Isabel Christensen om skarpt hjørne: Jeg har jo giftet mig med en mand, der er 18 år ældre

Vi er ikke helt derude, hvor kragerne vender. Men vi er derude, hvor sladder-journalister og fotografer med telelinser har opgivet at følge med, og det er præcis sådan, Isabel Christensen foretrækker det.

Læs også

En uventet sætning hjalp Claus Meyer, da han stod midt i en stor krise

At bo i naturen på den gård, som hun selv har renoveret og indrettet omgivet af sin mand gennem 12 år, Casper Christensen, deres to drenge, Cooper på 6 og Jagger på 4 år og de to kæmpe broholmer-hunde, Bådsmand og Herman.

"Jeg tror, der ligger én væsentlig gave i at stifte familie", siger Isabel Christensen, da vi har sat os i deres varme stue, foran pejsen, der buldrer, i bløde møbler prydet med puder og tæpper fra hendes nye interiørmærke, Housewife.

"Pludselig har du en lille håndfuld mennesker, som er dem, du altid helst vil hænge ud med. Jeg har aldrig FOMO, når jeg er sammen med dem. Egentlig vil jeg helst bare være lige her."

Familien har hun altid ønsket sig.

"Børnene var helt igennem planlagte. Vi fik dem med 2,5 års mellemrum, og jeg har siden læst en psykolog udtale, at det er den optimale aldersforskel mellem søskende, fordi de hverken bliver pseudo-tvillinger eller rivaler. De bliver buddies. Og det er det, vores drenge er," forklarer hun og indrømmer, at det var hårdt, da de var helt små, men i dag hele indsatsen værd.

"Jeg har altid vidst, at når jeg fik børn, ville jeg dedikere min tid til at være hjemme med dem. Uanset hvad. Det er jo helt anderledes end min egen mors valg (Jacqueline Svane, tidligere Friis-Mikkelsen, er adm. direktør i Unique Models, red.), og jeg tror da også, at det har undret hende, at jeg var så overbevist om, at det ville blive mit valg – at jeg ville gå i så markant anderledes en retning end hende. Men nu, hvor hun så har set, hvordan jeg varetager rollen som mor, og hvordan vores børn trives, så tror jeg faktisk, at hun har ret stor respekt for det," smiler Isabel.

"Faktisk har jeg ikke endnu oplevet, at nogen dømte mig for det valg. I hvert fald ikke direkte. Men jeg er ikke naiv, og jeg ved da godt, at der ofte bliver set lidt skævt til de kvinder, der vælger at gå hjemme, mens børnene er små.

Men hvorfor er det egentlig, at det kan provokere så meget, at man vælger at bruge tid på sine børn? Hvorfor er det valg dårligere end at være fuldtidsarbejdende? Jeg ville da heller aldrig blande mig i eller dømme de kvinder, der arbejder en hel masse eller rejser i ugevis. Alle har vel ret til at træffe de valg, der passer sig bedst for deres familie. Og så kan det godt være, at vi har valgt en gammeldags fordeling af rollerne, men alt gammelt er jo ikke nødvendigvis dårligt, vel?"

Den vigtige start

Isabel brygger kaffe og serverer mini-croissanter, bær og nødder, lægger ekstra brænde på ilden og trækker benene op under sig i sofaen.

"Det er så vigtigt for mig, at vi alle får en god start på dagen. Drengene vågner stille og roligt op, tager dynerne med ind på sofaen, og så ser de tegnefilm, mens jeg laver morgenmad. Jeg er – som alle andre – blevet optaget af hele denne her ”longevity-trend”, så nu tager jeg et kosttilskud, der hedder AG1, som er et pulver, man opløser i vand, og så får man alle de vitaminer, man skal bruge.

Læs også

Skuespiller Julie Agnete Vang: Det er mere utaknemmeligt for kvinder at blive ældre, end det er for mænd

Jeg drikker også et glas vand med elektrolytter og et glas vand med en hel presset citron, og hvis jeg er særligt motiveret, så også et glas sellerijuice … Det kræver dog noget af mig, for det smager jo ikke godt."

