Jasmin fra Bagedysten: "Jeg fik en seng ind i bageteltet, hvor jeg kunne lægge mig i alle pauserne"

Hjemme hos Jasmin Gabay i Søborg ved København ringer det ofte på døren ved aftenstid om søndagen. Så dufter hele Jasmins lejlighed af mad, og hun er klar til at byde sine venner på søndagsmiddag.

– Jeg er totalt madnørd. Elsker at prøve mig frem og smage på det hele. Jeg sanser helt vildt meget, når jeg går i køkkenet. Og opskrifter bruger jeg aldrig, lyder det fra den 30-årige kvinde, som med sit sprudlende humør og glade smil har taget seerne af „Den store Bagedyst“ med storm.

Nu er hun i finalen, og på lørdag kan seerne se hende dyste om titlen som årets vinder. Hun er kommet så langt, selvom det egentlig kan undre hende selv. For hun meldte sig mest for sjov til konkurrencen sidste år.

– Jeg har en veninde, der er vildt dygtig til at bage, så for at lokke hende med, stillede jeg selv op. Ingen af os kom med i programmet, men så ringede de fra DR i år og spurgte, om jeg ikke skulle puttes i bunken. Jeg havde ikke rigtig tid, men det endte med at blive fint, lyder det med en mild underdrivelse og en høj, smittende latter fra Jasmin, der enærer sig som freelancer sanger og er i gang med at udgive sin egen musik.

En god husmor

I Jasmins barndomshjem i København var der altid gang i køkkenregionen. Jasmin fortæller, at hendes mor var „den bedste pædagog“ og lod hende lave egne retter som treårig.

– Så stillede min mor nogle skåle op på bordet og bad mig blande en salat til aftensmad. Jeg var så stolt over at få lov, og det vil jeg også gerne give videre til min søn, siger Jasmin, der er mor til Jonathan på to år.

Hun nyder at traktere sin egen lille familie med lækkerierne.

– At kunne glæde andre med god mad eller kage er fantastisk. Ud over søndagsmiddag har jeg indført jule- og påskefrokost i min vennekreds. Og jeg laver alt fra bunden som for eksempel at stege sild. Jeg gør aldrig noget halvt, lyder det fra Jasmin, som selv følger sætningen op med endnu et højt grin:

– Jeg ville have gjort det godt som husmor i 50'erne.

Selvom Jasmin ikke var en øvet kagebager, da hun kom med i bagedysten, formåede hun at følge trop med de andre. Hun så konkurrencen som en oplagt chance for at øve sig på nogle af de teknikker, hun ikke var velbevandret i.

– Jeg har det som Pippi Langstrømpe og siger „det har jeg ikke prøvet før, så det kan jeg nok godt“. Hvis jeg har et mål, går jeg op i det med liv og sjæl, fortæller Jasmin, der – som en sportskvinde – lærte at tackle modstand gennem programmet.

I begyndelsen slog kritikken mig nogle gange ud. I program fem gik det helt galt for mig. Jeg kiksede opgaven totalt og var overbevist om, at jeg ville ryge ud. Men så satte jeg mig ud under en stor blodbøg foran teltet for at samle mig. Og så gik jeg ind og leverede en desserttallerken, hvor jeg havde tænkt ud af boksen. Det handler om fokus ligesom i sport, siger Jasmin.

Lå i et mørkt rum

Jasmin havde et mål om som minimum at ende i programmets Top fem.

Trætheden var ved at snige sig ind på hende efter 11 uger med intensiv bagning i bageteltet i Jylland, men hun havde ikke forudset, at noget helt andet skulle bremse hende.

Ugen inden semifinalen var hun på vej over til sin veninde for at fortælle hende, hvad hun havde udtænkt som sit kageprojekt. Hun skulle bare cykle 500 meter, da det gik galt:

–Jeg ville tage noget i min taske, mens jeg cyklede på min nye elcykel. Det var dumt. Jeg styrtede og fik en hjernerystelse, fortæller Jasmin, der var så svimmel, at hun lå i et mørkt rum i halvanden uge.

Ude af stand til at gå eller passe sin søn, som hendes mor heldigvis kunne tage sig kærligt af. Jasmin frygtede, at hendes tid som bagedystdeltager var slut. Men hjernelægen, som Jasmin konsulterede, mente, at hun godt kunne tage af sted til semifinalen, hvis hun aflyste alt andet i sin kalender og lovede at være forsigtig.

– Jeg fik en seng ind i bageteltet, hvor jeg kunne lægge mig i alle pauserne. Og så gik det alligevel. Jeg fik det bedre. Men makeupartisten havde da noget hyr med at dække alle mine skrammer i ansigtet, lyder det leende fra Jasmin.

I dag har Jasmin det godt og døjer heldigvis ikke med mén efter det grimme cykelstyrt. Hvordan hun klarede finalen, og om skrammerne på næsen blev afsløret, må læserne selv se på lørdag.

– Min mor rystede på hovedet af mig og sagde, at jeg skulle lægge mig. Men det kunne jeg ikke. Så skulle de have bundet mig til den seng. Nu havde jeg jo besluttet mig for, at jeg skulle være med så længe som overhovedet muligt, lyder det fra Jasmin, der ikke er meget for at udpege sin personlige yndligskage.

– Jo altså, noget med chokolade og noget syrligt, kommer det lidt tøvende fra hende.

Så stiger tonelejet i hendes glade stemme. Hun bliver begejstret:

– Jeg elsker altså også medaljer. Og citronmåne. Og nej! Ved du hvad? Det må være jordbærtærte, der er min yndlings. Der er både mørdej, bær og chokolade. Uhm!