Josephine Park tog en nødvendig pause: "Det føltes godt"
Efter en succesfuld karrierefart tog skuespiller Josephine Park en nødvendig pause.
Denne artikel blev bragt hos HER&NU første gang. Dette er en redigeret udgave.
Josephine Parks skuespillerkarriere har gennemgået en imponerende kometfart i de seneste år.
Ud over at have vundet anerkendte priser som Robert-, Reumert- og Ove Sprogøe-statuetter, samt at have imponeret i roller som dødssygeplejersken Christina Aistrup Hansen i Netflix-serien 'Sygeplejersken' eller som PET-agenten Margrethe Franck i tv-serien 'Oxen' på TV 2 lige nu, har Josephine Park gjort sig markant bemærket inden for den danske skuespillerbranche.
Da HER&NU møder Josephine Park på rød løber til Nordisk Film Fondens 'Isbjørnen 2023', fortæller hun også, at med den stigende succes, hun har mærket, kom der også et brændende ønske om at holde en nødvendig pause.
"Ja, det er som om, at jeg har arbejdet meget. Jeg tog også et halvt års pause efter optagelserne til 'Oxen', hvor jeg ikke skulle lave noget. Jeg overholdt det, og det føltes godt at have levet det dejlige og stille familieliv," fortæller Josephine Park.
Da spørgsmålet om, hvad der venter Josephine Park i 2024, blev stillet, kunne hun også glæde sig over kommende projekter.
"Jeg skal ind på Det Kongelige Teater og spille en forestilling, der hedder 'The Hours'. Jeg har ikke lavet teater i fem år, og det bliver sammen med Sofie Gråbøl."