Du arbejder
freelance nu, efter du har været en fast del af Det Kongelige Teaters ensemble
i mange år. Hvordan ser din hverdag ud?
– Mit arbejde som
skuespiller fylder cirka halvdelen af min arbejdstid. Jeg har også taget en
kandidat i kunsthistorie og blev færdig for et par år siden, så sideløbende med
min skuespilkarriere, skriver jeg for Kunstkritikk.dk, hvor jeg anmelder og
laver interviews. Så samarbejder jeg også med en ung kunstnergruppe, hvor jeg oplever
at have den der kreative arbejdsfamilie, som jeg har savnet nu, hvor jeg ikke
er fastansat længere. Jeg har til gengæld friheden til at gøre, hvad jeg vil,
og bestemme over min egen tid, men det er også en øvelse i at være god til at
prioritere og huske at holde fri. Det kan godt være svært, når jeg hele tiden
synes, det er et eller andet, jeg kan eller skal gøre.
Hvordan går
det med at finde balancen mellem arbejde og at holde fri?
– Det kan godt
være svært indimellem. Jeg kan stadig nemt komme til at gabe over for meget,
for jeg er helt vildt pligtopfyldende og ambitiøs, og jeg synes jo, mit arbejde
er spændende. Så det er en blanding af, at det er arbejde, men også noget, jeg
har stor glæde af. Jeg har aldrig været vant til at holde fri i weekenden eller
om aftenen, så det skal jeg huske mig selv på at gøre, når nu jeg rent faktisk
kan. Jeg har jo også en familie og en masse venner, som jeg gerne vil tilbringe
tid med.
Hvordan sørger
du for at prioritere dine relationer?
– Jeg forsøger at
prioriterer det højt, for det bliver tydeligere og tydeligere for mig, at noget
af det vigtigste i livet er de relationer, vi skaber. Og det kræver jo, at man
holder dem ved lige og dyrker dem. Vi har ikke så mange faste traditioner hjemme
hos os, for vi har altid haft så skæve arbejdstider og forskellige rutiner, men
vi prioriterer at spise aftensmad sammen så vidt, det er muligt – også selvom min
søn er stor nu. Jeg arbejdede meget, da han var barn, og jeg tror altid, der
vil være en form for efterrationalisering eller nostalgi. Og jeg ville ønske,
jeg nød tiden mere, da han var barn. Men samtidig er jeg jo også helt vildt
stolt over, at han er så selvstændig.
Hvad med dine
venskaber?
– Jeg har utrolig
mange gode venner, både nyere og flere der går helt tilbage til folkeskolen og
gymnasiet. Det handler ikke altid om, hvor ofte vi ses, men at vi mærker en
klar forbindelse, selvom vi måske kun mødes et par gange om året. For mig
handler det om at kunne have det sjovt sammen og være nærværende. Egentlig
gælder det flere områder af livet, uanset om det er i arbejdssammenhæng, privat
eller i forhold til de mennesker, man møder på sin vej. Jeg tror, det er
vigtigt, at vi ser hinanden og på den måde anerkender, at hinanden findes, så
vi ikke bare går rundt i hver vores lille bobel. Det virker også afstressende
for mig.
Hvordan kobler
du fra, når du holder fri?
– Jeg er glad for
at være i naturen, men min helt store interesse er kunst. Det er litteratur,
musik, film og billedkunst, og det har det været, siden jeg var helt ung. Som
teenager lånte jeg dramatik af Samuel Beckett og læste Shakespeare og Tove
Ditlevsen. Jeg tog på interrail og besøgte alle Europas store kunstmuseer – så
på en eller anden måde er mine interesser og det, jeg kobler af med, også
blevet mit arbejde.
Er det ikke en
svær balance?
– Det føles
egentlig meget naturligt. Måske fordi det altid har været sådan, for jeg har
arbejdet som skuespiller, siden jeg var barn. Det betyder jo ikke, at det ikke
kan være krævende og vildt hårdt at arbejde med kunst, men jeg bruger den stadig
til at slappe af og til at finde et frirum.
Helle Fagralid
- Skuespiller og
cand.mag. i kunsthistorie.
- Aktuel i den kommende DR-serie “Andre folks penge”.
- Kendt fra
tv-serier som “Forbrydelsen” og “Den som dræber” samt spillefilm som “Så længe
jeg lever” og “Sorg og glæde”.
- Gift med Ole
Bornedal. Mor til sønnen Louis og papmor til fire.
