Hold ferie uden familien

Hold ferie uden familien

Når vi er hjemme i det vante, er det svært at se skoven for bare træer. Så når du kommer lidt på afstand og har alene-tid, er det meget nemmere at reflektere over, hvordan du kan blive endnu gladere for din hverdag derhjemme.

Så mens du er af sted, kan du bruge tiden til at få et nyt perspektiv på din hverdag. Tænk f.eks. over:

Hvordan kan jeg overholde mit løfte om at passe på mig selv derhjemme?

Hvordan kan jeg forestille mig, at det vil gavne mig?

Hvilke forandringer har du skabt i dit liv de seneste år?

Hvordan er du som resultat af de forandringer vokset som menneske?

Hvilke resultater har du opnået de seneste år?

Hvad er du mest stolt af?

OVERVIND DINE UNDSKYLDNINGER

1. Acceptér, at du ikke er verdens midtpunkt. Jorden drejer, selv om du ikke holder den i gang.

2. Giv slip, og vis tillid til dine omgivelser. Det kommer tifold tilbage.

3. Du får overskud på din mentale konto og kan bagefter være meget mere for dem, du holder af.

4. Du bliver en rollemodel for at tage sig selv alvorligt. Hvordan kan det nogensinde være dårligt?

5. Pengene, det koster, veksles til fornyet inspiration, gåpåmod og vitalitet. 

DET KAN DU GØRE

Tag på silent retreat, enten sammen med andre eller alene

Meld dig til et kursus eller en workshop, der beskæftiger sig med et emne, som kan glæde eller udvikle dig

Bestil et spaophold eller/og en weekend i sommerhus alene eller sammen med mennesker, der er gode for dig

Tag på aktivferie, f.eks. med tennis, løb eller sejlads

Tag et yoga- eller meditationsophold. 


PRØV ØVELSEN 'MÆRK DIG SELV' PÅ NÆSTE SIDE

MÆRK DIG SELV

Mens du er væk, skal du minimum tre gange dagligt sætte dig og blot mærke dig selv: mærke hvordan du virkelig har det, for det har vi sjældent tid til i hverdagen.

Brug nedenstående spørgsmål som inspiration.

Hvis du ikke føler, du får et svar, eller at det ikke er hele sandheden, så spørg en gang til - måske dukker et nyt svar op.

Hvordan har jeg det lige nu?

Hvilken følelse fylder mest i mig lige nu?

Hvad har jeg brug for lige nu?

Hvad kan jeg give mig selv lige nu?

Hvad skal jeg give slip på?

Fakta

Lifecoach

Sofia Manning