Der er ét ord, som Irina Olsen og hendes søster skal lære at bruge: ”Det er svært”

Irina Olsen og hendes lillesøster Victoria Babenko har ofte fået at vide af deres mor, at hun har opdraget både sine to døtre og sin søn på samme måde.

Men dét er de ikke enige i.

”Vi har været igennem nogle lidt svære perioder i vores familie, og det tror jeg har givet os nogle meget specifikke roller alle sammen,” fortæller Victoria Babenko i podcasten ”Et nyt kapitel,” hvor både hun og Irina Olsen deltager.

”Jeg tror ikke, at vi bare er døtre og sønner og søskende. Vi har fået roller i vores familie, der helt klart har gjort vores opvækst lidt anderledes.”

En svær følelse ramte Irina Olsen, da hun fik en lillesøster – men nu vil hun slippe den

Lige siden hun var barn, har Irina Olsen følt en stor beskyttertrang overfor sin lillesøster – og i så høj en grad, at det ikke længere er holdbart for hende.

”Særligt som døtrene i vores familie, altså som kvinderne. Vi har virkelig skulle have det der beskytter-instinkt.”

Og storesøster Irina Olsen er enig:

”I virkeligheden har vi som døtrene fået både en mor- og en farrolle.”

Sørger for baglandet

For de to søstre er beskytterrollen kommet til udtryk ved, at de hver især har følt et stort ansvar for at passe på de andre i familien – og måske mere, end de burde.

”Irina er den ældste sammen med vores mor, så selvfølgelig blev Irina kaptajnen, der skulle sørge for, at mig og Alexander, vores lillebror, ikke fuldstændig sejlede og ikke følte, at vi havde et bagland,” siger Victoria Babenko og tilføjer:

Carla Mickelborg åbner op om utryg barndom

Carla Mickelborg er aktuel med sit spritnye program - og her åbner hun op for de helt store emner.

”Men Irina boede ikke hjemme under hele vores barndom, fordi hun er den ældste, så jeg var alene med vores lillebror sammen med min mor. Og der fik jeg jo også en kæmpe beskytterrolle over for ham. Og samtidig har vores mor gået igennem en meget svær periode, og vi har taget meget mere over, end man burde som børn. Så Irina fik på en måde en morrolle for os alle, og jeg fik også en morrolle.”

Selvom Irina Olsen fortsat føler et meget stort ansvar for at tage sig af sine yngre søskende, er hun også lettet over, at de nu er blevet store.

”Jeg synes, det er rart, at I er blevet ældre. For jeg havde mere stress over hele situationen, da I var yngre, for jeg tænkte, åh, der er så lang vej igen, til I kan klare jer. For jeg følte virkelig, at den hang på mig, og det gør den jo egentlig ikke, i teorien, men det gjorde den alligevel.”

Trine Gadeberg fik besøg af sin afdøde mor: ”Hun sad hos mig og aede mig over håret”

Trine Gadeberg har haft flere overnaturlige oplevelser gennem sit liv, og hun har også oplevet den særlige intuition på nært hold. Da hendes mor døde, fik hun et besøg, der rørte hende meget.

”Men nogle gange føler jeg stadig, at jeg er mor for alle. Og i virkeligheden kan jeg påtage mig rigtig meget. Ikke, at jeg siger, at man skal påtage sig så meget, men jeg kan godt. Der, hvor det hele bliver en udfordring for mig, det er, at jeg har en stor forretning, jeg prøver at køre. Jeg har en familie, jeg prøver at køre, hvor min mand er fraværende meget af tiden på grund af hans arbejde. Jeg har børn. Jeg har mine søskende, som også er mine børn. Og så føles det, som om jeg har fire børn, og jeg har dyr, og jeg har en kæmpe business at tage mig af samtidig. Og der, hvor jeg begynder at have udfordringer, det er, når jeg simpelthen ikke har mere plads.”

Skal sige nej

I ”Et nyt kapitel” har parterapeut Ditte Winkel en klar opfordring til de to søstre – nemlig, at de skal lære at sige nej til at redde hele verden.

Men for Irina Olsen er det en øvelse, der er rigtig svær.

”Der er mange gange i løbet af en uge, hvor jeg er nødt til at sige nej, og Victoria er endda efter mig, fordi hun siger, vi skal sige nej. Du skal sige nej til det her. Du har ikke tid til det her. Du har ikke energi til det her. Men jeg tænker straks, at hvis jeg siger nej, hvad er det så for en kædereaktion, det skaber for mig? Kommer det så til at udløse det og det og det og det? Og kommer det så til at gøre mit liv endnu sværere, end det er? Så hvis jeg nu bare siger ja, så skaber jeg ikke problemer nogen steder. Men man beskytter jo ikke sig selv på den måde, og det er frustrerende.”

Trine Dyrholm fik den bedste gave af sin søn, da hun blev 50: ”Han vidste, at det ville gøre mig allermest glad”

For Trine Dyrholm er der ingen tvivl om, at den bedste gave på hendes 50-års fødselsdag var den fra hendes søn. Den var endda så god, at hun nu har ønsket sig den samme gave fra ham igen. Det fortæller hun i denne uges ALT for damerne.

Også Victoria Babenko har en oplevelse af, at nej-ordet ikke kommer let til hende.

”Jeg tror faktisk, at fordi du, Irina, er låst fast i mønsteret, så jeg også låst fast. Så jeg kan heller ikke finde ud af at komme ud af det. Jeg tror faktisk, at det er en familieting. For eksempel spørger vores mor os tit om alt muligt. Og hvis jeg siger nej, jeg har ikke tid, så lander den på dig, Irina.”

For terapeut Ditte Winkel lyder rådet nu, at de to søstre bliver nødt til at fortsætte med at øve sig.

”I skal virkelig sige nej. Selvfølgelig må man gerne putte en masse på sin tallerken, hvis man kan mærke, at overskuddet er der. Det er ikke endegyldigt negativt at hjælpe andre, selvfølgelig er det ikke det. Men når den tallerken bliver for fyldt, for det gør den også for dit vedkommende, Irina, nogle gange, så skal du simpelthen mærke, at nu er der ikke plads til mere, og nu må jeg godt sige, at der ikke skal flere kartofler eller mere sovs på den nu. Jeg kan ikke spise mere. Og det skal du begynde at mærke," siger hun og fortsætter: 

"Start i det bittesmå. Så hvis der er en, der ringer til dig og er blevet smidt ud på røv og albuer af sin udlejer, så er det måske ikke lige der, du starter med at øve dig i dit nej. Så kan det godt være, at du tænker, at her er jeg sgu nødt til lige at træde til. Men at sige nej i det små, hvis nogen kommer og spørger, vil du med ud til frokost på fredag? Så skal du sige nej, der skal jeg bare ligge på min sofa.”