Joan Ørting fandt sin levevej et vildt sted: Jeg lærte om alt fra jalousi til tidlig sædafgang

Hvilken vej var den første, du gik på?

"Det var Solnavej i 2860 Søborg, hvor vi boede øverst i et toetagers socialt boligbyggeri. For enden af vejen lå et lille hyggeligt bytorv med mejeri, garnforretning, tobaksforretning og grønthandler.

Der lå også en station, hvor der kørte gammeldags futtog med røg op af skorstenen ind til Nørrebro, hvor min mor kom fra, og mine oldeforældre stadig boede.

Læs også

Sonja Richter mødte ondskaben: "Jeg synes det er et reelt problem, når vi ikke taler om den"

Gården var fuld af andre børn at lege med, og jeg kan huske, at det var der, jeg fik mit første kys som cirka syvårig. Det var en søndag morgen, hvor Michael og jeg var de eneste, der var blevet sendt ned i gården af vores mødre. Bagefter løb jeg op til min mor og råbte: ”Jeg har kysset Michael”. Hun sagde, at jeg ikke skulle gå og kysse drengene, men et par dage efter inviterede jeg Michael op i min vindueskarm, hvor vi kunne sidde og kysse, så de andre børn kunne se det fra gården. Det handlede vist ikke så meget om Michael, men det var mit oprør.

Min storesøster er 16 måneder ældre end mig og var mit store idol. Min mor var hjemmegående og mor til to som 23-årig, og hun tog først forklædet af, når min far kom hjem om aftenen fra Berlingske Tidende, hvor han var typograf. Jeg var fars pige, og min storesøster var mors pige. Jeg var frisk og glad, måske nok fordi det var det, min far ville have mig til at være. Måske fremelskede han det i mig, og så blev jeg sådan? Men jeg er faktisk glad for, at jeg har fået de egenskaber, for jeg har brugt dem og først senere lært at være sårbar, langsom og stille.

Mine forældre var pæne og borgerlige, men tidens trends som kvindekamp, seksuel revolution og hippiebevægelse kom lige ind gennem brevsprækken hos os, for eksempel når slangetæmmersken Anniqa stod for underholdningen i tv lørdag morgen, nøgen kun iført en pytonslange. Det var omtrent samme år, som pornografien blev frigivet. Det var i det hele taget en meget seksualiseret periode.

Min far dannede mandegruppen ”Jernsokken”, og min mor gik i overalls, var til kvindekamp i Fælledparken og læste Land & Folk. Der gik lidt for meget sex i den, for de gik også i seng med naboerne, de andre forældre og alle dem, der var på sommerlejr med os. Det vænnede man sig til som barn, men til sidst blev de skilt."

Hvordan fandt du din levevej?

"Min søster og jeg lavede teater allerede som små. Vi inviterede alle naboerne til teater i cykelkælderen og solgte Piratos i pausen. Jeg troede, teater skulle være mit liv. Som tiårig var jeg nemlig inde og se musicalen 'Hair' med Sanne Salomonsen i en af rollerne, og jeg ville være som dem på scenen. De var hippier med langt hår og bare dillere. Min far og jeg købte et stereoanlæg og LP’en Hair og gik derhjemme og lærte alle sangene udenad.

Samtidig var der kommet et polskinspireret børne- og ungdomsteater til Gladsaxe, Gawenda, og der blev jeg meldt ind. Det var noget med at sidde på en ølkasse, spise klidboller og lave dukketeater, og hele mit liv blev det teater. Jeg blev instruktør derude som 19-årig og tog først derfra som 31-årig.

På det tidspunkt var jeg begyndt at interessere mig meget for selvudvikling og havde også taget mange kurser i det, da jeg en dag mødte en bekendt på Nørrebro. Han sagde ordene ”klinisk sexolog”, og da jeg senere samme uge hørte de ord for anden gang i mit liv, fløj jeg op som trold af en æske, fandt den gode gamle gule telefonbog frem, slog op under Sexologisk Institut og blev optaget på næste hold.

Jeg var også to år på en uddannelse i Holland, som var virkelig vild. Det var learning by doing, så den stod på gruppesex totalt uden selvbestemmelse. Hver gang vi mødte ind, skulle vi smide tøjet og undersøges for alt fra aids til fodsvamp, fordi vi skulle være så tæt sammen. Den var aldrig gået i dag, men jeg var single og syntes, det var skidesjovt. Jeg lærte om alt fra jalousi til for tidlig sædafgang, og jeg lærte også mig selv at kende.

En dag mødte jeg en journalist, som fik lov at komme med en fotograf ned til den hollandske skole og skrive om det. Det blev til fire sider i Politiken og et kæmpe billede af mig, der står med hånden nede i skridtet på mig selv. Fra da af ringede alle til mig, og det blev min karriere. Jeg havde aldrig drømt om, at jeg skulle være kendt. Ikke som sexolog i hvert fald."

