Jesper Høvring

Jesper Høvring: “Jeg vil gerne have bare halvdelen af kvinders situationsfornemmelse”

Designer Jesper Høvring om, hvad han elsker og misunder ved kvinder.

Af Linnea Støttrup Molbech og Lene Roe Rasmussen

Kvinder burde tænke mindre over... hvad andre folk tænker om dem.

Man ved, man har fundet den rette, når... man tænker, at det er ens bedste ven, som man deler alt med.

Kvinder irriterer mig, når... de er falsk beskedne – en form for fishing for compliments, når de siger: "Ej, det kan jeg jo ikke rigtigt", og så forventer et svar a la: "Jo, det kan du sagtens, du er jo så dygtig til det her." I mit arbejde kan jeg ikke rigtig operere i det rum.

En kvindelig egenskab, jeg gerne vil have, er... bare halvdelen af den her situationsfornemmelse, som mange kvinder besidder, fremfor bare at tåge rundt og næsten ikke kunne se ud over sin egen næsetip.

Ligestilling for mig er... tidligere handlede det meget for min kone og mig om at være fælles om alle tingene i hjemmet, men som årene er gået, kan jeg jo se, at vi simpelthen er så stereotype. Min kone ordner stort set alt vasketøj og laver mad, jeg slår græsset og fejer. Jeg synes egentlig, det vigtigste er, at man bare kan blive enige om, hvordan man nu engang synes, tingene fungerer bedst på hjemmefronten.

Sådan vil jeg gerne reddes af en kvinde... åh, jeg tænker, det fedeste må være at være lige ved at drukne og blive bjerget af en smuk kvinde, vågne inde ved strandkanten og se hende sidde der med bikini og vådt hår. Haha... Jeg tænker ikke, det er en kvindelig brandmand, der skal redde mig, men nærmere en smuk havfrue.

LÆS OGSÅ: Giv et abonnement i gave

LÆS OGSÅ: Christian Bitz: “Vi er MANGE mænd, der er vilde med lidt former”

LÆS OGSÅ: Jesper Høvring: Manden, der vil gøre kvinder smukke