Internettet gløder: Hvilken farve er disse sko?!
Husker du kjole-gate, hvor internettet for to år siden var på den anden ende over farven på en kjole? Tja, nu er der kommet en tilsvarende sag med et par sko – og de sociale medier gløder: For hvilken farve er de?!
Kig godt på disse sko. Hvilken farve ser du?
Det kan måske synes åbenlyst eller banalt, for vi ser vel alle de samme farver – men nej, det gør vi faktisk ikke.
Netop dette par Vans-sneakers skaber i disse dage røre verden over, fordi folk er vildt uenige om, hvorvidt de er: grå og blå-turkise eller hvide og lyserøde.
Hele debatten er ifølge heavy.com startet af spanske Nicole Coulthard, der i gruppen GIRLSMOUTH på Facebook lagde et billede op med teksten:
"Ok, piger, så min ven har lige sendt mig dette og spurgt, hvilken farve skoen er, jeg ville sige lyserød og hvid, men hun insisterer på lys blå og grå. Hvad ser I, piger? Vær sød at bekræft mig i lyserød og hvid!"
Siden har billedet spredt sig som en hvirvelvind på de sociale medier, og her er der langt fra enighed:
Afstemninger viser også, at folk har vidt forskellige opfattelser af en og samme sko:
Men med disse sko er der faktisk et klart svar på, hvilken farve de er – for sko-producenten Vans har simpelthen aldrig lavet dem i en grå og turkis farvekombination. De sælges derimod på deres hjemmeside i farven lyserød og hvid (eller "mahogany rose" og "true white", som de selv kalder farverne):
Men hvad er det så, der gør, at vi mennesker kan se SÅ forskelligt på disse sko?
Tja, svaret er det samme som dengang for to år siden, da internettet glødede over en lignende debat om billedet af en kjole, også bare døbt #TheDress, der enten var hvid og guld eller blå og sort – alt efter hvilke øjne, der så på den.
LÆS OGSÅ: Se reaktionerne på #thedress, der deler internettet: Hvilken farve er den!?!
Det skyldes - i begge tilfælde - en dårlig belysning på billedet, en såkaldt overeksponering af lys, som kan være så kraftig, at det slører for den rigtige farve.
Hvilken farve netop DU ser, afhænger derfor af dit øjes følsomhed over for lys, og hvordan din hjerne så fortolker det lys, hvilket altså er forskelligt fra menneske til menneske, skriver businessinsider.com.
Hvis man sender sko-billedet gennem billedredigeringsprogrammet Photoshop for at korrigere for overeksponeringen ved at skrue ned for lyset på billedet, får man ifølge Twitterbrugeren alisha den korrekte farve frem:
Her på - den meget farvesplittede! - redaktion er vi mest af alt sådan her over de sko: