Joan gik fra sergent til spirituel vejleder: "Jeg tror ikke på regler"

I 2003 befandt Joan Locht sig på sergentskolen i Sønderborg, i gang med at gøre sit gevær klar til en øvelse, da mosteren pludselig ringede:

”Jeg går altså lige ind i din lejlighed og renser energien, er det ok?”

Joan rystede lidt på hovedet ad spørgsmålet, men jo selvfølgelig måtte hun det. På det tidspunkt boede Joan på førstesalen i et hus, mens hendes søster boede i stuen. Søsteren mærkede en dårlig energi og ville gerne have mosteren til at fjerne den.

"I min familie har vi altid anerkendt, at den spirituelle verden eksisterer, og min moster har arbejdet som alternativ behandler i mange år, men jeg var på vej i en hel anden retning. Da jeg kom tilbage i lejligheden, kunne jeg dog godt mærke, at der var sket en positiv forandring, der var en rolig og afslappet energi, som ikke havde været der før. Det viste sig, at den dårlige energi stammede fra mig. Når jeg kom hjem i weekenderne og lukkede døren, brød jeg fuldstændig sammen. Militæret var en benhård, stressende verden. Min moster fornemmede straks, hvordan jeg havde det, da hun kom for at rense lejligheden," forklarer Joan.

Slem hjernerystelse

Oplevelsen vækkede hendes interesse for det spirituelle, for noget måtte det jo kunne. Joan begyndte at læse bøger om emnet og gå til foredrag, men det var først, da hun 15 år senere bankede hovedet i asfalten og pådrog sig en slem hjernerystelse, at hun for alvor fik åbnet op for den verden:

"Jeg er ikke god til at holde mig i ro, men nu tvang universet mig til det. Og så kom det ellers bare buldrende som et godstog," fortæller Joan, som oplevede at få beskeder direkte fra universet, enten til sig selv eller til andre.

Til en fest blev hun for eksempel bedt om at fortælle en komplet fremmed mand, at: ”De ved godt, at du ikke altid har lyst til at leve, men du skal vide, at der er lys forude”.

Hun bliver ofte spurgt, hvordan hun får beskederne. Det er ikke en stemme i hovedet, det er mere en intuitiv besked, der popper op, og som hun ved, er vigtig uden nødvendigvis at forstå hvorfor.

"Han blev meget rørt og spurgte, hvordan jeg dog kunne vide det. Men det ved jeg jo heller ikke selv. Det var ikke en besked, jeg bad om at få. Faktisk plejer jeg at lukke af for dem til fester og sociale arrangementer, men nogle gange er de så vigtige, at jeg ikke kan det," siger Joan.

Under sygemeldingen blev hendes job som udviklingskonsulent og projektleder i Det Danske Spejderkorps rykket fra Varde til hovedstaden, hvilket resulterede i en fyreseddel.

"Jeg gik og drømte om at starte som selvstændig, men troede ikke helt på, at jeg kunne. Efterhånden pegede flere og flere tegn bare i den retning, og til sidst tog jeg springet . At jeg blev fyret, var det største tegn, men sygemeldingen efter hjernerystelsen gjorde også, at jeg simpelthen ikke kunne søge et almindeligt job, som jeg ellers normalt ville have gjort. Stien lå pludselig bare dér foran mig, hvor alle andre valg ville kræve en langt hårde indsats."

Må ikke blive pussenusset

I dag hjælper Joan både private og erhvervskunder med at blive bedre til at lytte efter intuitionen og tage de rigtige valg i livet. Ligesom hun også rådgiver i mere hardcore business problemstillinger som at finde de bedste samarbejdspartnere, prioritere opgaverne rigtigt og tjene flest penge ved mindst mulig indsats.

Hun er ikke et sekund i tvivl om, at hun kommunikerer med universet, og at den spirituelle verden passer på hende. Og selvom der umiddelbart er langt vej fra en militærkarriere til et liv med englekort, kraftdyr, afdødekontakt og krystaller, ser Joan alligevel en klar sammenhæng:

"For mig må spiritualitet ikke blive for pussenusset. Jeg er ikke typen, der sidder i lotusstilling omgivet af fjer. Ligesom jeg heller ikke egner mig til at meditere eller spise veganerkost. Det skal gerne føre til noget konkret, det skal rykke ved noget. Samtidig er det enormt vigtigt for mig at vise, at spiritualitet ikke er forbeholdt de få. Universet er altså ligeglad med, om du er veganer, eller om du, ligesom mig, elsker Pepsi Max og vingummibamser," lyder det med et grin fra Joan, der med en mere alvorlig mine slår fast:

"Jeg tror ikke på regler, eller på at du skal være en bestemt type for at være spirituel. Spiritualitet er i os alle, vi skal bare åbne op for det."