bare ikke på, at oplevelsen har sat sig i Helene. Faktisk så dybt, at hun nu helt afviser andres interesse i byen, hvis nogen henvender sig til hende.

”Den oplevelse har vokset sig fast inde i mig, og det er jo så ærgerligt, for jeg ved ikke, om nogle af de andres interesse sidenhen har været oprigtig. Jeg har sat et skjold op for ikke at føle mig dum, hvis det skulle ske igen. Hvis en fyr fuldstændig koldt kan sidde og flirte og snakke med mig for at vinde et væddemål, hvad kan han så ellers finde på?”

Helene fortæller, at hun generelt aldrig drikker sig fuld i byen, fordi hun altid skal være parat til at handle, hvis nogen opsøger hende på en ubehagelig måde. Det er nemlig ikke unormalt, at mænd kommer hen til hende og siger ting som ”fuck, hvor er du lav” eller ”jeg har altid drømt om at kneppe en dværg”.

”Jeg synes virkelig, det kan være svært at gennemskue folks intentioner, når de kommer hen til mig i virkeligheden. Skal jeg være sød og snaksalig, eller skal jeg lukke samtalen hurtigst muligt? Selvom flere og flere kommer hen og roser mig, venter jeg altid på, at der kommer en bemærkning, der udskammer eller nedværdiger mig. Det er svært at finde ud af, om mænd virkelig vil mig, eller om der er en skjult bagtanke.”

Holdt hemmelig i parforholdet

Selvom Helene Bülow Jensen lige nu er single og dater, var hun for to år siden i et fast parforhold. 

”Jeg lærte ham at kende under corona-epidemien, så vi havde ikke rigtig mulighed for at leve et normalt socialt liv. Derfor var vi meget intenst sammen, og jeg lærte alle sider af ham at kende på rekordtid. Det var kun ham og mig, der betød noget, og jeg har aldrig før oplevet at være så forelsket.”

Der gik derfor heller ikke lang tid, fra de mødte hinanden, til de kaldte sig kærester, og Helene brugte meget tid hjemme hos kæresten, som dengang stadig boede hos sin mor. Helene fik dog en stærk fornemmelse i maven om, at hendes svigermor ikke var lige så begejstret for Helene, som hendes søn var.

”Hans mor kom tit med kommentarer, hvor jeg tænkte for mig selv, om vi havde et problem? Hun kommenterede min højde på en lidt nedladende måde, og hun spurgte meget ind til, om dværgvækst var arvelig. Hun sagde endda, at hun i hvert fald ikke behøvede, at hendes børnebørn skulle være lige så små som mig, og at hun havde svært ved at dele sin søn med mig. Min ekskæreste var god til at sige, at hun ikke mente noget alvorligt med det, men jeg sad altid tilbage med en mærkelig følelse i kroppen.”

Efter at have været kærester i nogle måneder, rejste de sammen til Paris, og her delte Helene flittigt billeder af turen på sine sociale medier i modsætning til hendes kæreste. Det undrede hende lidt, at han ikke gjorde det, for de var trods alt på ferie i kærlighedens by.

”Han postede normalt mange billeder fra sin hverdag, så derfor var det underligt, at han af alle steder ikke gjorde det i Paris. Det var især også skørt, at han ikke havde lagt billeder op af mig endnu, nu vi efterhånden havde været kærester i så lang tid. Undervejs på ferien begyndte jeg også at tænke over, at han lagde på i telefonopkald, når jeg kom ind i et rum, imens han snakkede med nogen.”

I sin forelskelsesrus lagde Helene sin undren på hylden, men den vendte tilbage, da de kom hjem til Danmark igen. Her spurgte Helene sin kæreste, om det ikke var på tide at møde resten af hans familie, inklusiv hans far. 

”Da jeg bad om at møde hans far, fortalte han mig i fulde alvor, at han ikke var klar til, at jeg skulle møde ham, og det blev han måske heller aldrig. Han sagde, at hans far var meget fordømmende, og at han var bange for, hvad faren ville tænke, hvis han fandt ud af, at vi var sammen. Når jeg tænker tilbage, skulle jeg være gået min vej, men jeg var så vild med ham dengang, at jeg faktisk forstod ham. Jeg fik helt ondt af min kæreste og tænkte, at det måtte være virkelig hårdt for ham. Jeg negligerede fuldstændig min egen mavefornemmelse og accepterede situationen.”

Kæresten indrømmede også, at han ikke havde delt billeder af Helene, fordi faren faktisk slet ikke vidste, at han havde en kæreste. Han havde fortalt sin far, at han var i Paris med en af sine venner.

”Jeg måtte kort fortalt ikke møde min kærestes far, i frygt for, at han ikke kunne forstå, hvordan han kunne være sammen med sådan en som mig. Han var simpelthen flov over mig.”

Levede ikke op til kærestens standarder

Helene Bülow Jensen lægger omhyggeligt den sidste pyntegenstand ned i flyttekassen, inden hun folder låget. Tingene i kassen er ikke hendes egne, men derimod hendes kærestes, som står til at flytte hjemmefra. Han er selv i gang med at sortere sine ejendele, men ingen af dem snakker til hinanden. Kærestens far skal nemlig også hjælpe ham med at flytte, så han går nervøst rundt i frygt for, at faren dukker uanmeldt op og opdager Helene.

