Irma blev stjerne som seksårig – men på vejen til toppen blev hun pisket og udnyttet

Når Irma Altenburg kunne begynde at lugte stanken fra lossepladsen i Valby på vej fra sommerens rejse med cirkus, boblede glæden i hende, for så var hun snart hjemme. Pladsen, der var en del af den nuværende Valbyparken, var vinterlejr for det rejsende folk, og her boede Irma, hendes mand, Carl, og deres børn i et hus lavet af kasser. Mågerne skreg, rotterne pilede omkring. Men Irma klagede ikke. 

"Irma klagede i det hele taget aldrig," siger forfatter Joan Dansberg.

Hun har faktisk aldrig mødt Irma, alligevel kender hun cirkusartisten bedre end de fleste, for hun har skrevet to bøger om Irma, der blev født i 1894 og døde i 1974. ”Bag portieren” og opfølgeren og afslutningen ”Et trut for livet” er baseret på Irmas egne erindringer. Joan, 69, fortæller:

"Jeg har været kæreste med Irmas nevø, Freddi, og vi har bevaret et livslangt venskab. I 2016 spurgte han mig, om jeg havde lyst til at læse hans fasters erindringer, og det ville jeg gerne."

Irma, der kun havde gået tre måneder i skole, havde skrevet i hånden, dog havde et familiemedlem renskrevet en del på maskine. Joan gik i slutningen af 2019 i gang med at ”oversætte” kladdehæftet med de mange tætskrevne sider til en rørende og interessant roman om en enestående kvinde fra et miljø, der er de fleste fremmed.

"Det var et omfattende arbejde at sikre, at alle oplysninger i Irmas erindringer var korrekte. Mange gange undervejs var jeg ved at give op. Men bogen betød så meget for Irmas efterladte familie, at jeg fortsatte. Da jeg præsenterede den, sagde de med tårer i øjnene: ”Tak, tak, tak fordi du har skrevet sådan om vores bedstemor”. At jeg har gjort noget godt for dem, gør mig meget glad," siger Joan.

Læs også

Skuespiller Kirsten Walther: Smerten gemte sig bag smilet

Stjerne som seksårig

Irma, der tilhørte et gammelt cirkusdynasti, fik sin debut som seksårig. Hendes far var i Tyskland med cirkus, da hendes mor blev meget syg. Heldigvis kunne Irma synge og danse, og hun blev hyret til en familievariete, der lå på Vesterbro i København, og kunne således forsørge familien.

"Her blev Irma en feteret stjerne. Hun troede, hele verden lå åben foran hende," bemærker Joan.

Allerede da Irma var otte år, var hun imidlertid for gammel til rollen som yndig lillepige. Hun skulle oplæres til at optræde i manegen. Det foregik bogstaveligt talt med pisk. Ved en lejlighed fik Irma så mange bank, at hun lå i sygesengen i to dage.

Men Irma rejste sig og fortsatte sin optræden i cirkus. Det betød mange kilometer på rejse, og selvom hendes brødre vogtede over hende, blev hun voldtaget af en fremmed mand som 17-årig. Irma, der troede, man skulle have sex i ni måneder for at lave et barn, blev gravid. Hun fik en lille pige, der kom i pleje, men døde som knap etårig.

I 1913 mødte Irma Carl, som friede til hende, mens de gik rundt sammen på en markedsplads. Han var også ud af en vigtig cirkusslægt, og da Irmas forældre havde sikret sig, at han end ikke havde forsøgt at kysse Irma, gav de tilladelse til ægteskabet. Irma kunne godt lide Carl, den store kærlighed var der dog ikke imellem dem. Men det kom der.

"Det var først, da jeg læste om Irma og Carl, at jeg rigtig forstod, hvad kærlighed er," siger Joan.

Ægteskabet varede i 48 lykkelige år til Carls død. 12 børn fødte Irma. Kun de syv overlevede, og i Joans bog føler man Irmas sorg og smerte, når de små bliver syge og dør fra hende.

Læs også

91-årige Karen bor stadig i sit barndomshjem: Kom indenfor i det historiske hjem her

Mere i skyggen

Da Irma var midt i sine 20'ere, var hun på grund af sine mange graviditeter blevet for tung til at optræde som artist. Da hun var musikalsk, fik hun plads i en række forskellige cirkusorkestre sammen med Carl, der var kapelmester. 

"Når aviserne anmeldte cirkusforestillinger, overså de som regel musikerne – til Irmas ærgrelse. I forhold til, hvor tilbedt hun var som lille pige, levede hun nu mere i skyggen," bemærker Joan.

I ægteskabet med Carl var det ham, der bestemte. Sådan var det dengang, sådan var det i cirkusmiljøet, hvilket Irma bemærkede, men accepterede.

Både Irma og Carl må have været dygtige cirkusfolk, for de manglede aldrig engagement for sommeren. Om vinteren ernærede parret sig i en årrække ved at drage rundt og vise film på det filmapparat, Carl havde investeret i. De spillede som gademusikanter, og Carl fremstillede skosværte og børster, Irma papirblomster, som de solgte.

I 1937 fik parret fast engagement på Dyrehavsbakken, og de fik økonomi til at købe et lille hus i Hvidovre. For Irma var det næsten for godt til at være sandt, for der var så meget plads i forhold til, hvad hun var vant til i beboelsesvogne og kassehuset på lossepladsen.

Efterhånden blev der længere mellem rejserne med cirkus. Carl blev vejarbejder, og Irma fik job på et gartneri. I 1950’erne tog parret med på en sidste tur. De var blevet to af de private, som fastboende kaldtes blandt de rejsende.

Læs også

Mette blev enke og enlig mor på en nat - nu har hun fundet en ny vej i livet

Akrobat til det sidste

Da Carl døde i 1961, var Irma knust. Hendes kærlighed, hendes et og alt var væk. Efter nogen tid rejste Irma sig også fra denne sorg og besluttede, at hun, der havde oplevet så meget, ville skrive sine erindringer. De blev ikke udgivet, men bevaret i familien. Og efter mange år endte de heldigvis i hænderne på en dygtig forfatter, Joan. Hun fortæller med et stort smil:

"Kort tid før, Irma døde, var hun indlagt på hospitalet, og i forbindelse med min research til bogen talte jeg med en kvinde, der var indlagt sammen med hende. Og tænk, hun fortalte, at Irma havde ”optrådt” for hende med at gå i spagat. Med et brækket ben! I 1972, to år før sin død, blev Irma interviewet til en artikel i Hjemmet. Hun sluttede sin beretning med ordene:

”Jeg har lært at underholde publikum med sang, dans og musik. Jeg har lært at ride, men jeg har også lært at gå fra dør til dør og sælge papirblomster, som jeg selv har lavet. Selv på landevejen kan man leve et rigt liv. Der er nok ikke mange, der ville have byttet med mig. Men jeg ville ikke bytte med nogen”.