Hele familien samles hver morgen om bordet, for det er her, børnene er mest friske, og samtalerne flyder.

"Min yngste søn er et rigtigt morgenmenneske med stor appetit. Han skal gerne have to spejlæg og ristet rugbrød – eller endda tofu-scramble. Han er absolut ikke kræsen. Den store er mere franskbrød og cheerios-typen," smiler hun.  

"Vi spiser fortrinsvist plantebaseret, men er ikke så rigide omkring det, som vi har været. Da jeg lavede min plantebaserede kogebog for tre år siden, var det et sjovt eksperiment og en god måde at udvide repertoiret på. Vi er kommet ud over de sædvanlige retter, og nu er der mere fantasi i hverdagens madlavning. Kødet er ikke længere omdrejningspunktet. Men vi spiser en lille smule kød fra vores gode, lokale slagter – og nyder det, når det sker."

Du er 37 år – og altså for ung til at være gammel og for gammel til at være ung. Hvor er du lige nu i dit liv?

"Jeg har hverken pres eller stress over at blive 40 år om tre år. Jeg har jo giftet mig med en mand, der er 18 år ældre end mig, så på mange måder føler jeg mig stadig ung sammenlignet med ham. Men mest af alt er jeg bare lykkelig for, at jeg har fået det liv, jeg har drømt om. Jeg er sindssygt glad for, at vi er flyttet ud af byen, og jeg er taknemmelig for den hverdag, vi har skabt, siger hun oprigtigt – og ja, afvæbnende."

Det var samme oplevelse, jeg – og mange anmeldere – havde, da jeg så Netflix-dokumentaren om David Beckham og hans Victoria. De her to ultra-celebre briter, der blev trukket igennem de grimmeste afkroge af sladderpressen, men som havde skabt deres egen formue og mest af alt bare fremstod som et sympatisk par, der var forelskede i hinanden og deres familieliv. På mange måder – og i langt mindre dramatisk, dansk skala – har Isabel og Caspers historie mange af de samme elementer, foreslår jeg.

"Det har jeg egentlig ikke tænkt over – men jeg kan godt se, hvad du mener. Jeg er jo vokset op med en kendt far (Jarl Friis-Mikkelsen, red.) og har giftet mig med en kendt mand, men jeg har aldrig opsøgt deres spotlight. Der er meget lidt ”look at me” over mig – og det ved alle, der kender mig. Derfor har det da også været forfærdeligt indimellem, når der stod grimme ting om Casper i ugebladene – og man bare er helt afmægtig overfor det," siger hun.  

"Jeg blev særligt ked af det, dengang jeg hørte om et foredrag, hvor en kendt dansk journalist og forfatter fremstillede mig som en golddigger og en stakkel. Det chokerede mig. Hun skulle forestille at være et feministisk talerør, der var på kvindernes side, og så gik hun til personligt angreb på mig, som hun hverken kendte eller havde mødt."

Hvordan håndterer du den slags kritik?

"Jeg ved jo godt, hvad jeg selv står for. Og jeg er blevet opdraget til ikke at læse ugebladene; vi tager bare afstand fra det, der står, for ellers kunne man jo blive chokeret over sig selv på ugentlig basis. Hvad der ikke er blevet skrevet af løgne – for eksempel at min far var homoseksuel eller et eller andet skørt om Casper. Som barn blev jeg da indimellem ked af det, men nu undrer det mig bare, at nogen kan få sig selv til at bruge sit talent på at arbejde på et sladderblad."

Hvordan skærmer du dine egne børn?

"Heldigvis oplever vi meget lidt uønsket opmærksomhed. Når vi er i Legoland, er der måske nogen, der vil have taget et billede med Casper, og det synes de små er lidt skørt, men det er ikke noget, som jeg vil gøre et nummer ud af. Det er en del af Caspers job, men det er ikke noget, vi dyrker. Vi tager dem ikke med til premierer på børnefilm, og når vi tager ud på café, er det i Hornbæk, hvor ingen løfter et øjenbryn."

