Bassist og
musiker Jette Schandorf har altid haft negative tanker om, hvordan hendes krop
ser ud.
Men efter
hun fyldte 60 år, tog hun et opgør med de negative tanker, fortæller hun til
ALT for damerne uge 17.
Da
coronavirussen hærgede landet, var Jette isoleret en uge, og her brugte hun noget af
tiden på at skrive med en mand. På hans opfordring begyndte hun at tage nøgenbilleder
og delvist afklædte billeder af sig selv.
”Det blev en
gigantisk leg for mig at lave smukke billeder, og samtidig endte jeg med at
blive venner med min krop, som jeg eller aldrig nogensinde har kunnet lide,”
fortæller hun.
Udover at
billederne skulle tages letpåklædt eller helt afklædt, gav Jette også sig selv
det benspænd, at billederne skulle tages med selvudløser på 10 sekunder. Og da
hun efterfølgende så billederne igennem, var der én bestemt ting, der gik op
for hende.
”Det var en
stor overraskelse for mig at finde ud af, at hold da kæft, jeg er da egentlig
meget pæn. Det må man nærmest ikke sige, når man er 60, for kulturelt er der en
fortælling om, at nøgne kvinder i den alder bare ikke er lækre. Men jeg fik
lavet en poetisk billedrejse, som jeg selv styrede, og det blev virkelig en
forløsning for mig på alle måder,” forklarer hun.
Billederne blev
til bogen ’Ti sekunder, så er jeg her. 60 år – 60 billeder’, som hun udgav i
2021, og arbejdet gav hende en helt ny kropsbevidsthed.
”Pludselig
brugte jeg min krop som en skulptur og fandt de ting ved den, som var fine og
smukke.”
Udover at
hun fik et bedre forhold til sin krop, var der også en anden gevinst ved de
særlige selvportrætter.
”I forhold
til min mand, som jeg har kendt nærmest altid, er der kommet helt nyt liv i
erotikken, kan jeg bare sige, og for mig har det virkelig været en fantastisk
selvudviklingsrejse.”
Du kan
læse det fulde interview med Søs Fenger og Jette Schandorf i ALT for damerne
uge 17. Her kan du også læse om opløsningen og genforeningen af ’News’ og en
ulykke, der tvang Søs Fenger til at grave i sin opvækst.