Jesper Buch: "Livet skal være 80 procent hr. og fru hakkebøf og 20 procent vildskab"

Det er anden gang inden for en måned, jeg trasker ned ad rigmandsenklaven Dalgas Boulevard på Frederiksberg. Alléen med de gamle lindetræer står stadig helt afpillede i vinterkulden, og Jesper Buchs treetagers pragtvilla med den karakteristiske kridhvide husfacade og sortglaserede tegl troner fortsat majestætisk over gadens hustage. Men for Jesper er alting forandret.

– Der er sket det, at jeg lige pludselig er bumpet ind i et menneske, jeg er blevet glad for. Og det havde jeg sgu ikke regnet med skulle ske. Hun har lige siddet dér, siger han og peger på barstolen ved køkkenøen.

For en måned siden fortalte han ellers, hvordan han håbede, at han og moren til hans to yngste børn, halvt danske halvt brasilianske Renata, ville finde sammen igen. Efter otte år med adresse i den spanske party-metropol Marbella vendte familien hjem til Danmark i 2016. Med det resultat at kærligheden brast. I maj sidste år flyttede Renata ud af Frederiksbergresidensen og ind i en lejelejlighed i nærheden. Siden har de haft børnene på skift i en 7/7-deleordning, men Jesper var overbevist om, at det nok skulle lykkes at klinke skårene. De skulle bare lige akklimatiseres til danske forhold. Have hinanden lidt på afstand. Han var ikke ude og "fiske efter en ny partner", og han "orkede ikke at skulle ud og finde en anden". Alligevel står han her, tydeligvis smaskforelsket, kun en måned senere.

– Det lyder helt vanvittigt, men jeg synes, jeg kan se verden lidt lysere her en måned senere. Det kan godt være, at jeg er af den gamle skole, men jeg følte bare, at det var en falliterklæring at gå fra hinanden, når man har børn. Når man har været sammen i så mange år, bliver man også rigtig gode venner. Der skal noget til, at man åbner sig op for et andet menneske, for det er jo ukendt og skræmmende, og jeg var bange for at slippe trygheden. Og for at moren til mine to børn måske ville finde en anden. Hele den palet overskygger måske lidt ens klarsyn i en periode. Renata og jeg var ikke gode for hinanden, det ved vi begge to, men det var meget svært at tage den endelige beslutning. Vi har begge to levet lidt i en illusion. Nu er det så mig, der har taget initiativet til at bryde op, men det kunne lige så godt have været hende.

Den nye kvinde i Jespers liv holder han hemmelig lidt endnu. Hun er offentligt kendt, ifølge ham selv en af Danmarks mest cool kvinder over 40. De har kun datet i to uger og kalder sig endnu ikke kærester. Men deres første møde fandt faktisk allerede sted for 15 år siden på Teknisk Gymnasium i Kolding, hvor Jesper som ung iværksætter skulle holde foredrag.

– Jeg har været fascineret af hende i 15 år. Og lidt haft et minicrush. Jeg var meget betaget af den karma, hun udstrålede. Den ro, der er omkring det menneske, er helt vanvittig. Jeg har aldrig oplevet noget lignende. Men på det tidspunkt var jeg en ung knægt på 25 år uden særlig meget selvtillid og selvværd, så jeg tænkte: Det der, det er fuldstændigt uopnåeligt. Og så har jeg glemt alt om det i 15 år.

For et par uger siden stødte de så helt tilfældigt på hinanden igen til en event. Og det fik Jesper til tasterne.

– Jeg skrev til hende på Facebook, for nu er jeg ikke længere en usikker, ung mand. Nu er jeg fyldt med selvtillid og selvværd. Der kom et formelt svar tilbage, og så gik jeg all in. Samlede alle mine kræfter. Og så sendte jeg mine ord af sted. Det virkede. Jeg anede ikke, hvor hun var henne i sit liv, men det viste sig, at hun også var single.

Glem ikke vildskaben

Siden Jesper medvirkede i første sæson af DR's iværksætterserie "Løvens Hule" i 2015, har han fået masser af opmærksomhed fra det modsatte køn. Unge piger i lårkort, der er halvt så gamle som ham selv, henvender sig til ham i byen med frække tilbud. Men i det halve år han har været single, har han ikke slæbt damer med hjem i hobetal. Tværtimod.