Efter et par timers nedpakning, bestemmer de sig for at spise frokost, og da de kommer ned i køkkenet, sætter kæresten sig på en stol og beder Helene om at komme hen til sig. Han tager hendes hænder og placerer hende stående mellem sine ben.

”Han kiggede mig dybt i øjnene og fortalte mig, at han i længere tid havde gået og tænkt over, om jeg faktisk levede op til de krav, han havde til en kæreste. Han havde især en meget specifik idé om, hvordan en kæreste skulle se ud, og den kvinde var ikke mig. Han tvivlede også på, om jeg levede op til de standarder, han og hans familie havde til, hvordan hans kæreste skulle være. Han sagde, at jeg nok ikke var god nok til ham i forhold til det liv, han ønskede sig.”

Ordene, der kom ud af hans mund, fik Helene til at krympe sig, men han holdt øjenkontakten og nussede hendes hænder kærligt. Han trøstede hende samtidig med, at han sårede hende.

”Jeg var dum og naiv dengang, for jeg blev overhovedet ikke sur, da han sagde det. Jeg blev derimod virkelig knust over, at jeg ikke levede op til hans krav. Jeg frygtede lige der, at han ville slå op med mig, så derfor blev jeg virkelig lettet, da han sagde, at han jo stadig elskede mig."

"Jeg havde ikke noget at være bekymret for, mente han. Nu kan jeg se, at jeg burde være gået, men jeg blev og hjalp med at pakke videre. Jeg følte mig heldig, fordi han ville have mig på trods.”

Efterdønningerne af hjertesorgen

Først flere måneder efter den nævnte episode, gik hun og kæresten fra hinanden. Helene fandt nemlig ud af, at hun ikke var den eneste kvinde i hans liv. 

”En dag, da jeg lånte hans computer, fandt jeg samtaler, han havde kørende med en anden pige. Det var meget tydeligt, at hun ikke kendte til mig, og mit hjerte gik fuldstændig i stykker. Der kunne jeg læse, sort på hvidt, at alt den frygt, jeg havde gemt på indeni, faktisk var berettiget. Jeg bekymrede mig om, om jeg var nok for ham, og der fik jeg bekræftet, at det var jeg ikke.”

Da Helene konfronterede ham med det, gjorde han det forbi. Deres veje skiltes og senere fandt hun ud af, at utroskaben ikke var en engangsforestilling. Der var mange flere piger indblandet. 

”Jeg var ulykkelig et helt år, efter vi slog op. Når jeg tænker over det, tror jeg måske ikke, det var kærestesorg, men mere en sorg over at have mistet mig selv og at have ladet ham behandle mig, som han gjorde.”

Oplevelsen har gjort, at Helene har svært ved at tro på, at en fyr kan elske hende, uden der er skam, løgne eller svigt involveret.

”Ikke nok med, at jeg fik trust issues efterfølgende, så blev jeg også ekstremt selvbevidst på et meget højere niveau, end jeg normalt er. Jeg ved jo godt, at jeg ikke ser ud som alle andre, men det var ikke noget, jeg normalt tænkte over i hverdagen. Pludselig blev det noget, jeg hele tiden tænkte på og var ked af. Mit selvbillede var pludselig helt forandret, fordi jeg gennem hele forholdet blev konfronteret med min højde.”

Alle hendes oplevelser med dating og parforhold har gjort hende nervøs for, hvad folks hensigt i virkeligheden er. Derfor er hun blevet meget opmærksom på hurtigt at finde ud af, om fyrene vil have hele pakken, når de ses med hende. Om de synes, hun er nok, som hun er.

”Den sidste fyr, jeg sås med, spurgte jeg allerede den anden gang, vi var sammen, om han ville vise mig frem til sin familie, hvis vi blev seriøse. Han blev en smule forbløffet, men jeg kunne mærke, at jeg virkelig havde brug for et klart og hurtigt svar, inden jeg blev forelsket. Jeg ville ikke begå samme fejl igen”

Siden forholdet til ekskæresten, har Helene set andre. Især har en speciel fyr vist hende, at han var interesseret i alt, hvad hun var, og at hendes højde ikke spillede nogen rolle. Faktisk var det ham, der ville være sikker på, at hun ville have ham, fordi han var meget høj, og det skulle hun føle sig tryg i.

”Vi kom så langt i vores relation, at jeg mødte hele hans familie. Det var virkelig stort for mig, for det havde jeg ikke fået lov til før. Da det skete, tænkte jeg helt konkret, at nu skulle jeg give et ekstra godt indtryk, for det var heldigt for mig, at jeg overhovedet måtte møde familien. Det er jo vildt, at det var den tanke, jeg sad med, da jeg skulle introducere mig selv. At de ting, min ekskæreste plantede i mit hoved, fulgte med mig videre.”

På grund af de mange oplevelser, Helene har været igennem, har hun en klar taktik for, hvordan hun skal håndtere fremtidens udfordringer. Og ved at bruge tid med de mennesker, der elsker hende, har hun igen fået genopbygget sin selvkærlighed og sin tro på, at den rette venter derude et sted.

”Det seneste år har jeg lært at sætte nogle højere standarder for de mænd, jeg lukker ind i mit liv, og jeg har lært vigtigheden af at sætte grænser. Jeg tænker meget over, at jeg aldrig igen skal lade en fyr diktere, hvordan jeg har det med mig selv. Jeg vil aldrig igen føle mig mindre værd i et parforhold på grund af min højde, for den definerer ikke, hvem jeg er.”