For otte år siden kvittede Helle sit job som sygeplejerske og åbnede en gårdbutik
For syv år siden forvandlede Helle Hansen et gammelt mejeri til en levende gårdbutik. Her sælger hun lokalt producerede fødevarer, tøj og kunsthåndværk. Livsændringen kan hun takke både sin bror og sin mor for.
For otte år siden blev Helle Hansen skilt. Det var ikke en lykkelig periode, for hun havde boet i udlandet i lang tid, og nu var hun vendt hjem til jobbet som sygeplejerske. Men i sit stille sind havde Helle en helt anden drøm.
"Jeg drømte om at få mit eget lille hjørne, hvor jeg kunne have en café og plads til mine planter," siger Helle, 59, som er meget haveinteresseret.
Hun ville gerne kombinere det at hygge om sine gæster med at sælge de planteskud, som hun dyrkede i sin baghave.
"En dag spurgte min storebror, om jeg stadig drømte om en gårdbutik. På det tidspunkt i mit liv var jeg ikke lige i hopla, men samtidig ledte jeg efter nye muligheder i livet. Og så sagde min gamle mor: "Hvis du ikke gør det, vil du fortryde"."
Rustikt mejeri
I dag seks år senere er der gang i gårdbutikken Fru Hansen, som ligger lidt syd for Randers. Lokalet er et gammelt mejeri fra 1888, som i en periode også var vinduesfabrik, indtil Helle og hendes bror fik øje på stedet.
"Så satte vi et skilt ud til vejen, hvor der stod "Gårdbutik åbner snart"."
Indenfor lå der et tykt lag skidt og møg på gulvet, og væggene var krakeleret. I et af rummene hang malingen i lange flager ned fra loftet, men søskendeparret gik i gang med at restaurere huset, så de gamle fliser på væggene fra mejeriets tid kom frem, ligesom gulvet, hvor der igennem årene er slået en flig af her og der. Det er en del af charmen.
"Der lå to håndværkere og skurede gulvet med en børste og sæbespåner. Flere gange måtte vi udsætte åbningen, indtil vi til sidst lagde os fast på 1. september 2015."
Men den dato skulle også blive udfordret.
"Dagen inden vi skulle åbne, kom min bror og sagde, at de lige skulle i gang med at sandblæse facaden. Jeg havde lige plantet roser derude, så dem måtte jeg grave op igen, og selv om vi dækkede alle vinduerne af og ligeså indenfor, lå der et tykt lag rødt støv, da de var færdige," husker Helle med en blanding af gru og smil.
Endnu en gang måtte åbningen udskydes et par dage. Men så fik Helle sat varer på hylderne.
I dag er der en hel afdeling med kød fra både gås, kylling, okse og svin. Det hele er lokalt produceret og slagtet på Randers-egnen. Derudover er der en gammel vogn med friske lokale grøntsager på, og så er der mange hylder med delikatesser såsom krydderier, olier og den slags. Men det, der fylder allermest, er kunsthåndværk. Helle har nemlig inviteret lokale kunsthåndværkere til at komme og udstille deres ting i gårdbutikken, og så tager hun tingene i kommission for dem.
"I starten havde jeg 31 kunsthåndværkere i kommission, men det tog så lang tid at holde regnskab med, så jeg lovede mig selv, at jeg skulle ned på ti. Nu ligger jeg vist omkring 15-20 stykker," siger Helle og viser rundt i de store rum, hvor der ligger tasker, strikvarer, stearinlys, skåle, kjoler og smykker.
"Lige da vi åbnede var der meget luft mellem varerne på hylderne, men nu må jeg nærmest afvise dem, der gerne vil have deres varer til salg hos mig," siger hun stolt.
Arbejdsdag på 12 timer
Centralt i gårdbutikken ligger cafeen, hvor man kan købe kaffe og kage eller Fru Hansens eftertragtede frokostplanke. Det er nemlig Helle selv, der står i køkkenet, og på den måde kommer hendes arbejdsdag hurtigt op på 12 timer og mere på de dage, hvor der er åbent i gårdbutikken, og det er der kun torsdag til søndag. Men det er en livsstil, synes Helle. Ikke hårdt arbejde.
Indimellem kommer hendes bror, Bo, forbi for at få en kop kaffe. Han har intet med den daglige drift at gøre, men skød penge i projektet fra begyndelsen. Og så stiller han og familien altid op til store arrangementer i gårdbutikken, hvis Helle har brug for hjælp eller sparring.
Det gør dog ikke Helle noget, at hun har al det praktiske arbejde og i øvrigt arbejder langt mere, end hun gjorde som sygeplejerske.
"Jeg har jo ingen mand og ingen hjemmeboende børn, så jeg har tid til at være her, og det er jo dyrt at have personale. Men jeg håber da, at jeg en dag får mere tid til at være i haven," siger hun.
Den dag kan snart komme, for gårdbutikken er efter syv år tæt på at være overskudsgivende.
"Ja, nu kan jeg endda begynde at betale husleje til min bror," ler Helle.