– I lang tid var bekræftelsen i sig selv egentlig nok, jeg behøvede ikke hive dem hjem, for jeg orkede ikke det der med, at de begyndte at snapchatte, inden de gik ud af døren. Det har jeg prøvet, og jeg gider det ikke. Jeg ved, at jeg kan gå ud i byen og få stort set, hvad jeg vil, hvis bare jeg giver den gas, men jeg har ikke behov for det.

De unge piger tiltaler ham ikke, men for nyligt stod det klart for ham, at de stukbeklædte rum i det over 500 kvadratmeter store palæ rungede tomt i en kvindes fravær.

– Et par dage efter, jeg havde mødt hende den nye, sad jeg derhjemme og tænkte: Hvorfor skal jeg sidde alene her hver aften? Fandeme nej. Det vælter ind med beskeder fra kvinder, som ønsker mit samvær, og jeg siger nej. Jeg er den vildeste narrepik. Altså, det er jeg. Det er virkelig konsekvent, for jeg har haft nok i mine børn og mig selv, og så har jeg ikke turdet tage skridtet og sige: Jeg begynder at se en anden. Men det gav mig modet til at skrive til hende.

Selvom Jesper er lidt af en partyprins, har han mindst lige så meget brug for ro, struktur og en rutinepræget hverdag. Og det har han fundet i sin nye flirt.

– Det tog mig otte år at finde ud af, at Marbella er et sted, man holder ferie, ikke et sted, man bor, for der er så mange penge dernede. Følgebiler med bodyguards fragter børnene i skole, og hvis folk ikke ønsker at lave noget, behøver de ikke. Det var nærmest undtagelsen, at en partner – som typisk var en kvinde – skulle lave noget, og jeg tror ikke, det er sundt. Og jeg kunne se en adfærdsændring hos min partner og mig selv, som jeg ikke brød mig om. Jeg er alt for ung til at etablere en rød næse, og jeg siger ikke, at der var nogen, der drak for meget, jeg synes bare, der var for meget cirkus. For meget fest og farver.

– Jeg er glad for at have prøvet den verden af, men jeg er også glad for, at jeg indså, at jeg nok er mere til det gammeldags danske værdisæt, hvor man tager på arbejde klokken ni og spiser sammen. Jeg plejer at sige, at livet skal være 80 procent hr. og fru hakkebøf og 20 procent vildskab. Der skal være ro og rytme, puttetid, dialog i sengen med en god bog, slik og "Vild med dans" fredag aften 80 procent af tiden. Og så vil jeg have 20 procent vildskab. En tur til Berlin med min partner, en familietur til Mexico med børnene eller en tur på cocktailbar. Det kommer jeg aldrig til at droppe. Ikke før den dag, jeg ikke kan gå mere. Jeg har været lidt af en festabe i mange år og været meget på Ibiza. Jeg siger sgu ikke nej til sjov og ballade, det vil jeg blive ved med, indtil det er pinligt, og det er det nok, når man kommer over 50. Men så gør man bare noget andet, så begynder restaurantæraen, griner han.

Jesper har set talrige eksempler på par, der har ladet vildskaben dø ud, fordi de ikke har prioriteret den. Og det vil iværksætteren for alt i verden undgå.

– Jeg tror ikke på, at vi mennesker er bygget til at være sammen hele livet. De mennesker, der har været sammen fra de var 17, til de bliver 70, jeg tror simpelthen, at deres liv har været mere kedeligt, end folk der har haft flere partnere gennem livet. Jeg har aldrig nogensinde haft en partner, som jeg ikke har siddet og plapret løs og grinet med, når vi har været ude at spise middag. Vi taler i øst og vest. Men næste gang du sidder i en restaurant, så prøv at lægge mærke til, at 75 procent af alle de par, der sidder rundt ved bordene, de siger ikke en fucking skid til hinanden. De sidder og kigger. Og det vil jeg bare ikke. Mit liv skal være fyldt med nerve og kant.