Hvordan har du det med at blive genkendt på gader og veje?

"Det overrasker mig, hver gang det sker. Når folk siger ”hej Joan”, tænker jeg: ”Gud, kender vi hinanden? Har vi gået i skole sammen?” Men jeg smiler altid, for jeg vil gerne give dem lidt god energi tilbage. Det gør også, at jeg altid er nødt til at opføre mig ordentligt. Jeg kan ikke snyde i køen."

Hvornår kan du føle dig på afveje?

"Jeg blev som ung gift med en mand fra Sri Lanka. Alle ved jo, at man ikke skal gifte sig med rastafari-gutten, der er DJ på stranden, hvor man holder ferie. Men det gjorde jeg, og han kom med hjem til Danmark. Desværre viste han sig at være narkoman, og det gav mig en kæmpe krise, hvor jeg begyndte at interessere mig for terapi. I dag bor han i Sri Lanka og er en rigtig god ven, selv om jeg kun har besøgt han én gang, siden vi blev skilt. Men der vil altid være en kærlig forbindelse mellem os."

Den vigtigste vejleder i dit liv?

"Det er min søster. Min livsledsager, min falske tvilling, min nabo, min store kærlighed og læremester. Vi mistede vores mor, da vi var i starten af 20’erne, men vi er hinandens et og alt. Vi hjælper hinanden med alting. Jeg passer hendes hund, hun giver mig et lift, og vi tager ting med til hinanden fra byen. Jeg ved ikke, hvor jeg ville have været uden hende. Det, hun har lært mig, er loyalitet. Vi har altid holdt sammen, og hun udtrykker altid sin glæde ved mig, og der går aldrig en uge, hvor vi ikke taler sammen.

Læs også

Oh Land: Når jeg synger, så kan jeg alt. Men i mit privatliv er jeg nærmest bange, bare jeg skal ud ad døren

Vi er hinandens modsætninger, og det kunne engang gøre os voldsomt irriterede på hinanden. Hun er følsom og sårbar, hvor jeg er frisk og glad. Min søster og jeg har øvet os på at skændes. Nogle gange går man bare hjem efter et skænderi, og så ligger der en sms efter fem minutter, hvor der står: ”Du ved, jeg elsker dig”. Det går så hurtigt over, fordi vi har øvet os hele livet, lært af hinanden og på den måde gjort hinanden til hele mennesker.

Hun var den første, der gav mig et langt kram. Du ved sådan et langt kram, hvor man bliver holdt godt fast og ikke kan komme væk. Jeg lå i skilsmisse, og midt i det kram begyndte jeg bare at græde. Jeg tror, hun gjorde det, fordi hun ville se min sårbarhed. Men der lærte jeg at overgive mig til et kram."

Hvem har fundet vejen til dit hjerte?

"Det bliver bedre og bedre, hver gang man får en kæreste. I starten finder man sammen med sin modsætning, fordi man skal udvikle sig, men med tiden tiltrækker man dem, der minder om en selv. Rune og jeg er ret ens.

Jeg mødte ham til en fredagsbar for to år siden. Aftenen var lige startet, da jeg så ham komme ind, og jeg tænkte: ”Hold kæft, hvor er han lækker”. Jeg gik op og sagde: ”Sikke mange dejlige mænd, der er her i aften”. Da han så mine begejstrede øjne, oplevede han det samme som mig: Svimmelhed.

Han havde også været single i syv år, og jeg kan mærke, at vi tager kærligheden alvorligt. Jeg skal også gøre mig umage, for han er 25 år yngre end mig. Det er man nødt til i min alder. Rune og jeg bliver jo ikke gamle sammen, så det er nu og her."

Hvor er du på vej hen lige nu?

"50’erne var lidt hårde, synes jeg. Jeg fik min første hedetur på min 52-års fødselsdag, min far slog hånden af mig i en periode på seks år, min mand gik fra mig, og jeg gik næsten konkurs. Nu er jeg i 60’erne, som jeg har glædet mig til, selv om jeg har hørt, at det ikke kun er sjovt at blive gammel, det er et tab, at man kan mindre og mindre, man ser anderledes ud i spejlet, og ens venner dør.

Pludselig er der ingen, der siger: ”Skal du med på Heidis Bierbar” mere. Nej, jeg glæder mig ikke til at blive gammel. Men når det sker, vil jeg gerne bo sammen med nogle andre gamle tanter i mit hus på Langeland, hvor vi skal bage til hinanden, hjælpe hinanden, plukke æbler fra træet, gå i haven efter en buket og nyde et fuglefløjt. Ja, jeg er lidt af en hyggetrold, det er derfor, jeg bor på landet.

Det synes jeg, man skal, når man bliver gammel. Jeg skal have bistader, male billeder og måske holde duer? Ja, jeg har nok også lidt ondt i lænden til den tid, men jeg håber min alderdom bliver god."