Hvem er Isabel Christensen?

• Aktuel med en kollektion af duge, sengetæpper og puder under navnet Housewife, der blev lanceret i starten af november. Se mere på Housewifebyic.dk eller instagram: @h_o_u_s_e_w_i_f_e.
• Hun er 37 år, gift med komiker Casper Christensen og mor til Cooper på 6 og Jagger på 4 år

Housewife and proud

Isabel Christensen har haft mange kasketter på. Efter hun blev student fra Ordrup Gymnasium, har hun både været lærervikar, booker hos modelbureauet Unique, projektleder i Casper Christensens produktionsselskab (hvor de mødte hinanden og forelskede sig), og indehaver af Danmarks første blowdry-bar ”Blow”.

Siden hun blev gift med Casper Christensen, er de flyttet flere gange, og hver gang er det hende, der har stået for at renovere og indrette, og derfor ser hun det også som en naturlig udvikling, at hun nu lancerer sin egen kollektion af duge, sengetæpper og puder under navnet Housewife. Men hvorfor netop det navn?

"Det var jo lidt sjovt at provokere, fordi jeg ved, at nogle vil lægge afstand til det begreb. Men mit hjem betyder alt for mig; min verdens vigtigste prioriteter er børn, mand og hjem. Det betyder så meget, at der er en tryg og hyggelig ramme for vores liv, og jeg trives bedst, når der er orden i tingene. At indrette er min største hobby, og det vil jeg stå ved," fortæller hun.

"For mig er det at være ”housewife” og mor en og samme ting. For mange andre kvinder er det ene noget, man tager afstand fra, og det andet noget, man skal være god til. For mig er det hele kernen i mit liv. Det er helt afgørende for mig, at mine børn kommer hjem fra børnehave og skole til et sted, hvor der er god stemning, hvor de kan være sig selv og slappe af.

Jeg henter dem tidligt, og så har vi eftermiddagen sammen. Vi spiser aftensmad 16:30, for det er der, at de er sultne, og så bliver de puttet kl. 19. Det betyder også, at Casper og jeg har masser af tid til at snakke og være kærester, og indimellem spiser vi først aftensmad 19.30. Så er der plads til et glas vin, til at invitere gæster, til at slappe af sammen – og vi undgår at tale hen over hovederne på børnene, mens de er vågne," siger hun.

"Der er noget med de konsekvente rutiner, som vi alle trives med. Vi ved, at vi altid har voksentiden, og det gør, at eftermiddagene er børnenes tid …"

Hun afbryder sig selv og rejser sig abrupt op. Har øjnet, at min kaffe er kold, og går straks ud for at lave en frisk, varm kop. Der skal være orden i tingene og styr på detaljerne. Sådan har det altid været.

"Mit børneværelse var fuldstændig ryddet; alt havde en plads og lå i en særlig orden. Min mor må indimellem have tænkt, at jeg var vanvittig, for hver gang vi rejste på ferie, pakkede jeg alt ud og lagde det hele i snorlige orden."

Læs også

Julia Lahme: ”Vi er nødt til at se verden – og hinanden”

Hun griner ved mindet og tilstår:

"Efter vi fik børn, har jeg været lidt mindre ”anal”, men hvis Casper rydder ud efter aftensmaden, kan jeg ikke lade være med lige at tørre bordet af en ekstra gang, når han er færdig. Jeg kan ikke lade være, du ved, når lyset falder på de der tilbageblevne krummer …"

Nye tider

Det lyder ret enkelt. Livet, som Isabel har skabt det. Men bliver det aldrig ensomt, kedeligt … hverdagsagtigt?