– Jeg tror, det er vigtigt, at man ikke glemmer vildskaben. Uagtet hvor gammel man er. Der skal hele tiden være en nysgerrighed. Man skal bryde grænser i sit forhold. Danse på bordene, når man kommer hjem fra fest, og dyrke vild sex. Sørge for at overraske hinanden. Og jeg tror på, at hvis man gør nogle skøre ting sammen, så sidder man og taler sammen, når man sidder på Fabios på Falkoner Allé og får et glas cava.

Svær at leve sammen med

Jesper blev multimillionær, da han solgte sin virksomhed, onlinegiganten Just Eat, som leverer fastfood til tømmermandsramte og sultne danskere. I dag er Just Eats markedsværdi anslået til at være svimlende 5,5 mia. pund, og virksomheden er nu en af de største madleverandører på det europæiske marked. De ydre linjer har Jesper altid haft styr på. Mere vanskeligt har det været med de indre linjer. Det er nemlig ikke første gang, han bryder sit familieliv op. Som ung forlod han også moren til sin ældste datter Fie.

– Jeg har ikke fået det til at fungere med mine kærester. Men det er nok, fordi jeg er meget ekstrem som menneske. Jeg er meget ekstrem omkring min forretning – jeg prioriterer den højere end mig selv og min hund og min familie og mine venner. Det har jeg gjort i mange år. Jeg er også ekstrem i mit virke som familiemedlem, fordi jeg er helt vildt perfektionistisk.

I en sådan grad, at det bliver kvalmende. Og så er jeg svær at bo sammen med, fordi jeg er pisse grumpy om morgenen. Men jeg har trods alt haft et forhold på fire år og et på otte, hellere det end at være fast inventar i det københavnske natteliv, som er alternativet. Det tiltaler mig ikke. Jeg ser sådan på det, at jeg skal have minimum 20 pragtfulde år med den næste.

Hvorfor kunne dig og Renata ikke få det til at fungere?

– Jeg ved ikke, hvad der er sket... jeg tror bare, vi er fløjet væk fra hinanden. Vi er ikke særligt gode til at kommunikere med hinanden. Jeg laver jo ikke andet end at forhandle i min hverdag, og det kan jeg ikke bare slukke for. Jeg er god til at forsvare mig selv og min sag. Der er ikke ret mange, der kan tage mig i en verbal kamp. Og det er bare frustrerende for andre. Jeg vil gerne vinde hver gang, jeg kan ikke gøre for det... jeg går ind i diskussionen for at vinde den. Og der har vi jo nok lidt balladen.

Efter Jesper har lagt jetsetlivet i Marbella bag sig, har han prioriteret at tilbringe mere tid med sine to yngste børn, Oscar og Olivia, som han har hver anden uge. I de uger, børnene bor hos ham, stempler han tidligt ud fra arbejde, henter dem, børster deres bisser og fortæller godnathistorier. Og i de uger, de er hos deres mor, kan Jesper arbejde igennem.

– Jeg vil ikke have, at de om 20 år kan sige: Han har aldrig været der. Det kommer ikke til at ske. Jeg har en datter på 13 år i Kolding, som jeg elsker lige så højt som mine andre børn. Hun er begyndt at få sit eget liv, så det er ikke så meget, jeg ser til hende. Men hendes mor og jeg gik fra hinanden, da hun var to år og boede i London, så hele hendes opvækst har jeg fløjet hjem hver tredje uge fra torsdag til tirsdag for at se hende, og det er jo ikke nok. Selvom det satme var rigtig hårdt for mig at bruge halvanden dag bare på at rejse frem og tilbage, men det gjorde jeg jo gerne, fordi hun er mit barn. Det var bare ikke nok, og der får jeg lidt straffen nu. Hun er teenager og sur på mig engang imellem, fordi hun ikke synes, jeg har været der så meget, som jeg burde have været.

