Irina Olsen: ”Jeg havde hele livet foran mig, men jeg var fuldstændig ødelagt”

Da Irina Olsen var 18 år gammel, fik hun nok.

Nok af kontrol, nok af skøjtebanen, nok af regler og nok af sin familie. Den 18-årige pige løb væk hjemmefra, væk fra en verden hun hadede, og fordi hun brød med alt, hun kendte, endte hun med at flytte ind på et krisecenter.

Der blev hun indlogeret på et værelse helt oppe under taget, hvor man fra vinduet kunne sidde og kigge ud på vandet. Bølgerne, der skvulpede løs, blev hendes faste holdepunkt i en verden, hvor alt var styrtet sammen rundt om hende.

”Jeg prøvede at sidde og kigge ud på vandet, og jeg tænkte, at det var en meget god udsigt, fordi den gav mig en eller anden form for meditation,” husker Irina Olsen om tiden.

”Særligt fordi jeg i starten kun tænkte på, hvordan jeg kunne komme væk fra den her verden hurtigst muligt. Jeg havde ikke rigtigt nogle piller, men der var en togstation tæt på. Det var helt, helt langt ude. Jeg havde jo hele livet foran mig, men jeg var bare mentalt blevet fuldstændig ødelagt. Jeg havde ikke lyst til at leve en eneste dag mere,” fortsætter hun.

Iværksætter og influencer Irina Olsen har været på besøg hos journalist Josefine Stork i ALT for damernes podcast ’Tungdom’, og den snak, de to har, handler netop om de hårde ungdomsår, som har defineret Irina Olsen på godt og ondt.

Et helle blev et helvede

Som 10-årig flyttede Irina Olsen med sine forældre fra Ukraine til Danmark. Forældrene havde fortalt hende, at det kun drejede sig om et besøg på tre måneder, fordi de vidste, at den unge pige ikke ville indvillige i at tage af sted, hvis hun vidste, at det var permanent.

I Ukraine var Irina nemlig en gudsbenådet skøjteløber. I ’Tungdom’ fortæller hun, hvordan skøjteløb i Ukraine meget minder om balletskolerne i Danmark, hvor man går i skole og træner samme sted, og at man nogle gange træner tre gange om dagen. Alligevel har hun mange gode minder fra tiden i Ukraine, selv om undervisningen var striks, og lærerne hårde. Det var der, hendes bedste venner boede, og der, hvor hun først brillerede på skøjtebanen.

”Jeg har næsten lyst til at sige, at jeg desværre havde et talent,” lyder det fra Irina, når hun ser tilbage.

Talentet gjorde nemlig, at hun skilte sig så meget ud i Danmark, at hun blev mobbet på skøjtebanen - og i skolen, fordi hun ikke talte det danske sprog endnu. De første år i Danmark var derfor svære for den kun 10-årige pige.

”Jeg forstod faktisk allerede godt dengang, hvorfor det var, at børnene synes, det var sjovt at mobbe mig og drille mig. Jeg kunne jo godt forstå, at her kommer jeg fra et andet land. Altså det var bare så nemt at gøre. Men selv om jeg forstod det, betød det ikke, at det var fedt, fordi lige pludselig var jeg ikke i et miljø, hvor jeg bare var en af de andre, og hvor jeg hørte til ligesom det var i Ukraine. Så hver dag var en udfordring. Det hele blev lidt en kamp. Skøjtehallen var en kamp. At være derhjemme med mine forældre var en kamp, fordi de hele tiden var frustrerede over noget. De skændtes, og det endte med at være min skyld. Skolen var en kamp. Der var ikke et eneste aspekt af mit liv, hvor jeg var glad,” husker hun, når hun ser tilbage.

Usunde rutiner

Årene fra Irina var 10 år, indtil hun blev 18 er derfor præget af mange svære følelser. Hendes forældre pressede hende på isen, og det var vigtigt, at hun var den bedste. Hun skulle blive verdensmester, det var målet.

Efter hver eneste sejr blev der blot kigget videre mod den næste turnering. ”Vi skulle mere og mere,” forklarer Irina.

Og det hele blev gjort på en usund måde. Hvor hun i dag godt kan reflektere over, at man kan presse et ungt menneske på en sund måde ved at hyre en psykolog og sætte et helt hold rundt om atleten, ved hun godt, at den måde, det blev gjort på over for hende, ikke var sund.

Rundt om hende stod kun hendes træner og hendes forældre, og de pressede hende til kanten hver eneste dag.

”Jeg blev bare knækket hver dag. Især når man er i den her teenagealder, hvor man bliver slået på hver dag med alt. Du er for tyk, du er ikke god nok,” fortæller Irina Olsen i ’Tungdom’.

De verbale tæsk kom som endnu et lag på et usundt miljø, hvor hun også oplevede at få hele sit liv kontrolleret af andre. Hendes forældre isolerede hende fra omverdenen for netop at kunne kontrollere, hvad hun spiste, og hvad hun lavede. Alt sammen bundet op på et skema, hun skulle gennemgå hver dag.

”Det blev nærmest kommunikeret til mig, at hvis jeg ikke præsterer på et bestemt niveau, så er jeg ikke værdig til at være på denne her jord. Hvad skal man så bruge mig til?” spørger hun.

Kulmination af kontrol

”Man kan være den stærkeste person, hvilket jeg synes, at jeg var, men man bliver påvirket. Og jeg når det her punkt, hvor jeg tænker, at nu gider jeg faktisk ikke leve mere, fordi jeg ikke kan præstere for de her mennesker. Jeg kan ikke leve op til deres forventninger. Er der en ting i mit liv, der gør mig glad? Der er ingenting, der gør mig glad. Ser jeg en fremtid for mig selv? Det gør jeg ikke, fordi mine forældre kontrollerer hele mit liv," siger Irina Olsen og uddyber:

”Jeg må ingenting. Jeg må ikke bestemme, hvem jeg ses med, jeg må ikke ses med nogen, jeg må ikke bestemme, hvad jeg spiser, jeg kan ikke bestemme, hvornår jeg vil gå en tur hjemmefra, jeg kan ikke bestemme, hvilken sport jeg går til. Jeg vidste ikke noget om livet. Det kan godt være, at jeg var dygtig på isen, men hvis du smed mig ud i den virkelig verden, så vidste jeg ingenting. Jeg var som en lille pige, der slet ikke kunne klare sig selv.” 

Det hele kulminerede den dag, Irina valgte at løbe væk hjemmefra, og det var her, at hun endte på et krisecenter.

Der boede hun i tre måneder, hvor hun lidt efter lidt begyndte at kigge på vandet på en anden måde, og til sidst fik hun vendt sit liv om.

”Jeg begynder at forstå, at jeg kan skabe mit eget liv. Jeg ved intet om noget som helst, og jeg har utroligt meget at lære. Men jeg følte en styrke, og det gik op for mig, at det er mig, der bestemmer, hvordan jeg lever mit liv, og det gav mig en lyst til at leve,” fortæller hun.

I dag er Irina Olsen en af Danmarks mest succesfulde influencere med over en kvart million følgere på Instagram. I ’Tungdom’ fortæller hun om rejsen gennem realitybranchen, hvordan hendes liv har ændret sig sidenhen, og hvordan hun har skabt sig en tilværelse, hvor hun endelig selv har kontrollen over sit eget liv.

Irina Olsen er også aktuel med bogen 'Jeg rejser mig hver gang', hvor man kan læse hele hendes livshistorie.