Redaktionen tester: Det lærte vi om os selv, da vi fik testet vores DNA
Hvor mange overraskelser kan der gemme sig bag en DNA-test? Det har redaktionen på ALT.dk forsøgt at finde ud af ved at sende vores eget spyt til et laboratorium i Texas.
”Hvor kommer jeg egentlig fra?”
Spørgsmålet kan måske virke overflødigt for mange af os, der kender vores mor og far og ved, hvilket hospital vi blev født på. Men svaret på spørgsmålet kan sagtens overraske alligevel.
Det er nemlig langt fra sikkert, at du biologisk set er 100 % dansker, selvom du og dine forældre er født i Danmark og har dansk familie. Ifølge MyHeritage, der er en international DNA-database, stammer danskerne nemlig fra mere end 20 forskellige etniciteter.
Det vil sige, at du ved at tage en DNA-test kan blive klogere på, om du og dine forfædre stammer fra andre steder i verden – og måske endda finde familiemedlemmer i et helt andet land.
- Når vi analyserer en DNA-test, kan vi gå cirka 8-10 generationer tilbage. På den måde kan du via vores database finde fjerne slægtninge og måske finde ud af noget nyt om dig selv, og hvor du kommer fra, fortæller Ilan Melchior, der er Country Manager for MyHeritage i Danmark.
På ALT.dks redaktion satte vi os for at undersøge, om en DNA-test kunne fortælle os noget nyt om dem, vi er, og hvor vi kommer fra. Derfor sendte MyHeritage os hver en test, som fungerer ved, at man tage en lille spytprøve fra mundhulen med en vatpind. Testen bliver derefter sendt til et laboratorium i Texas, USA, hvor de tester sammensætningen af dit DNA.
Du kan se, hvad redaktionen fandt ud af her.
Sara, redaktør på ALT.dk
Hvad vidste du i forvejen om din familie og dine rødder?
Ikke ret meget, men min mor går meget op i vores familiestamtræ. Hun er englænder og kom til Danmark i 1983, så det betyder en hel del for hende at dykke ned i sine engelske rødder. Måske kommer det også til mig med alderen, men før DNA-testen vidste jeg stort set kun, at jeg må have engelsk og dansk blod i årerne, fordi min mor er fra England, og min far er fra Danmark.
Hvad var resultatet af din test?
Mine resultater viste, at jeg er 85,8% nord- og vesteuropæer, 9,2% englænder og 5% skandinav.
Var du overrasket?
Jeg er ret overrasket over, at jeg ikke er 50% englænder og 50% skandinavisk, for det havde jeg umiddelbart regnet med. Og så er jeg nysgerrig på, hvad ”nord- og vesteuropæer” dækker over, for jeg er lidt frankofil, så det kunne være ret sejt at have fransk blod i årerne.
Kommer testen til at ændre på noget i din opfattelse af dig selv?
Ikke rigtig, men det er da rart at få bekræftet, at man rent faktisk har de rødder, man troede, man havde – og så har det været overraskende sjovt at opdage, at mine DNA-resultater har kunnet lede mig på sporet af en lang række fætre og kusiner i 3.-5. led fra både Danmark og England. Det minder om, at familie er et meget større begreb, end man normalt bruger det som, og at vi jo alle sammen er connectede på den ene eller anden måde.
Amalie, journalist
Hvad vidste du i forvejen om din familie og dine rødder?
Ikke ret meget, for at være ærlig. Jeg vidste, at jeg har nogle franske rødder et eller andet sted langt ude, men at min familie ellers er så leverpostejsdanske, som de kan blive. Utroligt kedeligt, faktisk. Vi har aldrig talt ret meget om vores rødder i min familie. Måske fordi det ikke har været synderligt interessant?
Hvad var resultatet af din test?
65,8 % Skandinav, 33,2 % Vesteuropæer og 1 % Balter
Var du overrasket?
Egentlig ikke. Det passer jo meget fint til min forestilling, og det er heller ikke så overraskende, at jeg er overvejende skandinav. Jeg havde dog regnet med, at mit skandinaviske islæt var lidt større, selvom jeg er fint tilfreds med at være mere ”eksotisk” end forventet. Den ene procent balter er faktisk også lidt overraskende, selvom det jo nærmest er ikke-eksisterende. Jeg har lige været en tur i Riga – måske har jeg taget lidt med hjem?
Kommer testen til at ændre på noget i din opfattelse af dig selv?
Nej, den er meget i tråd med, hvad jeg vidste i forvejen. Måske vil jeg blære mig lidt med mine baltiske rødder fremover.
Emma, journalistpraktikant
Hvad vidste du i forvejen om din familie og dine rødder?
Jeg har en morfar, der er meget interesseret i slægtsforskning, og derfor har jeg fået fortalt mange historier. Han har fundet frem til, at hans familie har nogle spanske aner, og jeg har sidenhen tænkt, at det måske kunne være forklaringen på, at jeg har mørkt hår og bliver ret nemt brun om sommeren. Desuden har jeg hørt, at min mormor har noget tysk familie.
Hvad var resultatet af din test?
Jeg var 100 % skandinavisk.
Var du overrasket?
Jeg var ret overrasket, for jeg synes ikke, at mit udseende er ”typisk skandinavisk” – og det er mine forældres heller ikke. Først tænkte jeg faktisk, at der måtte være sket en fejl. Men jeg har nok bare kun overtaget de skandinaviske gener fra mine forældre.
På en måde er jeg også lidt skuffet, for jeg synes det ville være lidt sjovere at have nogle eksotiske gener, end at ”bare” at være dansker.
Kommer testen til at ændre på noget i din opfattelse af dig selv?
Jeg kan nok ikke helt slippe fortællingen om, at der er spanske gener i min familie. Selvom jeg tilsyneladende ikke selv har arvet dem, føler jeg at det er lidt mere ”spændende” at fortælle, at jeg stammer fra noget spansk, frem for kun én enkelt kultur.
Susanne, digital journalist
Hvad vidste du i forvejen om din familie og dine rødder?
En lille smule. Min far går en del op i familiens stamtræ og har brugt tid på at søge tilbage i lokalarkiver, kirkebøger og i den dur fysisk og på nettet. Ud fra hvad jeg husker at have fået fortalt, er mine rødder vist ret danske – måske med en mikro-afstikker til noget langt ude familie i Sverige eller Tyskland, men det er ikke engang noget, hvor jeg kan sætte familieled på.
Hvad var resultatet af din test?
97,5 procent skandinav og 2,5 procent nord- eller vesteuropæer
Var du overrasket?
Nej, det matcher jo, hvad jeg allerede mente at havde hørt. Så det var måske lidt kedeligt – havde da været super festligt med noget overraskende og mere sjovt og eksotisk blod i årene end 2,5 procent i ”havnen” lige ved siden. Men det siger selvfølgelig mere min åbenbart pænt lokalpatriotiske familie end om testen!
Kommer testen til at ændre på noget i din opfattelse af dig selv?
Nop.
Der var altså enkelte overraskelser iblandt testresultaterne, som dog ikke bød på de helt store DNA-chok.
Men resultaterne behøver ikke at vise skjult familie i Mexico eller Australien for at være interessante, siger Ilan Melchior fra MyHeritage.dk, som mener, at der flere gode grunde til at få testet sin DNA.
- Der er to aspekter i det at teste DNA. Det ene er et slægtsforskningsperspektiv, hvor du kan undersøge, hvordan du er relateret til andre brugere i vores database. Det kan være, at du opdager, at du har nogle slægtninge i USA eller Canada. Det er måske især interessant, hvis man er adopteret, og gerne vil finde sin biologiske familie.
- Det andet perspektiv er i forhold til identitet. Det kan være rigtig interessant for nogle at vide mere om, hvor de kommer fra. Det kan være, at du finder ud af, at du kommer fra et land, som du kender meget lidt til, og så kan det være interessant at tage dertil og finde ud af noget mere om dig selv.
Hvad kan man bruge en DNA-test til, hvis man har et lidt ”kedeligt” resultat og ikke bliver specielt overrasket?
Annonse
- Selv hvis du har en relativt ”kedelig” DNA-profil, kan det være interessant. Det kan jo være overraskende i sig selv at vide, at man har en meget ensformig DNA-profil. Desuden kan du bruge DNA-testen til at finde ukendte slægtninge i vores database. Der kommer hele tiden nye personer ind i databasen, og dermed får du ikke bare et statisk svar på din test – der kommer hele tiden nye informationer.
Hvor sikkert er resultatet af testen?
- Det vil altid være en fordel at kombinere testen med slægtsforskning, da testen måler den mængde DNA, du har til fælles med en person. Den kan derfor ikke sige med sikkerhed, hvordan du er relateret til en person, men blot hvor meget DNA I har til fælles.
- I forhold til etniciteten, har vi nogle bestemte indikatorer, som knytter sig til bestemte etniciteter. Dem er vi nået frem til ved at tage udgangspunkt i en testgruppe på omkring 5.000 personer, hvilket har givet 42 forskellige etniske grupper. Det er de etniske indikatorer, vi bruger til at bestemme din etnicitet, så der kan godt være sammenfald mellem nogle af grupperne. Derfor er det altid en god idé at kombinere resultaterne med noget reel slægtsforskning - fx igennem nogle af de optegnelser og folkeoptællinger, vi har på vores website.
Hvordan kan det være, at DNA-testen ikke nødvendigvis stemmer overens med det, vi ved om vores familier?
- Dit personlige DNA er sammensat af 50% fra din mor og 50% fra din far. Men hvilke 50 procent af deres DNA, du arver, er ikke sikkert. Hvis nu din mor er 50% dansker og 50% englænder, kan det godt være, at du kun arver hendes danske DNA, og man vil derfor ikke kunne se på dit DNA, at du er englænder.
- Tilfældet er dog ofte sådan, at hvis dine forældre har 50% af en etnicitet, vil du ofte også få en del af den.
I forhold til søskende, er det derfor heller ikke sikkert, at I har de helt samme etniske rødder. For selvom du arver en bestemt del af dine forældres DNA, kan dine søskende godt arve en anden sammensætning.
Desuden er det ikke sikkert, at vi kan se en etnicitet, der ligger meget langt tilbage i din familie. Vi kan kun gå omkring 8-10 generationer tilbage, da det ellers bliver for svært at spore.