"Jeg er ikke ensom. Tværtimod. Jeg gad vide, hvordan det ville være, hvis vi boede et sted, der var lidt mere ”happening”, for jeg synes altid, at vi har gang i så meget. Vi har sat gården her til salg, og nu vil vi rykke tættere på børnenes skole. Og ja, så bliver det jo nok et nyt husprojekt. Jeg bruger meget tid på at rette op på alt det, der potentielt ikke vil fungere i fremtiden; altså jeg ændrer på omstændighederne, før de bliver et problem. Jeg vil gerne have, at børnene selv kan cykle eller gå i skole, når de bliver lidt større, og derfor flytter vi nu," forklarer hun.

"Og så elsker jeg alle former for opstart. Det gjaldt, da jeg skulle sidde og vælge pantone-farver og stofkvaliteter til mine nye kollektioner, og det gælder, når jeg går i gang med en ny renovering. Jeg har også hjulpet andre med små indretningsopgaver, og der er hele tiden flere, der henvender sig om hjælp," siger Isabel, og fortæller at deres seneste to hjem blev solgt med alt inventar, fordi køberne gerne ville have det hele med.

"Jeg er på ingen måde en hoarder, og jeg knytter mig ikke til ting. Det er ikke det materielle, der udgør vores hjem, det er os, der bor sammen i det. Jeg elsker at starte forfra og bygge noget nyt op, og det er en stor anerkendelse, når køberne synes, at vores hjem er så hyggeligt indrettet, at de vil beholde det intakt."

Fortryder du i dag, at du er self-made og ikke har en traditionel uddannelse eller et stykke papir på alt det du kan?

"Jeg har aldrig tænkt over det på den måde, og jeg går slet ikke op i, hvad andre tænker om mig. Hvis nogen ser ned på folk, der ikke er akademikere eller har lange uddannelser, siger det mere om dem end om mig. Skulle jeg være noget andet, så skulle det være ejendomsmægler. Ikke at jeg interesserer mig for juraen i det, men jeg ville elske at indrette og fremvise huse. Men én ting ad gangen. Nu vil jeg gerne få solgt det her hjem, skabe et nyt og så blive leverandør af puder og tekstiler til et hotel."

Men ikke på fuld tid, for fordelingen mellem dem er stadig, at Isabel skal have styr på hjemmet, mens Casper tjener pengene.

"Vores fordeling er klar og helt oldschool. Og det er sådan, som vi begge helst vil have det. Jeg kan slet ikke forestille mig, at rollerne var byttet rundt, jeg ville ikke have lyst til at rejse med mit arbejde og være væk fra mine drenge, og jeg kan ikke lige forestille mig ham have styr på Aula og alle rutinerne," smiler hun.

"Det undrer mig, at vores traditionelle arbejdsfordeling kan provokere nogen. For ja, vi ER privilegerede, men ingen af os kommer af gamle penge eller lever på en stor arv. Vi har bygget det hele op selv, betaler vores skat og bidrager til samfundet," siger hun nøgternt. Og svarer uden tøven på det næste spørgsmål:

"Hvilket valg der var mit livs bedste? At blive gift med min mand. Vi har kunnet skabe, det her liv sammen, vi læner os ind i hinanden, og vi deler både de svære og de gode tider."

Hun bliver afbrudt af Casper, der kommer ind, hilser med et varmt smil og tilbyder at lave mere kaffe. Han arbejder nemlig også helst hjemme, og derfor har de bygget et podcaststudie ved siden af stuen. Så de kan være mere sammen så meget som muligt.

Da han forlader rummet, fortsætter hun.

"Vi er meget forskellige. Eller det var vi i hvert fald set udefra, da vi mødte hinanden. Der var han den udadvendte, og jeg var den mere rolige," husker hun.

"Men i dag er han langt hen ad vejen meget mere tålmodig end mig. Han er jo blevet et andet menneske, end da jeg mødte ham for 12 år siden. Eller også er han blevet mere sig selv. Det er vi faktisk begge blevet. Vi er mere os selv, når vi sammen. Herhjemme."