– Det, synes jeg, er træls. Men den eneste, der har pligt til at bruge ekstra energi på at lave det om, det er mig. Det gør en teenager på 13 ikke, så det er mig, der skal tage initiativ. Mig, der skal skrive. Mig, der skal presse på. Og det gør jeg. Jeg skal også tælle til ti engang imellem, det er meget korte svar, jeg får tilbage. I går var jeg i Kolding for at holde møde med mine advokater, og der skrev jeg til hende, om ikke vi skulle mødes til en kop varm kakao. "Jeg har en gammel aftale", skrev hun bare. Og så bliver jeg nødt til at sige: "Ej, hvor ærgerligt skat, det må blive en anden gang". Jeg kan ikke presse på. Jeg skal være så ydmyg, som man aldrig har set sådan en løve være før.

Har du haft dårlig samvittighed over, at du ikke har tilbragt mere tid med Fie i hendes barndom?

– Jeg synes ikke rigtigt, jeg kunne gøre det anderledes. Vi boede i London, og Sarah og Fie flyttede hjem til Danmark. Jeg kunne selvfølgelig have droppet min forretning og mit liv i London og være flyttet med til Kolding, men så tror jeg sgu ikke, jeg ville have været lykkelig. Så havde jeg været en old, grumpy man. Og jeg tror ikke, man er i stand til at give energi ud til andre mennesker, hvis man ikke selv er glad.

Sammenbragte børn

Som skilsmissebarn ved Jesper, hvor vigtigt det er at have en omsorgsfuld stedfar. Det har han selv haft, og nu skal han måske selv være det. I hvert fald har hans hemmelige kærlighed en dreng i preteen-alderen.

– Vi har begge en alder, som gør, at vi ikke får børn sammen. Det tror jeg sgu ikke. Det gør det mere simpelt, for det var det, der var min store frygt. Jeg skal ikke selv have flere børn. Med 90 procents sikkerhed. Jeg har tre. At skulle starte forfra nu, hvor de næsten kan alting selv, det ville være barskt, jeg skal jo også have et voksenliv. Jeg nyder hvert sekund med mine børn, men det bliver bare nemmere, når de selv kan tage deres tøj på. Jeg har en drøm om at opleve verden med min partner, og det kan man bare ikke, hvis man har små børn hele livet.

Har du mod på at bo sammen som sammenbragt familie?

– Er du sindssyg mand... Der er et værelse klar, haha. Men jeg kommer ikke til at introducere mine børn for nogen som helst, før jeg er sikker på, det er alvorligt. Den næste, jeg skal flytte sammen med, det skal være det menneske, jeg skal tilbringe resten af mit liv sammen med. Hvis det ikke måtte ske, og der ville være et brud efter fem år, så vil jeg ikke have nogen. Så vil jeg hellere gå all in på mine børn og være evighedssingle.

Men meget tyder på, at den hemmelige kvinde kunne blive Jespers nyfundne kærlighed. Hver gang han taler om hende, hopper og danser finmuskulaturen omkring øjne og mund, og den ellers til tider kontante og kæphøje millionær fra Vamdrup bliver helt mild og sårbar.

– Hun er sådan en, jeg kan vende verden med. Hun er et meget forstående menneske med et værdisæt, som er vigtigt for mig. Hun gør verden bedre, og hun synes, at børn, og det at beskytte dem, vi elsker, er det vigtigste i verden – inklusiv vores ekser. Det, synes jeg bare, er så varmt og så pisse fedt. Det er jeg helt forelsket i. Og så er jeg meget betaget af hendes bedrifter. Hun er megasej.

Hvordan ser hun ud?

– Hun har naturligt meget mørkt hår, men hun er ikke latina, det har jeg prøvet, og de er nogle dejlige, vilde skabninger, men nok også for vilde til mig, haha. Det er en bundsolid dansk kvinde. Jyde endda.

Renata har, ifølge Jesper, reageret "overraskende fint" på nyheden om, at han er blevet forelsket i en anden. Det har betydet meget for ham.

– Jeg vil altid elske Renata. Vi har brugt rigtig mange dage sammen og har to dejlige, super lækre indianerbørn sammen. Søde, bløde, dejlige, velopdragne, glade børn. Det er jeg simpelthen så taknemmelig over. Det kan godt være, der har været lidt drama, og at der kommer lidt nu, hvor jeg har fundet en ny. Men jeg ved, at når det her er ovre, så bliver vi rigtig gode venner. Jeg vil gøre alt for hende og beskytte hende til hver en tid. Det vil jeg gøre resten af mit liv.